En usædvanlig tegneserieodyssé

Man kan beskrive David Mazzucchellis ’Asterios Polyp’ som en fascinerende, formsprængende tegneserie om filosofiske principper eller som en medrivende historie om en mands midtvejskrise og rejse mod vigtig (selv)erkendelse. Begge dele giver mening og er ment som en uforbeholden anbefaling af et kunstværk, man bør fordybe sig i
8. november 2012

Titelpersonen i amerikanske David Mazzucchellis tegneserie fra 2009, Asterios Polyp, som allerede er blevet udråbt til en moderne klassiker og just er udkommet på dansk, er 50 år gammel og ser i bogstavelig forstand sit liv gå op i flammer, da et lyn en aften slår ned i hans lejlighed i New York.

Det sender arkitekten og forfatteren Asterios med de græske aner ud på en fysisk og mental rejse, som fortælles af den enæggede tvillingebror, Ignacio, der døde, da Asterios blev født, men som alligevel følger ham gennem livet. Ignacio er grunden til, at Asterios med skjulte kameraer optager alt, der sker i hans lejlighed – og i hans bolig i Ithaca, hvor han underviser på universitetet – fordi, som han forklarer sin kæreste og senere kone, Hana – det er betryggende at vide, at der et sted i huset findes videooptagelser af et liv, der ligner Asterios’ til forveksling.

Symmetri og ligevægt

Men alt det får man først at vide sent i David Mazzucchellis formsprængende, udfordrende værk, der hopper frem og tilbage i tiden, viser os Asterios’ drømme og mareridt og delagtiggør os i hans noget firkantede forsøg på at få verden omkring sig til at give mening.

For Asterios er alting enten sort eller hvidt, og selv om han anerkender eksistensen af gråtoner, er det mere bekvemt og trygt for ham at sætte ting på formel og argumentere for synkronicitet, symmetri, ligevægt og dualisme i alle livets forhold: Fornuft og følelse, natur og maskine, orden og kaos etc.

Det betyder også, at Asterios Polyp kan være en ganske bedrevidende mand, som konstant sætter spørgsmålstegn ved andres meninger og teorier om altings sammenhæng. Han er da bestemt også begavet, men han ejer ikke megen empati eller evnen til at tie stille og lytte til sine omgivelser.

Kærlighedens kraft

Da Asterios møder kunstneren Hana har de tilsyneladende ikke meget tilfælles, men tiltrækkes alligevel af hinanden, bliver kærester og mand og kone. Det ender dog ikke godt mellem de to, og det er en af grundene til, finder man ud af i løbet af tegneserien, at Asterios, da man møder ham første gang, er gået helt i hundene. Alle hans systemer og strukturer betyder åbenbart ikke det store, når kærligheden i skikkelse af Hana ikke længere er til stede.

Og det fører til, at han, da lynet rammer, og lejligheden brænder, køber den dyreste busbillet, han har råd til, og lader tilfældet føre sig til den lille flække Apogee. Her møder Asterios mekanikeren Stiffly, der giver ham arbejde og lader ham leje et værelse hos sig selv og sin kone, den selvudråbte gudinde Ursula, og deres lille søn.

Apogee kommer fra græsk og betyder højdepunkt, og således er Asterios Polyp fuld af referencer til det antikke Grækenland med al dets matematik, geometri, filosofi og myter om blandt andre Orfeus og Eurydike og Odysseus, hvis så berømte og af Homer beskrevne udviklingsrejse minder om Asterios’. Begge er de også ’konger’ af Ithaca.

Usædvanlig tegneserie

Asterios Polyp er mange ting på én gang: En ligefrem og både melankolsk og humoristisk skildring af en mands midtvejskrise og forsøg på at genfinde meningen med livet; en utvetydig hyldest til kærligheden og menneskers forskellighed; en ganske kompleks filosofisk udforskning af de forskellige principper, et menneske kan vælge at leve sit liv efter. Noget entydigt svar kommer David Mazzucchelli ikke med; han synes, som titlen på en af Woody Allens nyere film, at sige, ’whatever works’ – hvad der end virker.

Resultatet er en usædvanlig tegneserieoplevelse, der er så langt, som det næsten er muligt, fra superhelte – Mazzucchelli har både tegnet Batman og Daredevil – Anders And og Tintin, hvilket understreger, hvor mangfoldig en kunstart tegneserien egentlig er.

Visuelt er Asterios Polyp også noget for sig. Ikke mindst må man beundre, hvor fantastisk den fabulerende fortællestil spejles i de smukke tegninger, der aldrig blot har én form, men er evigt foranderlige, dynamiske og fantasifulde historien igennem.

David Mazzucchellis enkle, men aldrig simple og ofte sofistikerede streg bringer steder og mennesker til live, så man drages af deres historier og skæbner. Hans stramme, indimellem symbolske brug af farver kan udtrykke både stemninger og personernes humør. Og skriften i taleboblerne er forskellig fra person til person og bruges til at beskrive deres personlighed og væsen, så man føler, at man lærer dem godt at kende.

Selvfølgelig især Asterios Polyp selv, der i tegneseriens tilbageblik måske ikke er verdens mest elskelige menneske, men som i nutidslaget fremstår som et sårbart individ, der har mistet og lider under den sorg og de erkendelser, der følger med tabet.

Man kan kun glædes over, at Asterios Polyp nu også udkommer i Danmark og derigennem forhåbentlig får en endnu større dansk læserskare. Det fortjener den.

 

 

Asterios Polyp, David Mazzucchelli, oversat af Steffen Rayburn-Maarup, Aben Maler, 344 sider, 390 kr.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu