Læsetid: 4 min.

Et syret limousine-trip

Leos Carax’ ’Holy Motors’ er en forunderligt dystopisk, neofuturistisk og surrealistisk vision, der peger uhæmmet på sig selv som fiktion og er en både beundringsværdig intellektuel præstation og en frastødende provokation
Menneskedyret. En af Monsieur Oscars inkarnationer er et diabolsk, enøjet og gustent menneskedyr, der voldæder blomsterkransene på Paris’ mondæne kirkegård Père Lachaise, hvorpå han bider fingrene af en modeassistent ved en fotooptagelse, kidnapper en supermodel i skikkelse af Eva Mendes, iklæder hende burka og falder i søvn i hendes skød med hidsigt strittende lem.

Menneskedyret. En af Monsieur Oscars inkarnationer er et diabolsk, enøjet og gustent menneskedyr, der voldæder blomsterkransene på Paris’ mondæne kirkegård Père Lachaise, hvorpå han bider fingrene af en modeassistent ved en fotooptagelse, kidnapper en supermodel i skikkelse af Eva Mendes, iklæder hende burka og falder i søvn i hendes skød med hidsigt strittende lem.

Fra filmen

15. november 2012

Publikums øjne er fæstnet til lærredet, og det er ikke kun tilfældet i biografsalen ved anmeldervisningen, det er også filmens første indstilling. Dermed er det slået fast, at vi befinder os i en iscenesat virkelighed, og den præmis gennemsyrer Leos Carax’ Cannes-hyldede Holy Motors.

Efter prologen åbner filmen med instruktøren selv, Carax, alias Alexandre Oscar Dupont, som blev en af 1980’ernes og de tidlige 1990’eres franske filmdarlings med blandt andet De elskende fra Pont-Neuf med sin daværende kæreste Juliette Binoche. Her vågner selveste (film)skaberen i sin seng og dog, for scenen er en drøm, og begynder i en trancelignende tilstand at undersøge det værelse, han befinder sig i.

Den pyjamasklædte Carax opdager en dør, der er skjult i tapetet, og ved hjælp af en nøgle, der vokser ud af hans hånd, får han adgang til en teatersal. Således kan showet begynde, nu hvor de første af filmens talrige prægnante hilsener til King Vidors stumfilmklassiker The Crowd – kendt for at vise sit eget publikum – er afleveret.

Legesygt eksperiment

Holy Motors er et drømmeunivers for intertekstualitets-hungrende referencedetektiver, men man behøver ikke noget noteapparat for at følge filmens på sin vis simple forløb eller for at lade sig rive med af dette på én gang filosofiske og legesyge eksperiment, der rummer lige så mange stemningsmæssige tonearter som et lsd-trip (forestiller jeg mig).

Efter at have taget afsked med sin familie forlader en gråsprængt, jakkesætklædt mand, Monsieur Oscar (Denis Lavant), sit hjem, et moderne palæ i udkanten af Paris, i en flere meter lang, hvid limousine. Efter en kort telefonsamtale, givetvis om våbenhandel, finder han en langhåret grå paryk frem og gør sig klar til det første af dagens omkring et lille dusin ’møder’.

Som forberedelse til hvert af disse får han en mappe med information og instruktioner af sin elegante chauffør, Céline (Edith Scob). Møderne viser sig snart at være en art engagementer og Monsieur Oscar en skuespiller eller snarere forvandlingskunstner, en kamæleon af profession med flair for særligt vanskelige eller prekære opgaver. Limousinens rummelige indre udgør et omklædningsrum med et imponerende arsenal af forklædninger og et spejl omkranset af elpærer, som er en Broadwaystjerne værdigt.

Gustent menneskedyr

Mens Monsieur Oscar optræder som tigger på Pont Neuf, som cyber-samurai i en virtuel elskovsleg med en kvindelig ligesindet iklædt stramtsiddende rødt læder og som lejemorder i joggingsæt og med guldkæde om halsen, åbenbares gradvist flere og flere lag af filmens univers.

Det eminente og stærkt fascinerende ved Holy Motors er den måde, hvorpå Carax konsekvent bryder de rammer, han netop har stillet op, således at man som publikum konstant må opgradere indtryk og informationer for at forstå dimensionerne af den verden, vi introduceres til.

En af Monsieur Oscars inkarnationer er et diabolsk, enøjet og gustent menneskedyr, der voldæder blomsterkransene på Paris’ mondæne kirkegård Père Lachaise, hvorpå han bider fingrene af en modeassistent ved en fotooptagelse, kidnapper en supermodel i skikkelse af Eva Mendes, iklæder hende burka og falder i søvn i hendes skød med hidsigt strittende lem.

At opgaverne tærer på Monsieur Oscars kræfter, forstår man dermed ganske godt, men værst er det, siger han til sin overordnede, spillet af Michel Piccoli, at han »savner at se kameraerne«, der er »blevet så små«.

Mareridtsvision

Holy Motors er en mareridtsvision, der vækker minder om så forskellige dystopier som Peter Weirs The Truman Show, Chaplins Moderne Tider og Svend Aage Madsens Se dagens lys. Det er en uforudsigelig og forunderligt poetisk film, men samtidig en selvsmagende omgang filmisk metaonani, der er set før, om end sjældent med så kompromisløs en dedikation til en idé om Det Store Intet.

Det er over 10 år siden, Carax sidst lavede en spillefilm, og i interview omtaler han den mellemliggende tid som en ørkenvandring, hvor han var udstødt af filmmiljøet, fordi han ikke, da han selv var feteret, forstod at indynde sig hos det parisiske filmparnas.

Uanset om man interesserer sig for at se Monsieur Oscar som instruktørens alter ego og/eller i bredere forstand som Mennesket, lader en voldsom ensomhed til at være udgangspunktet for tankegodset bag Holy Motors. Og Carax’ foretrukne leading man, mimekunstneren og akrobaten Denis Lavant, imponerer som vores guide i Holy Motors’ fremmedgjorte verden. Hans vanvittige karakterer gør det imidlertid ikke let at identificere sig med ham, hvorfor han er mest interessant som abstraktion.

Man kan beundre Holy Motors som en intellektuel genistreg, ladet med sort humor, men også blive følelsesmæssigt frastødt af den. Fri mig fra Leos Carax’ verdenssyn, giver filmen mig lyst til at råbe; desværre er der så megen sandhed i absurditeterne, at det næppe lader sig gøre.

Om det giver mening må hver enkelt – ligesom i Carax’ univers – gøre op med sig selv.

 

Holy Motors. Instruktion og manuskript: Leos Carax. Fransk-tysk (Empire og Grand Teatret i København, Café Slotsbio i Hillerød, Café Biografen i Odense, Nicolai Bio i Kolding, Øst for Paradis i Aarhus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer