Læsetid 3 min.

Faren fra det yderste højre

Foreningen Demos’ Årsskrift rummer mange tankevækkende artikler om den aktuelle trussel fra højreekstreme kredse
15. januar 2013

Det er et yderst spændende og relevant årsskrift, som Foreningen Demos har udsendt. Demos har rødder tilbage til De Danske Vietnamkommiteer og forlaget Demos, der blev stiftet 1969.

Den erklærede socialistiske og anti-imperialistiske forening fokuserer i dag på at bekæmpe racisme og højrekræfter. Årsskriftet har temaet ’Højreekstremisme: Blodig alvor’.

På små 40 sider kommer man ikke alene rundt om den norske Breivik-sag, højrekræfterne i andre dele af Vesteuropa – især gennem afsløringen af Tysklands Nationalsocialistiske Undergrund (NSU) – men også nogle af vores hjemlige sager, især det – fortsat uopklarede – bombeattentat kendt som Søllerødgade-sagen.

De seneste måneders afsløring af PET’s og FE’s brug af agenter og samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, herunder det amerikanske CIA, gør hæftet aktuelt. Årsskriftet peger på, at statsmagtens udøvende funktion gennem efterretningstjenesterne – mildt sagt – har svært ved at få øje på truslen fra højreekstreme nationalistiske kredse og den voksende racisme.

Kædes sammen med Tyskland

Den norske Breivik-sag analyseres i artiklen »Kulturkonservativ terrorisme« – hæftets eneste signerede artikel, af Stein Lillevolden – i en kontekst, hvor der redegøres for, hvordan de anti-islamiske norske højrekredses kamp mod ’landsforrædere’ ideologisk lagde grunden til massakrerne i Oslo og på Utøya. Gennem en omtale af et tresiders brev, som Anders Breivik sendte i maj til den varetægtsfængslede terrorist Beate Zshäpe, kæder årsskriftet massemordene i Norge sammen med en anden hovedartikel om afsløringen af NSU i Tyskland.

Det drejer sig om, at 4. november 2011 blev det, der lignede et almindeligt bankrøveri, starten på afsløringen af flere uhyggelige eksempler på nynazistisk terror, som praktisk taget ellers er blevet forbigået i dansk presse. Bankrøverne viste sig at være identiske med den højreekstreme gruppe NSU, der i tidsrummet 1999-2011 stod for en serie af blodige forbrydelser og politiske mord.

Artiklen suppleres af en kortfattet, men næsten leksikalsk, nyttig oversigt over de højreekstreme bevægelser – lige fra nationalradikale til fascistiske partier eller højreradikale grupper – i Central- og Sydeuropa belyst ved Ungarn og Grækenland samt Italien.

I omtalen af det græske parti Gyldent Daggry, der ved valgene sidste år stormede ind i det græske parlament med ikke mindre end 18 mandater og syv procent af stemmerne, fremhæves, at det højreekstreme parti opstod i de tidlige 1990’ere, hvor nationalismen i Grækenland fik en opblomstring med debatten om retten til navnet Makedonien. Partiet står bag stadig flere voldelige overfald på udenlandske migranter og flygtninge, der beskyldes for at være årsag til den økonomiske krise, som hærger Grækenland.

Bomben i Søllerødgade

Søllerødgade-sagen – bombeattentatet mod Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade den 16. marts 1992, hvor et menneske blev dræbt – dokumenteres særlig grundigt i hæftet. Modsat politiet, der allerede i 2009 stoppede efterforskningen, har Demos’ dokumentationsgruppe i mere end 20 år systematisk samlet informationer. Og efter en konference i marts 2012 har man forsøgt at systematisere de mange informationer. Årsskriftet opsamler denne dokumentation og fremstiller materialet pædagogisk og uhyggeligt tankevækkende.

Materialet fra det omfattende dokumentationsarbejde – spændende fra gengivelse af bind 11 i PET-kommissionens beretning til forespørgsler til Justitsministeriet og endnu ubesvarede spørgsmål fra Enhedslistens retspolitiske retsordfører, Pernille Skipper, samt gengivelse af samtaler med de afhørte – opsamles, og materialet fremlægges dygtigt i en pædagogisk og tankevækkende gennemgang.

Det omfattende kildemateriale til Søllerødgade-sagen ledsages af en kronologisk oversigt over højreekstremistisk vold med fokus på årene omkring og efter bomben på Nørrebro – den mest alvorlige hændelse, når det gælder vold mod venstrefløjen i efterkrigstidens Danmark.

Selv om man som læser savner en indholdsfortegnelse og kunne ønske sig et mindre rodet layout, er det et uhyggeligt aktuelt hæfte, som fortjener stor udbredelse.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu