Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

De knirkende senges musik

Goethes italienske erotica på skønne danske vers; nærvær i ord og sanser – kunst og krop i et
Romerske elegier og Venetianske epigrammer er litteraturhistorisk set nye gennembrud af erotisk poesi. 
 Illustration fra bogen

Romerske elegier og Venetianske epigrammer er litteraturhistorisk set nye gennembrud af erotisk poesi.
Illustration fra bogen

Kultur
25. januar 2013

Goethes to digtsamlinger fra omkring 1790, Romerske elegier og Venetianske epigrammer er litteraturhistorisk set nye gennembrud af erotisk poesi.

Erotikken har ganske vist altid været en skabende drivkraft, og uden støtte fra romerske digtere som Catul, Horats, Martial, Tibul og Properts havde Goethe næppe kunnet omsætte sine italienske erfaringer så frejdigt, som tilfældet er, her hvor et personligt og ganske verdsligt jeg udtrykker sin sanselige optagethed af kødets lyst. Det sker med øjnes og hænders berøring af kroppens svungne former, enten de tilhører udbuddet af skulpturer i marmor eller levendes lemmer – »os fornøjer den ægte nøgne kærligheds glæder/ og den knirkende sengs kendte og kære musik«, som det hedder i den tredje af de 22 oversatte elegier, der her inddrager også elskovens lyde.

Den 39-årige Goethes møde med Roms antikke kunstværker og opdagelsen af den klassiske mytologis levende nærvær og gud Amors ophøjede position på bekostning af kedsommelig kristelig religion legitimerede den nye vellyst. Tilmed støbte han den i en antikiserende versform, den såkaldte elegi, som vel at mærke er en rent formel metrisk term uden gnist af sørgmodighed. Den består, som den snilde oversætter i et appendiks gør rede for, af en vekslen mellem et heksameter og et pentameter, der som verspar danner et distikon.

Isoleret set udgør de et epigram, men kan som elegi fortsættes i længere forløb. Den musik skal man lytte sig til med andenlinjens indlagte cæsur som en eftertankens diskrete pause.

Opfindsom omhu

Udgivelsens hele sproglige musikalitet understreges af den tosprogethed, som læseren får tilbudt ved at kunne inddrage den tyske tekst på venstresiderne i hvert opslag. Da erfarer man også oversætteren Ole Meyers opfindsomme omhu og gennemreflekterede tolkninger af Goethes poetiske opdagelsesrejse i årene 1786-88, som man på anden vis kender fra hans senere prosaiske Italienische Reise (1816-17). Ole Meyers egne italienske kundskaber kom ham til gode, da han stod for den fornemme oversættelse til dansk af Dantes Guddommelige Komedie (2000).

Goethe rev sig beslutsomt løs fra Weimar og et hektisk, sværmerisk forhold til hofrådinde Charlotte von Stein og flygtede til Rom på dannelsesrejse for at lære en sundere form for erotik at kende – sådan som det blev en velkendt praksis for tidens kunstnere, næsten straks eftergjort af danske Jens Baggesen, der fra et ganske tilsvarende hedt platonisk forhold til en gift kvinde tog på sin vimmelskaftede helbredsrejse gennem Europa 1789, kulminerende i en rigtig forlovelse i Schweiz. Det er beskrevet i Labyrinten (1792-93), som er fuld af erotisk pikanteri og ny lyrisk jegfølelse. De fik det lært, de danske digtere, ligesom de i øvrigt også eksperimenterede med den elegiske versform, Staffeldt, Oehlenschläger, Aarestrup m.fl. En oversigt over dens brug findes i Jørgen Fafners Dansk vershistorie I (1994).

Det er gerne digternes egen skyld, at læserne er næsten lige så optagede af deres privatliv som af deres værker, siden de personlige jegoplevelser trænger igennem det fiktive, pronominale jeg. Det er ikke Knausgårds opfindelse.

Nye digte

Biografien kan stå i vejen for en æstetisk vurdering af et værk, et forfatterskab. Lad os forsøge at glemme lærdommen fra det gamle gymnasium, hvor tysk var et litterært fag og vi lærte alle den unge Goethes amourøse forbindelser at kende som fortrolige navne, Kätchen Schönkopf, Friederike Brion, Charlotte Buff etc. Et stærkt imponerende antal, mente vi, skønt vi selv var lige så let antændelige.

Nogle af de nye digte er måske skrevet efter hjemkomsten med Christiane Vulpius i tankerne, men også godt opflammet af de gavmilde romerske arme. Han indledte en fast og varig forbindelse med denne flinke, unge pige. Digtene beskriver ellers de sydlandske kvinders generøse modtagelse af udlændingen:

Både moder og datter er glade for gæsten fra norden, og i barbarens hånd: romerske bryster og lår!

Adepten i Amors tempel, som han kalder sig, er lærevillig og stærkt inspireret, f.eks. i det sovende, sødeste pigebarns arme, hvor han »med fingrende hånd« banker heksameterets takt på hendes ryg. Én ting ærgrer ham dog mere end alle andre:

at gå alene i seng finder jeg ærgerligt trist.

Men afskyeligt er det på Amors veje at finde

slangers lønlige bid, eller i rosen en orm.

Det sidste hentyder til den oplagte risiko, den frie intimitet udsatte en for i form af kønssygdomme. »Intetsteds lægger man trygt hovedet i kvindeligt skød«, lyder det advarende et andet sted, som modificerer de ellers talrige initiativer, jeget lægger for dagen i fristelsernes glæde.

Med Christiane fik han en søn. Og derefter måtte han i 1790 af sted på en tjenstlig rejse som ledsager af enkehertuginden i Weimar. En ventetid i Venedig affødte en række Venetianske epigrammer, flanørens iagttagelser i mængden af erotiske billeder og fantasier, byens smøger som kønslige åbninger, en respektfuld betagelse af gøglerpigen Bettina, der arbejder med illusionen ganske som digteren. Meget handler om kunsten, sproget, om at få det til at makke ret, om dobbeltheden af den følende og skrivende hånd:

Muser, jeg stritter ikke imod – dog lad mig beholde

hende jeg her holder om, uden at hun blir til vers!

Skønne vers bliver det til, kunst og krop i et, nærvær i ord og sanser, som man skal til Aarestrup for at finde ligheder med i dansk lyrik. Goethes erotiske situationer i Venedig er som vor landsmands en fri og kapriciøs novelle, holdt sammen af blikket. Udgivelsen er en ren studiebog med en oplysende efterskrift, omhyggelige noter, formet af oversætteren »med spejdende hånd« og vellyst som også i de få, velvalgte illustrationer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her