Læsetid: 3 min.

Værelse med udsigter

Vilde teorier om Stanley Kubricks ’The Shining’ luftes i Rodney Aschers underholdende ’Room 237’
15. november 2012

»Og det er et symbol på Jack Nicholsons dobbelte natur i filmen.«

Nogenlunde sådan sagde en lærer, hvis navn jeg har glemt, til mig og de øvrige deltagere i hans kursus, da jeg for snart mange år siden læste Film- & Medievidenskab på Københavns Universitet.

Og det var en af grundene til, at jeg holdt op med det igen.

Jeg var godt nok kun førsteårsstuderende, men dog redaktør på filmtidsskriftet Levende Billeder, og havde i rent overmod besluttet mig for at tage et overbygningskursus i Stanley Kubrick. Første time af kurset gik med at analysere og fortolke dualismen og dobbeltheden i The Shining (1980, Ondskabens hotel på dansk), den amerikanske filminstruktørs brillante Stephen King-filmatisering, der handler om en familie, som skal passe et stort, ødebeliggende hotel gennem en lang vinter, hvor de vil være isoleret og alene på hotellet.

Familiefaren, Jack Torrance, der spilles af Nicholson, kører en gul Folkevogn, og det VW, der sidder foran på bilen, blev altså udlagt som et symbol på rollens dobbelthed.

Holocaust-teori

Og det var i det øjeblik, da min underviser sagde disse ord, at det gik op for mig, at megen af min tid på universitetet ville komme til at gå med at hive den slags skjulte meninger ud af film – meninger, som instruktøren ikke nødvendigvis selv havde lagt i filmene – og det kunne mit sarte, autodidakte sind simpelthen ikke håndtere.

Det var derfor også med en vis nervøsitet, at jeg forleden gik i biografen for at se Rodney Aschers Room 237, en dokumentarfilm, der netop handler om nogle af de mange mere eller mindre tossede teorier, som The Shining har inspireret til. Titlens værelse er det værelse på hotellet i filmen, hvor mystiske ting sker.

Udgangspunktet for de fleste af teorierne i Room 237 er, at Stanley Kubrick var en perfektionistisk instruktør, der ikke overlod noget til tilfældighederne i sine film, hvorfor alt på lærredet er der af en grund.

Det fører til teorier om, at The Shining i virkeligheden handler om Holocaust, om amerikanernes udryddelse af de indfødte indianerne eller afslører, at de berømte filmbilleder fra Månelandingen i 1969 i virkeligheden var optaget i et filmstudie – af Kubrick selv.

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, mens man ser Room 237, men det er også fascinerende at følge med i og gennem talrige eksempler få forklaret, hvordan de forskellige mennesker, Rodney Ascher har talt med, er nået frem til deres teorier. Der er nemlig adskillige visuelle elementer, spor, i The Shining, som hver for sig og ikke mindst sammen kan tolkes i mange forskellige retninger, nogle af dem helt i skoven – for eksempel brugen af tallet 42, hvilket også var året, hvor nazisterne besluttede systematisk at udrydde jøderne – andre mere plausible, som når den ene af teoretikerne mener, at filmen handler om menneskers komplekse forhold til fortiden.

Room 237 er bestemt ikke en film for alle, og med en spilletid på næsten to timer, er den for lang. Men film- og Kubrick-entusiaster vil more sig, og Rodney Ascher gør, hvad han kan for at give spekulationerne liv.

Den rigtige beslutning

I stedet for blot at lade os se på og lytte til en håndfuld mennesker forklare og teoretisere ud i det blå illustrerer han for eksempel alt, hvad de siger med klip fra en række film: The Shining, selvfølgelig, Kubricks øvrige værk og andre film i det hele taget.

Det løfter et materiale, der kunne være blevet alt for tungt – og bekræfter mig samtidig i, at jeg tog den rigtige beslutning, da jeg forlod universitetet. Det kan ødelægge ens fundamentale og umiddelbare glæde ved at se og opleve en film som The Shining, hvis man udlægger alt i den som udtryk for en eller anden noget obskur teori.

 

Room 237. Instrukion: Rodney Ascher. Amerikansk (Gloria og Vester Vov Vov i København, Ishøj Bio, Café Biografen i Odense, Nicolai Bio i Kolding, Øst for Paradis i Aarhus og Biffen i Aalborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og?

Vil Christian Monggård benægte at Jack Torrance, spillet af Nicholson, har en dobbelt natur i denne film, en på det realistiske plan og en på det symbolske plan?

Hvade Monggård nu fortsat på filmvidenskab så ville han have lært, at det er argumenterne, der tæller, og at han sagtens kunne have argumenteret imod det som læreren sagde - med de rette argumenter.

Og en lille kommentar til tallet 42:

42 er også the meaning of life....ifølge forfatteren til Hitchhikers guide to the galaxy. Bogen udkom i oktober 1979:

"The novel was first published in London on 12 October 1979.[2] It sold 250,000 copies in the first three months.[3]"
kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/The_Hitchhiker%27s_Guide_to_the_Galaxy_%28n...

Igen fra wikipedia:

"Through archival recordings, he relates the story of a race of hyper-intelligent pan-dimensional beings who built a computer named Deep Thought to calculate the Answer to the Ultimate Question of Life, the Universe, and Everything. When the answer was revealed to be 42, Deep Thought explained that the answer was incomprehensible because the beings didn't know what they were asking."

Og det kan man så tænke lidt over...