Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Hardt og Negri introduceres uden det store held

Det er ikke underligt, at der er kommet en dansk introduktion til venstrefløjsteoretikerne Michael Hardt og Antonio Negris tænkning. Til gengæld er det en lidt underlig introduktion
Kultur
1. februar 2013

Siden årtusindeskiftet har den intellektuelle venstrefløj fået sig en række nye helte: Giorgio Agamben, Judith Butler, Slavoj Žižek, Jacques Ranciére, Alain Badiou, Den Usynlig Komité. Og til den række af radikale tænkere, der alle har opnået noget, der ligner superstjernestatus, hører makkerparret Michael Hardt og Antonio Negri.

Deres gennembrud var udgivelsen af bogen Imperiet (2000), et forsøg på at konceptualisere en ny global verdensorden og en række globaliseringsbevægelser omkring årtusindeskiftet. Det vil med andre ord sige: Magten og modstanden. Eller i deres vokabularium: Imperiet og multituden.

Som lige dele akademisk analyse og politisk manifest vakte bogen ikke blot genklang hos venstreorienterede teoretikere og praktikere verden over, men også optimisme: Hardt og Negri har således altid både været optaget af, hvordan verden ser ud og hvordan vi kan ændre, hvordan verden ser ud. Derfor er det ikke underligt, at der nu er kommet en dansk introduktion til Hardt og Negri (Magt og modstand. En introduktion til Michael Hardt og Antonio Negris tænkning – skrevet af Pil Christensen, Peter Nielsen, og Lars Poulsen). Til gengæld er det desværre en lidt underlig introduktion.

De gode ting først

Introduktionens bedre sider er uden tvivl de tre kapitler, der holder sig til grundige redegørelser af Hardt og Negris tre hovedværker – foruden Imperiet er det Multitude fra 2004 og Commonwealth fra 2011. De er ganske udmærkede redegørelser af Hardt og Negris poststrukturalistiske og marxistiske blandingsbatteri. Af den nonhierarkiske og selvorganiserende bevægelse, de kalder multituden, der hviler på direkte deltagelse snarere end på repræsentantskab, og som både er en ontologisk realitet og et politisk projekt. Og af den nye verdensorden, som døbes imperiet. Hvilket vil sige: En global netværkskapitalisme, hvis fortsatte og fleksible flow af arbejdskraft, affekter, teknologi, varer, information, kapital etc. forudsætter en biopolitisk produktionsform, der inddrager selve det biologiske liv i arbejdet, og på nationalstaternes svækkede suverænitet. Imperiet er overalt, der er ikke noget udenfor.

Alt det går ok, ligesom bogens tre forfattere, gør fint brug af aktuelle begivenheder: Finanskrisen, Occupy-bevægelsen, Grækenlands kollaps, Det Arabiske Forårs oprørsbevægelser (multituder!), optøjerne i Londons forstæder i 2012 og i Paris’ ditto i 2006, for ikke at tale om lømmelpakken og COP15 i Danmark.Ord, ord, ord

Men – og her kom det men – det er som om, at de tre forfattere ikke helt har gjort sig klart, hvem deres læsere er. I hvert fald kaldes Hardt og Negris bøger flere steder »lange og lærde«, samtidig med at introduktionen åbenlyst ikke kan læses af folk, som ikke er vant til at læse lange og lærde bøger!

Dette problem gør sig også gældende i de indledende kapitler, hvor der er en misforstået pædagogik på færde. Man har lavet et ubehjælpeligt og irrelevant skema over marxismens udvikling. Man bruger grovkornede mærkater og upræcise etiketter i et forfejlet forsøg på at formidle Hardt og Negris teoretiske ståsted, og en række intetsigende ’ismer’ virker decideret kontraproduktive og forhindrer således en reel forståelse af stoffet. Og hvad sker der i øvrigt for, at den franske filosof Jacques Derrida kaldes for postmodernist? Og nu vi er ved postmodernisme, så skriver forfatterne: »…der er ét træk, som Hardt og Negri bevidst deler med postmodernisterne. De længes ikke efter det tabte land.« – man kunne mene, at det netop er det, nogle postmodernister gør (længes) og er (nostalgiske).

Udover det er sproget sine steder samtidig præget af indforståede selvfølgeligheder: Kan man forvente at læserne ved, hvad marxistiske termer som økonomisk basis, merværdi, udbytning, arbejderklasse og klassekamp dækker over? Er det ikke bare, som Hamlet sagde i sin tid, ord, ord, ord?

Under alle omstændigheder: Det værste ved at være en del af venstrefløjen er nogle gange at læse venstrefløjens tekster. Det ændrer denne for så vidt prisværdige introduktion til Hardt og Negris tænkning desværre ikke rigtig på.

 

Magt og modstand
Peter Nielsen, Pil Christensen og Lars Poulsen
Frydenlund
152 sider
249 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels P Sønderskov

Bogen er på dansk, og når man har gået i skole her bør man være bekendt med termerne økonomisk basis, merværdi, udbytning, arbejderklasse og klassekamp.