Læsetid: 4 min.

En gådefuld middag

Ismail Kadaré serverer en grotesk, virkelighedsnær eventyrfortælling
7. december 2012

Titlen En middag for meget har allerede et skær af både komedie og skæbne over sig, og Ismail Kadarés roman indfrier til overmål begge forventninger med grum humor og blodig tragedie gennem sin handling, der har bund i virkelighedens Albanien under 2. verdenskrig og de følgende års kommunistiske regime. Den udspilles i forfatterens fødeby Gjirokastra i 1943, hvor tyske pansertropper besatte landet i stedet for de uduelige italienere. De barske militære og politiske realiteter er svøbt i eventyrets og allegoriens klædebon med en gysende almengyldighed, letgenkendelig i nutiden, hvor også tro og overtro tager livtag og blander sig, mens sandhederne står i kø.

En dødning som gæst

Med artistisk verve håndterer Kadaré motivet ’den uindbudte gæst’ ud fra sagnet om drengen, der af sin far bliver sendt af sted med en middagsinvitation til en ukendt, den første person, han møder på sin vej. I utålmodighed og skræk over den øde og mørke vej kaster han imidlertid papiret fra sig, så det blafrer ind over kirkegården og lander på en grav. Der går ikke lang tid, før dødningen møder op som gæst. Sammen med dette indslag er romanen gennemvævet af sagn, ballader og sange, visestumper fremført af en blind digter samt endnu mere fra den kollektive erindring. Og som i balladen om den tabte og genkomne bror mødes nu to gamle venner under ekstraordinære omstændigheder.

Da den tyske hær rykker ind i den nævnte sydalbanske provinsby, bliver nogle ordonnanser beskudt af ukendte modstandere. Som gengældelse bliver et stort antal gidsler fra byen stillet op til henrettelse på torvet på befaling af den nazistiske oberst von Schwabe. Han har længtes efter at møde sin svorne kammerat fra ungdommens studier ved et tysk universitet, byens vidtberømte kirurg, doktor Gurameto, som da også inviterer ham på middag. Den iscenesættes med pomp og pragt, champagne, musik og smukke kvinder natten lang, indtil alt stivner i næsten dødelig søvn. Gildet er genstand for ekstrem opmærksomhed, for byboernes gætterier og rygter omkring det lysende hus, mens gidslerne ryster af kulde og skræk. Doktoren overtaler imidlertid obersten til betingelsesløst at frigive dem, inklusive en kendt jødisk borger. Fortælleren indvier os i den intensive samtale om hengivenhed, humanitet, mistænksomhed, identitet, gæstevenskabets prioritet. En gammel søvndrøm, doktoren engang har fortalt sin ven, dukker op i fælles erindring: Hvordan han lå på operationsbordet og pludselig opdagede, at den kirurg, der opererede ham, var ingen anden end ham selv. Dermed er han klar over, at hans middag er et livsfarligt eksperiment i frelse eller landsforræderi.

Dobbelthed

Et er, at han nu fejres som byens helt, men det uldne ved hans dobbeltspil er genstand for uendelige fortolkninger og skiftende stemninger. De stimuleres også af, at han har en kollega, der bærer det samme efternavn som han og ligeledes er en kendt kirurg ved samme hospital, som venskabelig konkurrent. Eventyr og realisme kombineres i stadige fordoblinger, og med kommunisternes magtovertagelse i Albanien efter nazisternes forsvinden bliver realismens eventyrlige modbydelighed stærkt understreget og detaljeret under deres udrensning af nationalister og andre suspekte kræfter. Derunder det fornemme selskab af letlevende damer og anden borgerlig dekadence. Fortællingen understreger seksualitetens dunkle rolle og fanatikernes fortrængning af utilfredsstillet drift. Det kommer doktor Gurameto dyrt at stå, da han som følge af stalinismens paranoide mistænksomhed arresteres og udsættes for pinefulde forhør i et middelalderligt torturkammer.

Det er skræmmende læsning i udspekuleret spørgeteknik og bureaukratisk nøjagtighed i forhørsdommernes minutiøse insinuationer og motivformodninger, hvor de gennemanalyserer den famøse middag. Den må have haft et skjult konspiratorisk formål. De véd alt om den luksuriøse fest, langt mere end han selv. Bl.a. at oberst von Schwabe slet ikke var vennen, som var død i krigen, men en dobbeltgænger. Og da han umuligt kan tilstå, at det hele var led i en verdensomfattende jødisk sammensværgelse, som har stræbt lillefar Stalin efter livet, er hans skæbne beseglet med langvarig tortur, død og total udslettelse. Alt i alt er det en virkelighedstro kopi af stalinismens berygtede rettergangsprocesser.

Her er dommernes metode, fortroligt meddelt af dem selv med henvisning til den natlige middag: »Mørke forfærder efterforskere. Ikke os. Tværtimod: I mørkets hjerte, midt i intetheden planter vi en anden gåde. Deres gåde interesserer os helt lige så lidt som deres sandhed. I dennes sted indpoder vi os vores egen.«

Indpodningen sker med medicinsk nøjagtighed og partisk forenkling af sandhedens tvetydighed. Det sker med perverteret fantasi og magtpolitisk spekulation i modsætning til poesiens billedtale, der her forgår sammen med den blinde digter – men genopstår i Ismail Kadarés sindrige fortælling. Den 76-årige forfatter har selv været igennem hele den politiske udvikling i sit land, der stadig er involveret i etniske, nationalistiske konflikter, og deler nu sin tid mellem Albanien og Paris. Hans lille tætte, satiriske og grumme roman er udmærket overført fra fransk til dansk med alle eventyrets attributter.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu