Læsetid: 6 min.

Adelens sidste tango i Paris

Marcel Proust byder på dræbende satire over klasseskel og cafébordes rangorden i 1800-tallets Paris i ny vellykket oversættelse
Prousts unge fortæller lader sig ikke imponere af salonlivet i Paris.

Prousts unge fortæller lader sig ikke imponere af salonlivet i Paris.

J. Forain

18. januar 2013

Den lange rejse gennem Marcel Prousts liv i de parisiske saloner har nu tilbagelagt knap halvvejen i nyoversættelsen til dansk med bind seks, som udgør 2. del af Guermantes’ verden, besørget i smuk sprogrytme af Niels Lyngsø. Gengivelsen er et krævende arbejde i betragtning af Prousts ekstremt sprogbevidste opfattelse af omverdenen og talrige observationer af sine personers sprogbrug, for at det ikke skal gå som for denne salongæst: »Denne synkende sætning, som den stakkels ambassadørfrue havde sendt af sted, gik hurtigt helt til bunds.« Hun dør derfor ikke i synden hos det toptrænede hertugpar de Guermantes, hvor især hertuginden er berømt og frygtet for sit hurtige og skånselsløse ’vid’, der minder stærkt om den rappe Célimènes ubændige og forfængelige brillans i Molières komedie Misantropen. Det er i det hele taget ikke til at overse humoren og komikken i de ellers seriøse og uendelige analyser af familie- og selskabslivets konventioner. Nogen tilfældighed er det ikke, at den svenske botaniker Linnés natursystem omtales et sted.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu