Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ikke som de andre børn i skolegården

Tre danske indieensembler debuterer med hver deres download-ep, hvor den dansksprogede sang søges ført ind i nye baner
Kultur
25. januar 2013

Man kan mene, hvad man vil om Atomfax, men de lyder ikke som de andre børn i skolegården. Det er herlig skæv musik fra langt ude på herrens mark og det vil givetvis støde skønånder (som det jo vrimler med i Dannevang) på manchetterne, men trænger man til noget at lufte ud med i den lumre stue, skulle de fem sange på gruppens debut-ep, Mekonium, nok kunne klare jobbet. Det er først og fremmest forsanger Andreas Hjertholm, der med sin uforlignelige vibrato giver ensemblet sin særegne karakter qua en stemmeføring et sted mellem Pere Ubus David Thomas og en parringslysten frø. Det lyder i hvert ikke som ret mange andre, vi har hørt og hurra for det.

Sangskrivningen er også uortodoks uden at være revolutionerende, og musikken med sine staccato-beats og huggende guitarer kan minde lidt om tidlig bob hund, uden dog at være direkte planket. Teksterne tangerer det gakkede, men giver alligevel en sær bagvendt mening, som f.eks. åbningslinjerne på pladens første sang, »Brun og grå«: »Jeg tror ikke på noget/ som mennesket finder på/ vi har redningsbåde/ brune og grå.« Altså, på en måde forstår jeg det godt. Hvis det altså overhovedet er vigtigt. Klang og produktion gør Atomfax alt andet end radiovenlige, men mon ikke kvartetten finder et publikum alligevel? Det håber og tror jeg, og så skulle den efter sigende gøre sig rigtig godt på en scene. Helt klart både underholdende og en lille smule provokerende i ørerne.

Dirrende og udtryksfuld

Musikalsk set lyder Mads Mouritz & Hælerne mere ortodokse på deres femsangs-ep, Den sidste dag og den første. Stilen kan bedst karakteriseres som en art svimmel indie-blues, kvartetten spiller med den allerstørste tilbageholdenhed i alle positioner og der spildes ikke megen tid til hverken pynt eller lir, dette er skrabet til det yderste, således at Mouritz’ fint dirrende og udtryksfulde stemme konstant befinder sig i centrum. Det er tilmed lidt af en indie-supergruppe, Mouritz har samlet, med frontmanden fra Mellemblond, Kristoffer Munck Mortensen, på guitar, trommeslager Rune Kielsgaard, som til daglig spiller trommer i I Got You on Tape, mens bassisten Anders Wallin er synonym med The Gun. Så det …

Det ville være synd at påstå, at mindeværdige melodier ligefrem står i kø for at komme til, men helt uefne er de nu alligevel ikke. Omend helt centralt står teksterne, som Mouritz har skrevet i samarbejde med Peter H. Olesen (fra Olesen-Olesen og De efterladte); Mouritz har tidligere med held samarbejdet med digteren Lone Hørslev, med hvem han har udsendt to lytteværdige lp’er, så han har flair for det velskrevne ord, og det er da også det, der i sidste ende bærer pladen her igennem, selv om det meget smukke titelnummer muligvis kunne blive et hit in a galaxy far, far away ... Hvorom alting er, kan man kun have respekt for denne fine lille satsning.

Fortjener en lytter

Savner man 90’er-indierocken, burde trioen Ræv Hund Bjørn givetvis kunne udfylde tomrummet med de fem ferme, men også lidt slæbende sange fra debut-ep’en Det er din natur. Faktisk troede jeg et kort øjeblik, at det var gode gamle Nikolaj Nørlund, der sang på åbningsskæringen »Natur«. Men det er så altså Klaus Mandal Hansen, som nogle måske kan huske fra hedengangne Learning from Las Vegas, der her kaster sig over modersmålet. I øvrigt i selskab med en anden 90’er-veteran, bassisten Hans Holten Hansen (How Do I m.fl.) samt den udtryksrige trommeslager Casper Wackerhausen-Sejersen.

Mest vellykket fremstår de to sange, hvor teksterne er skrevet af digteren Helle Thornvig Christensen, som vitterlig har et godt greb om, hvordan lige den tyr skal studses. Som i »jeg sov i en drøm på christiansborg/ indgik brede forlig/ mellem jeg og mig/ jeg lå i en seng på christiansborg/ underskrev en lov/ minister for en nat/ det er drømmens logik/ jeg sover uden overblik/ svømmer i politik …”; (fra sangen »Jeg drømte, jeg sov på Christiansborg«). Ikke ligefrem Rasmus Seebach, men ret så fint, synes jeg. I øvrigt kan alle fem skæringer en hel del, så selv om det naturligvis er musik uden en chance i samtidens standardiserede og frygtindgydende forudsigelige radioland, fortjener ep’en her bestemt en lytter eller fire, hvis man er til genren.

 

Atomfax: Mekonium (www.atomfax.dk)

Mads Mouritz & Hælerne: Den sidste dag og den første (Melodika)

Ræv Hund Bjørn: Det er din natur (Melodika) (www.rævhundbjørn.dk)

Alle tre ep’er tilgængelige som download

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her