Læsetid: 3 min.

En vellykket litterær gennemlysning af DDR-tiden

Slægtsroman og DDR-krønike er grundig, grum og morsom. Og et vellykket forsøg på at forstå og gennemlyse DDR-tiden og lægge den bag sig
16. november 2012

Den tyske forfatter Eugen Ruges slægtsroman I tider med aftagende lys er gjort af hårdt, trist stof – men fortalt kyndigt, nøgternt og med humor. Romanen skildrer en russisk-østtysk families liv i DDR, fra 1950’erne til efter murens fald. Bedsteforældrene er gode partisoldater, forældrene mere skeptiske, og barnebarnet ender med at flygte til Vesten i 1989, på bedstefarens 90-års-fødselsdag. Alle prøver de at få det bedste ud af livet i et system, hvor man pludselig kan få frataget stilling, hjemland og flere år af sit liv uden forklaring.

Romanen springer i tid og mellem bevidstheder. Vi oplever bl.a. den samme begivenhed gennem adskillige familiemedlemmers øjne, hver gang filtreret gennem en egenartet bevidsthed, så vi til sidst har et sammenflikket billede af ikke bare hin fatale 90-års-fødselsdag, men også af DDR-tiden som epoke. Enkelte stemmer og sider af sagen er imidlertid larmende fraværende: de, der røg i unåde og arbejdslejr, “som vi ikke taler om”. Romanen skildrer både østtysk hverdag på godt og ondt og lader et stort, stalinformet traume ruge i baggrunden.

At samme begivenheder skildres flere gange, skaber humoristiske optrin, som når man med ét forstår, hvad der foregår i hovedet på den halvsenile fødselar Wilhelm, når han skræpper op om leguaner og ærter, hvad man sammen med gæsterne har undret sig over 100 sider forinden. Desuden gør det karaktererne mere forsonlige. Vi ser dem både udefra som “fordrukken russer” eller “fraværende far”, og siden gennem kærligere øjne eller i deres egen, mere heroiske selvforståelse. Ruge skriver hverken helte eller skurke, men mennesker, som forsøger at få det bedste ud af deres lille bid verdenshistorie.

 

Barn og babusjka

Ruges bevidsthedstegning er overbevisende. Det gælder en lille drengs undren over voksenverdenens kompleksitet (der var vel nok at undre sig over i DDR) og en spøgelsesgammel russisk bedstemor, hentet hinsides Uralbjergene; hendes tankestrøm er skrevet ud i ét, en tætvævet babusjkabevidsthed med stumper af børnesange, minder om tidligt døde søskende og evige flugtmarcher i russisk kulde.

Synsvinkelskiftene viser, at der ikke er én sandhed om familiens DDR. Bedstefar Wilhelm synes stedsønnen Kurt er en heldig rad, da han ikke skulle i krig, men kun sad i fangelejr. Kurt derimod, husker en stalinistisk lejr, hvor han måtte fælde træer i 30 graders frost, for at få ret til sine 600 gram brød. Hvis man ikke nåede akkorden, fik man heller ikke en fuld ration brød. Så blev det næste dag endnu sværere at samle kræfter til træfældningen, derfor blev brødet desto mindre og så var det et spørgsmål om tid, før man døde af kulde og udmattelse.

Omvendt kan historikeren Kurt ikke få bedstemor Nadjas erindringer om sin flugt fra sovjetterne til at gå op med de historiske fakta, steder og årstal, han er sikker på. Spørgsmålet er, om den kommunistiske bogføring af historien er mere troværdig end en bedstemorhukommelse.

Pointen er vel ikke så meget, at sandheden er summen af de forskellige karakterers udlægning af historien, som at der slet ikke kan eksistere en sandhed, når ideologien i den grad lægger beslag på tankeapparatet.

Ærindet er ikke kun en total kritik af kommunismen, vi møder også skikkelser, der idealistisk, men forgæves, vil redde utopien fra nystalinisme og vestlig propaganda. Som Kurt, der et sted tillader sig at håbe på, at der “på et tidspunkt kom en socialisme der levede op til sit navn”. Det er livsklogt skrevet: både håb og ulykker træder lavmælt, men klart frem. Værket er ikke en dæmonisering af DDR, men et både vedkommende og litterært vellykket forsøg på at forstå og gennemlyse dets tid – og lægge den bag sig.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu