Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hemmeligheder og længselssmerte

To nye danske forfatterskabsportrætter positionerer sig forskelligt i forhold til deres genstand
Kultur
11. januar 2013

Det var et tiltrængt, modigt og overmåde prisværdigt initiativ, Forlaget Arena tog i 2012 med en nystartet serie af monografier over dansk samtidslitteratur. I første omgang udkom der to, men en tredje om Lars Skinnebach, udarbejdet af Mikkel Krause Frantzen, meldes at være på vej, og senere kan der ventes nye beskrivelser i samme standardformat, dvs. omkring de 100 sider, af Niels Frank, Christina Hesselholdt, Martin Larsen og muligvis flere.

Bøgerne henvender sig iflg. forlaget ikke (eller i hvert fald ikke udelukkende) til de særligt dannede læsere, men måske nok til de »særligt interesserede«, uanset hvad disse så laver til daglig. Denne ’kræsne bredde’ (hvis man kan betegne det sådan) realiserer de første to bøger imidlertid yderst forskelligt: Asger Schnacks kærligt mente behandling af Morti Vizki (1963-2004) forløber som en springende lystvandring fra værk til værk gennem tyve år, hvorimod man med Elisabeth Friis’ kyndige og velskrevne fortolkning af Pia Juuls poesi, prosa og dramatik vel er tættere på den traditionelle akademiske monografi.

Tegnskepsis og væne møer

Elisabeth Friis har især hæftet sig ved to egenskaber ved Pia Juuls digtning. På den ene side: udforskning af hemmeligheder og gåder, kombineret med skepsis over for det sproglige tegn og dermed muligheden for gyldig virkelighedsrepræsentation i det hele taget. På den anden side sammenknytning af et vagt og uklart henvisningsniveau med en stærk og distinkt poetisk stemme, noget, som enhver, der kender til Pia Juuls poesi, vil have mærket, f.eks. når hun på sælsom vis formår at digte på én gang ’juulsk’, som sig selv, og mangestemmigt inklusivt, med indslag af talemåder, ordsprog og sange, som hun lærte i skolen, dengang børns ordforråd stadig blev beriget ved gloser, fraser og vendinger, som hverken blev brugt af forældrene eller lærerne, men bragte os i kontakt med fortiden og gav os adgang til et univers, hvor nådesstolen og væne møer og vederkvægelse forekom med naturlig selvfølgelighed og satte fantasien i gang.

Dobbeltheden hos Pia Juul bliver da samtidigheden imellem a) en mistillid til, om man bliver forstået, og til, at man kan forstå, og til, at folk vil kunne forstå, at det er så svært at forstå – »det er helt vildt farligt at åbne munden« – og b) en fundamental (og på en måde lykkelig, helt barnligt tryg) oplevelse af at dele sin position uden for sproget med alle og enhver.

For at nærme sig denne tilsyneladende paradoksale samtidighed hos Pia Juul vælger Elisabeth Friis at lægge ud med en skarpsindig læsning af Mordet på Halland, bedre end noget der før er skrevet om dette kapriciøse værk. Derefter er vejen beredt for nedslag i gåder og gådeløsninger i det øvrige forfatterskab. Vi får et intermezzo om spøgelser – det som ligger uden for vores viden, dette ’noget fra fortiden’ der ikke kan gribes af os derfra, hvor vi befinder os – og endelig til slut får vi en serie knivskarpe lyriske nærlæsninger, der viser Elisabeth Friis både som en sensitiv fortolker og som en suveræn, kunstnerisk begavet skribent.

Lindring gennem sproget

I sammenligning hermed fremtræder Asger Schnack mindre elegant, nemlig som en besynderlig blanding af tør bogholder og lallende, jubelglad konferencier. Bogholderen kan læseren så takke for den udførlige bibliografi, som sammen med appendiks og registre fylder 1/3 af bogen. Og hvor megen tak man skylder markedsudråberen, kan unægtelig diskuteres. Asger Schnack savner i betragtelig grad et fagligt funderet beskrivelsessprog og forfalder, når det går værst, til panegyrisk vås og løst flagrende associationer, som når en tekst af Morti Vizki får ham til at tænke på dit eller dat eller bringer dut i behagelig erindring.

Skønt Morti Vizkis flotteste litterære æresbevisning blev Kjeld Abell Prisen i 1997, giver Asger Schnack dramatikken tredjeplads efter 1) poesi og 2) prosa. I konsekvens af denne subjektive vurdering afhandles Morti Vizkis skuespil på fire overfladisk plaprende, jappende sider, hvor det eneste kloge, der står, er, at replikkerne er mere talesprogsnære, end hans prosa er normalsproglig – »for nu slet ikke at tale om hans poesi«.

Anderledes indsigtsfuld er Schnack, når han grubler over sin egen læsning og fastslår, at hver gang man vil sige noget lyst om Morti Vizkis prosa, så må man også sige noget mørkt. »Det er svært at finde sprog, hvis man vil nærme sig den smerte, der stritter ud af sproget.« Hele forfatterskabet er ligesom mættet med rædsel, en angst, for hvilken der kun findes lindring »gennem sproget, når det rejser sig som arkitektur, som skabt skulpturel erkendelse.« Så småkrukkede disse prøvende formuleringer end kan synes, cirkler de dog om det væsentlige, især hvis de kombineres med Schnacks helt rigtige iagttagelse, at der næsten altid hos Morti Vizki spilles på flere sindsstemninger samtidig: Der er den lette, som får læseren til at le, der er den eventyrlige, der bryder ind i hverdagen med velklædt elegance, og så er der det mørke, der ligesom »en sort sky indhvirvler teksten og tynger læseren til jorden«. Jo, man ser det da for sig, selv om man nu ikke rigtig ved, hvad der egentlig står.

Når dette er sagt, må det lægges til, at Schnack midt i sine velmente kærlighedserklæringer har temmelig svært ved at dirke forfatterskabet op. En vigtig årsag hertil er hans mangel på evne til at gestalte det læste i helheder og karakterisere digtsamlinger, romaner eller skuespil under en tolknings syntetiserende øje. Men Schnack har også et handicap i sin tilbøjelighed til enten at genfortælle, parafrasere, eller lovprise, sakralisere – en tendens, der bliver særlig fatal netop i forhold til Morti Vizki, hvis tekster kalder på begge dele, fordi de enten repeterer den samme fortælling om lystfyldt stigning og smertefuldt fald eller spreder sig i poetiske enkeltsteder af en egen gådefuld ynde.

Fremtidige monografier i Arenas serie må gerne med redaktørernes bistand finde en for genren passende balance mellem distance og indfølende nærhed.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her