Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

De urørlige

Driss og Philippe er i sandhed et umage par, men den usentimentale, uimponerede Driss, der kommer fra en fattig og noget aparte familie med mange børn, liver gevaldigt op i Philippes mondæne og noget kedelige verden
Kultur
22. november 2012

Jeg grinede en del, og til sidst kneb jeg endda en lille tåre. Den franske dramakomedie De urørlige trykker på alle de rigtige knapper og gør det med en dygtighed og et overskud, så det er umuligt ikke at blive forført af den virkelighedsbaserede historie om småkriminelle, arbejdsløse og sorte Driss (Omar Sy), der bliver hjælper for den lammede rigmand Philippe (François Cluzet).

Driss og Philippe er i sandhed et umage par, men den usentimentale, uimponerede Driss, der kommer fra en fattig og noget aparte familie med mange børn, liver gevaldigt op i Philippes mondæne og noget kedelige verden. Snart er de to venner og begynder at fortælle hinanden – og publikum – om deres alt andet end nemme liv, og det viser sig, at de har mere tilfælles, end man skulle tro.

Det lyder ganske forudsigeligt og ikke videre originalt, men især på grund af de to hovedrolleindehaveres troværdige og på én gang både komiske og følsomme præstationer bliver det ganske frisk og underholdende. En scene, hvor Philippe tager Driss med i operaen er simpelthen ustyrligt morsom. Og samtidig har De urørlige en såre sympatisk historie at fortælle om mennesker og familier, om hvordan man ikke altid skal skue hunden på hårene og om at turde leve livet, selv om det kan være skræmmende.

De urørlige blev alle tiders succes i de franske biografer – 20 mio. billetter solgte den – og jeg under den såmænd gerne at blive det samme i de danske.

De urørlige. Instruktion og manuskript: Olivier Nakache og Eric Toledano. Fransk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her