Læsetid: 3 min.

Hollywood i Koncerthuset

Den italienske violinist Nicola Benedetti og den amerikanske komponist Charles Ives gjorde årets første torsdagskoncert værd at lytte til
19. januar 2013

Programmet for årets første torsdagskoncert ser måske bedre ud på papiret end i virkeligheden og spandt sig rundt i de amerikanske forbindelser med filmmusik af Hugo Friedhofer, violinkoncert af filmkomponisten Korngold, amerikanske billeder af Charles Ives og en symfoni skrevet i Stravinskijs eksil i staterne. Ligesom at have lejet tre film på en aften og købt for meget slik. Alligevel var der momenter, der gjorde det hele værd.

Første film var Ingrid Bergman-filmen Joan of Arc. DR-orkesteret opførte under ledelse af amerikanske Hugh Wolff for første gang ouverturen til filmen i en koncertsal. Temaet filmmusik er slet ikke så dumt. At tænke sig, hvilken rolle musikken spillede, dengang en biograf også var en koncertsal. Hvor mange musikere, der kunne brødfødes af musikken. Til gengæld er det underholdningsmusik og mangler en billedside, når det opføres uden. Man må selv visualisere en Errol Flynn, der springer rundt i Sherwoodskoven eller lignende for ikke at kede sig for meget, ikke mindst i Korngolds musik, der har alt undtagen musikken. Korngold er berømt for sin fantastiske opera Der Tote Stadt og ellers for en masse mindre fantastisk filmmusik, heriblandt musikken til de gamle Robin Hood-film fra Warner Bros.

Det var den unge Nicola Benedetti, der kom med Korngolds Violinkoncert torsdag aften. Og bevares. Hun kan faktisk spille, så det bliver interessant.

Potent ung kvinde

Benedetti er på trods af sine kun 25 år en kunstner med en fastslået status og allerede for længst etableret karriere. Hun har været så begavet med sit talent fra en tidlig alder, at hun har haft iver og overskud nok til også at tænke ud over sin karriere og gøre sin passion for musikken til et socialt anliggende og engageret sig i unge fra alle miljøers musikuddannelse. Hun spiller også som et socialt anliggende, menneskeligt og nede på jorden, men virtuost smukt og stærkt. Det er skønhed tekstet for hørehæmmede som hendes forbillede, den store violinvirtuos og tonebedårer Jascha Heifitz.

Korngolds plaprende tomhed blev holdt fast i nærvær og insisteren, så også orkesteret blomstrede med kammermusikalsk frodighed. Ikke mindst i violinens solokadence i første sats fik man lov at høre, hvordan Benedetti kan præsentere sin Stradivarius fra 1717. De to kender hinanden, og det er lige så imponerende, hvordan de svinger sig op i høje smukke toner, som hvordan de kommer ned på næsten slap line i et meget begavet spil mellem betagende potens og modig og smuk impotens. Det var det ene moment.

Pirrende lydbilleder

I stærk kontrast til Korngolds idéfattige skønhed står Charles Ives’ idérige rå collager. Ives er så amerikansk, at han næsten kan være uforståelig for os europæere. Lige så stærk en inspiration romantikken er i Europa, lige så stærkt er det amerikanske råstof, Ives trækker på, eller måske mere præcist – Ives er noget så sjældent som en klassisk komponist fri af den europæiske romantik.

Selv hans tyske Lieder illustrerer denne frihed, som et blik helt udefra. Der er noget prænatalt og billedløst over hans musik, som forener hvad som helst, øret måtte fange fra kirkens orgel til det lokale byorkester eller gadens forvirring og ikke mindst den vanvittige kakofoni mellem alt dette. I Ives’ musik bliver man sat som et forsvarsløst individ mellem alle denne verdens lyde og vaner og mærkelige gang. Det kan være vidunderskønt og smukt, og det kan være ophidsende modsætningsfyldt.

Hugh Wolff dirigerede DR Symfoniorkesteret som en ægte band leader, ikke elegant, men meget organisk, så Ives’ musik stod lige så ualmindeligt smukt som ualmindeligt grimt i Three places in New England. Det var det andet moment.

Hvad der blev helt i overskud var Stravinkijs Symfoni i tre satser. Den er svær nok i sig selv at blive klog på, og som Nachspiel er den vel nærmest malplaceret og en film, man skulle have gemt til en anden dag.

DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Hugh Wolff. Solist: Nicola Benedetti. Musik af Friedhofer, Korngold, Ives, Stravinskij. Koncerthuset i torsdags

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu