Læsetid: 3 min.

Dommedag for Don Juan

Tag en tur med Bunny-ekspressen – man griner, græmmes og røres i dette pragtfulde lille stykke om Nick Caves liderlige lotionsælger, der flot yder sit litterære forlæg retfærdighed uden at blive (for) plat. Det er sin sag
11. december 2012

Mød Bunny Munro: »Jeg var klar til endnu en tur, men råhypnolen var ved at aftage, og hun var ved at vågne«.

Ifølge ham selv »den store forfører«, i vores øjne en slesk, depraveret antihelt af rang. En fej, æreløs nidding sågar. Viet til destruktiv dødsdruk og sin dæmoniske seksualdrift.

Omdrejningspunktet er Bunnys absurde dannelsesrejse for sin niårige søn, Bunny Junior, der pga. morens selvmord kommer med på slæb, når han som liderlig trussetyv og storsvindlende kosmetiksælger ’charmerer’ sig gennem damerne – hvad en kvindelig publikum på første række også får at føle, ligesom stykkets mange karikerede kvindefigurer må stå mål til lidt af hvert.

Asbjørn Krogh Nissen og Ida Cæcilie Rasmussen spiller overbevisende samtlige roller, og scenografien er holdt helt enkel.

»Luk øjnene!« bliver vi eksempelvis beordret, da et sceneskift skal i stand.

Ikke at der er meget at rykke rundt på. En seng, en spejlvæg og en elguitar. Det er nogenlunde det hele, og det fungerer fornemt. Kylie Minogues glade pophit Spinning Around får ligesom i bogen lov til at være komisk ledemotiv, og kontrasten er skærende til Nick Caves rørende Into My Arms, som fremføres med spinkel, klagende røst af Ida Cæcilie Rasmussen. Det er endog rigtig godt skruet sammen.

Den forsigtige, encyklopædilæsende dreng er noget af en uskyldsren kontrast til Bunny, der kun har ét fokus; sig selv og sit lem. Krogh Nissen er god som drengen, men ikke helt klam nok i sin fremtoning som Bunny. Han ender dog med at blive et overbevisende dumt svin, godt hjulpet på vej af den lange parade af både nutidig handling og flashbacks, der effektivt understreger, hvor langt nede i dyndet, der rodes rundt.

Alene åbningsscenen: Bunny taler i telefon med sin kone Libby, inden hun hænger sig. Hun er angst og alene, og han gør, hvad han kan, for at tale hende ned – imens han nyder et blowjob af en prostitueret.

Afvikling fremfor udvikling

Stadig mere opløst, manisk og desperat turer Bunny afsted med sin søn, mens Libby forfølger ham som et skræmmende spøgelsesbillede, som vi kender det fra Macbeth og andre af de helt store fortællinger. Bibelreferencerne ligger også lige for; Dommedag er nær, og tilgivelse synes umulig. Derouten er lige dele underholdende og forfærdelig, og stykket balancerer godt mellem disse yderpunkter, fordi den tragiske klangbund i komikken tages seriøst. Denne frastødende fissekarl, ser vi, er dybest set også bare en stakkel ude af kontrol.

Særligt gribende er det, da de to besøger Bunnys 80-årige gamle far – alle tre spillet af Krogh Nissen med snedig brug af en lygte til at differentiere lysfald og dermed figurer. Her forstår man, hvordan alting kører i ring, og hvordan intet har ændret sig. Bunny Munro har som en mekanisk Duracell-kanin reproduceret sit ophav, og man kigger nervøst på den unge Bunny Junior, der endnu har potentiale til at blive et ordentligt menneske. At håbe på den slags virker dog naivt i dette dystre univers, hvor der i langt højere grad er tale om afvikling end udvikling.

Det hele ender ikke desto mindre overraskende med, hvad man – af frygt for at afsløre for meget – blot må betegne som en blæret finale. Stående bifald og bravo herfra til Skuespilhusets Eventministerium, der igen med ultrakort prøvetid har stablet en særdeles seværdig forestilling på benene.

 

 

Bunny Munro, Eventministeriet i Skuespilhuset. Instruktion: Maria Kjærgaard-Sunesen. Dramaturg: Vaar Maria Channell. Medvirkende: Asbjørn Krogh Nissen og Ida Cæcilie Rasmussen. Indtil den 18. december

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu