Læsetid: 3 min.

Et succesfuldt første møde

Engelske Edward Gardner gav faste rammer til kreativt spil i et program mættet af god musik
3. november 2012

Koncert

Torsdag aften havde publikum i Koncertsalen den ære at møde det forholdsvist unge dirigenttalent fra England, Edward Gardner, for første gang over for det danske radiosymfoniorkester i et dejligt program med Witold Lutoslawski, Sergej Prokofjev og Edward Elgar. Klassisk uden at være leflende klassisk. Den mest udfordrende del lå før pausen med Lutoslawskis Koncert for orkester og Prokofjevs violinkoncert, mens man efter pausen kunne læne sig tilbage med Elgars Enigma-variationer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bedre hjemmearbejde:
Tværtimod Camilla Marie Dahlgreen!
Dirigent Gardner var småfed med vom, gråmeleret og noget tilbagelænet med pludselige bøssede spjet. Egnima-variationer blev givet dovent og med overslag i slagtøjet.
Violinist Alexandra, lille og væver, blev puplikums yndling og gav kraftfuldt ekstranmmer.
Salen var mindre end 2/3 besat selvom netop disse 3 komponister lyder som skrevet netop til denne sal, som helst giver slikne Mozart og Beethoven i 2/3 af sæsonerne.
Nej, Camilla Marie Dahlgreen, det er ikke nok med hjemmearbejde, man skal være tilstede.

Man beder en pige fra det russiske overtage rollen som solist. En purung og aldeles ukendt virtuos ved navn Alexandra Soumm. Som så til gengæld leverer et violinspil med fuldstændig vidunderligt foran.

Den mørke skønhed er mageløs i sit engagement og frygtindgydende i fingrenes fart. På sin vis den bedste på violin i koncerthusets korte historie. I hvert fald den mest levende.

At hun skal trækkes med landsmanden Prokofievs triste stykke fra 1917, er bare ærgerligt. Det er et værk med fart kun for fartens skyld. Spillekantisk dåsemad. Gæsten svarer igen med belgieren Ysaÿes fantasi over »Vredens dag«.
SKREV de i Berlingske, som var tilstede.