Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

’Jeg kigger tit ud af vinduet’

Den forunderlige Sonja Oppenhagen spiller en kvinde, hvis tanker opløses af demens. Alligevel trasker hendes stærke krop videre i den medrivende forestilling på Folketeatret
Sonja Oppenhagens øjne bliver sortere og sortere af angst i ’I al stilhed’. For hun forstår ikke selv, at hun er ved at blive ædt op af demens. Hun er bare bange.

Sonja Oppenhagens øjne bliver sortere og sortere af angst i ’I al stilhed’. For hun forstår ikke selv, at hun er ved at blive ædt op af demens. Hun er bare bange.

Teater Nordkraft

Kultur
8. januar 2013

Hun er så ordentlig. Skjorteblusen har bindebånd, og den skotskternede nederdel er nypresset. Hun er pensioneret, men hun er ikke faldet af på den sådan som manden, der er vokset sammen med lænestolen foran fjernsynet. Næ, Margrete følger med. Selv når hun kigger ud af vinduet, følger hun med. Og barnebarnet Jonas pjækker hellere end gerne fra universitetet for at besøge sin mormor. Fordi hun elsker ham uden at stille spørgsmål. Og hun vil gerne lære at bruge en computer og lave en blog.

Netop her kunne historien i den tyske dramatiker Clemes Mädges’ stykke fra 2009 stadig nå at få en happy end. Men sådan går det ikke. For kvinden bliver ramt af demens.

Rod i kaffekopper

Efter at have lagt Aalborg øde med sit barske spil på Teatret Nordkraft er Sonja Oppenhagen nu på gæstespil på Hippodromen som den gamle Margrete. Hendes øjne er kønne og livlige som altid. Hendes skuldre er pertentlige. Og netop derfor bliver det så væmmeligt at se hende falde fra hinanden. Fra de bittesmå tegn, hvor hun taber kaffekopperne, til de skrigende ensomme øjeblikke, hvor hendes krop begynder at dingle, som om hun stod i et voldsomt uvejr. Hendes krop flåes i sære vinkler, og hendes tanker blæses væk hulter til bulter. Demensstormen tager alt med sig.

Med tilsvarende katastrofekræfter forvandler Claus Helbos scenografi hendes tætpakkede lejlighed til en tsunamihærget vej, hævet over virkeligheden et sted mellem jord og himmel, hvor kun hun er.

Alt for stille

Kamilla Bach Mortensen har iscenesat den stramme og ubønhørligt fremadskridende tekst med en ekstrem ro. Her er næsten så stille, at man bliver pinligt berørt. Men okay. Stykket hedder I al stilhed, og urets tikken er tydelig. Og oversættelsen af Jacob Jonia formår næsten at camouflere, at den ellers traditionelle tekst ikke er skrevet af en dansk dramatiker med forkærlighed for nattelivet i Aalborg.

Andreas Berg Nielsen indtager scenen med sit skæve charmesmil og en fin usikkerhed. For nej, hans liv kører ikke. Han scorer hverken kvinder eller karakterer. Han tager sig bare af sin mormor. Andreas Berg Nielsens kejtede omsorg har netop den påtagede kækhed, som børnebørn så gerne vil udvise over for deres bedsteforældre. Eller som han både desperat og opmuntrende siger til sin mormor:

»Du må da kæmpe imod, inden du forsvinder helt!«

Ingen nåde

Men demens kan man ikke sådan kæmpe imod. Sonja Oppenhagens kvinde aner ikke, hvad der sker med hende. Hun hører bare lyde og ser mærkelige skygger, der gør hende så angst, at hendes bare tæer kramper sig til kanten af universet. Og Oppenhagen skaber dermed en præstation, der når skyerne.

Kun forestillingens opremsende slutning virkede kunstig ved københavnerpremieren. Måske havde det været bedre at stoppe med den næstsidste scene? Her kom Jonas smilende på besøg og gik hen mod sin mormor. Men da han sagde sit navn, vendte hun sig væk: Nej, ham kendte hun ikke.

Her ramte teaterforestillingen ondt den nådesløshed, som er demensens helvede. Her blev skorpen igen-igen pillet af sorgen over at have mistet et lyslevende menneske. I al stilhed.

I al stilhed. Tekst: Clemens Mädge (Im Stillen, 2009). Oversættelse: Jacob Jonia. Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen. Scenografi: Claus Helbo. Teatret Nordkraft på Hippodromen i Folketeatret. Til 19. januar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sys Bjerre har skrevet en sang:

https://www.youtube.com/watch?v=bUFoGGsLdl8

Lytter man godt efter teksten vil man vide hvad den handler om...