Læsetid: 5 min.

Sublim nordisk ruin

I sjette og sidste bind af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske romanværk ’Min kamp’ når vi til vejs ende og i en forstand også hinsides den selvbiografiske romans jegforbandelse til en socialitet. Et mesterværk: Nej! Det vigtigste og mest radikale stykke litteratur i nyere nordisk litteratur: Ja!
I sjette og sidste bind af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske romanværk ’Min kamp’ når vi til vejs ende og i en forstand også hinsides den selvbiografiske romans jegforbandelse til en socialitet. Et mesterværk: Nej! Det vigtigste og mest radikale stykke litteratur i nyere nordisk litteratur: Ja!
9. november 2012

Det var forudsagt, at det i sidste bind af Knausgårds Min kamp endelig skulle komme til et livtag med det værk, som har mere end ligget på lur under hele hans kolossale selvbiografiske romanprojekt, nemlig Adolf Hitlers Min kamp. At det mest megalomane jeg-værk i nyere nordisk litteratur skulle udsætte sig selv for den ultimative test i forhold til det mest forhadte værk i litteraturhistorien. Som forfatteren også er opmærksom på, så ligner den unge Hitler og Karl Ove hinanden:

»Hitlers ungdomstid ligner min, hans afstandsforelskelse, hans desperate ønske om at blive noget stort, for at hæve sig op fra sig selv, hans kærlighed til moren, hans had til faren, hans brug af kunsten som et jeg-udslettelsens og de store følelsers sted. Hans problemer med at knytte sig til andre mennesker, hans kvindeophøjelse og kvindeangst, hans kyskhed, hans renhedslængsel.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu