Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Sangeren, der blev en genre i sig selv

Det kan godt være, at I Got You On Tape-forsangeren Jacob Bellens synger den samme sang igen og igen, men det kan måske være, fordi mandens værk er ved at blive en stilart på sine helt egne præmisser
Kultur
3. december 2012
Det kan godt være, at I Got You On Tape-forsangeren Jacob Bellens synger den samme sang igen og igen, men det kan måske være, fordi mandens værk er ved at blive en stilart på sine helt egne præmisser

Der er en snigende fornemmelse af, at Jacob Bellens skriver den samme sang igen og igen, når man lytter til hans solodebut, The Daisy Age. Her kommer vi omkring let rockabilly, jazzet saxsolo, kammermusikalske anstrøg, småsymfoniske himmelstrøg, en svag Motown-klingende rødmen. Grenene rækker et stykke ud, men de suger næring fra det samme rodsystem, strækker sig fra den samme stamme. En tør, dybt grundfæstet sangskrivning, en moderne, melankolsk visesang (indie-salmer, har jeg tidligere kaldt det), en ode til det fortabte i os alle. Bellens er også forsangeren i det usandsynlige popband I Got You On Tape, og han er den ene halvdel af den besjælede duo Murder. I de to outfits synes han også at synge og skrive de samme sange, og hvis ikke han var så dygtig og med så sikkert et greb om vores nordiske melankoli, ville han være irriterende monoman – som drukkenbolten til festen, der altid omkring klokken fem om morgenen liiige vil diskutere det, du engang sagde om et særlig obskurt band, der kun udgav et kassettebånd i et oplag på fem eksemplarer.

Men Bellens vil tale om noget helt andet. Om død, kærlighed, afmagt og hengivelse. Store spørgsmål pakket ind i nodeark. Det starter helt fabelagtigt med »Heart of Africa«, hvor jeg-fortælleren driver ned ad en flod, rammes af lynet, indser, at tabet af kærlighed er befordrende for endnu mere kærlighed. Under skyer af strygere.

Sølv gennem sangene

Som et særligt imposant egetræ rejser Bellens’ sangskrivning sig altid fra den samme grundstruktur, og man kan gemme sig i skyggen af den. Vegetere. Reflektere. Sukke og stønne under eksistensens vægt.

»For as long as we’re together and until the end of days. I advise you to remember, should we go our separate ways, that I’ve known since the beginning what it means to have you here (...) that the time we have is precious«

Og det er bemærkelsesværdigt, hvordan man finder nye årer og forsiringer i strukturerne, når man kommer tættere på. Hvor mange rykkende riffs, der trækker sit sølv gennem sangene. Hvordan stilarter skubber blidt til sangene, giver dem en stilistisk hældning, parfumerer diskussionerne om kærlighedens endelighed og uendelighed.

»Champion Sounds« med det fløjtende omkvæd og det kække tråd i »Jamboree«. Det smukt faldende saloonklaver på »Eight Arms To Hold You«, hvor Bellens sprukne mahogni i øvrigt lyder, som om den er lakeret med et heftigt lag tømmermænd. Den støvede optagelse af manden, det lette 60’er-groove og elguitarens enkle streg på »Around The World«. Og saxsoloen, der lyder som om den er forløst ude fra toilettet på Bobi Bar, på »Only For The Lonely«. Så det kan godt være at Jacob Bellens synger den samme sang igen og igen, men den har tydeligvis brug for at blive sunget igen og igen. Og når det foregår i så – behersket – varierede belysninger som her på The Daisy Age, ja, så begynder et eller andet at dæmre. Denne anmelder får i hvert fald en fornemmelse af, at Jacob Bellens er ved at blive en genre i sig selv.

At hans værk, hans knastørre stemme og hans kantede fraseringer allerede har antaget karakter af en stilart på egne præmisser. Noget af en bedrift.

 

Jacob Bellens: The Daisy Age (Wind Some Lose Some/Target)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Kaspersen

Ja, der er ingen tvivl om at Bellens er en ener i Danmark lige nu. I de sidste par år er alt hvad han har rørt ved blevet til guld. Hør bare de to seneste album fra I got you on tape og sideprojektet Murder..