Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Her kommer Peter Sommer, Skanderborg’

… som samme herre synger på sin ny, fremragende plade, hvor der tematisk kredses om en skilsmisse, med alt hvad det indbefatter. En del af æren for det vellykkede resultat tilfalder producer Stefan Kvamm, der får pladens ti skarpe sange til at funkle
Peter Sommer behandler sin skilsmisse med sanger-sangskriveren Lise Westzynthius på sin nye plade ’ Alt forladt’.

Peter Sommer behandler sin skilsmisse med sanger-sangskriveren Lise Westzynthius på sin nye plade ’ Alt forladt’.

Tine Sletting

Kultur
26. januar 2013

I den forgangne uge var jeg i Koncerthuset og høre DR Symfoniorkesteret under ledelse af Hugh Wolf give deres bud på diverse amerikanske komponister tilsat en sjat Stravinsky. Men den egentlige grund til at min ledsager og jeg havde bevæget os ud i den gnistrende vinterkulde var for at høre den kun 25-årige Nicola Benedetti give Erich Wolfgang Korngolds hundesvære violinkoncert sit bedste.

Og hendes virtuose fortolkning af stoffet sammenholdt med en nærmest frygtindgydende teknisk sikkerhed var da også ærefrygtindgydende, for nu at sige det mildt. Jeg sad i hvert fald med åben mund og polypper og følte på det nærmeste Gud ånde mig i nakken.

Efter koncerten talte min klassiskkyndige ledsager og jeg oplevelsen igennem, og han delte stort set mit indtryk, men tilføjede så:

»Gu var hun god, rigtig god, men hun behøver nu alligevel at få knust sit hjerte, før hun bliver direkte stor. For trods al hendes virtuositet savnede jeg ind i mellem noget mere følelse i de godt nok allerede så følsomme fingre.«

Nå, det med det knuste hjerte kan den gode sanger og sangskriver Peter Sommer (der efterhånden er nået de 38 somre) så godt tale med om, thi hans seneste og rent ud sagt fortrinlige album, Alt forladt, er i sin essens en skilsmisseplade.

Med alt hvad det indebærer af smerte, bitterhed, tømmermænd og længsel, men altså også undren og søgen. Hvem der så lige har forladt hvem, er vel sagen underordnet, men det er en kendt sag, at hans partner var den mindst lige så ekskvisitte sanger-sangskriver Lise Westzynthius, som sidste år gav sit bud på bruddet på det strålende Tæt på en kold favn.

Høj sprogbevidsthed

Vi glæder os til en danskstuderende laver et speciale om dialogen (eller det modsatte) de to plader i mellem, men her skal det handle om hr. Sommers seneste.

Nuvel, fra han kom på banen i starten af dette årtusinde med duoen Superjeg, har Sommer altid været uhyre klar omkring sproget og hvorledes samme gør sig (godt) i en sangtekst. På omslaget til nærværende udgivelse finder man således definitioner på såvel titlen, Alt forladt (og her bedes den vakse læser reflektere over dobbelttydigheden i dette stående udtryk – ikke mindst i forbindelse med pladens ledemotiv!) som andre faste udtryk såsom at »forlade sig på« samt »rotterne forlader den synkende skude«.

Denne sprogbevidsthed gennemsyrer teksterne til pladens ti formfuldendte sange, og det er en sjælden set fornøjelse at kunne læse et helt teksthæfte igennem uden at savne den ledsagende musik.

Kun en tilbøjelighed til ind i mellem at ville presse en stavelse for meget ind (som i f.eks. »Min glæde er tavs som en klaphat helt uden hænder på«, hvor der går i kludder i foredraget) skæmmer et ellers positivt indtryk af en mesterlig sangskriver på toppen af sin ydeevne.

Peter Sommer er som sanger det klassiske paradoks inden for rockmusikken – et, der kan forekomme udenforstående gådefuldt for nu ikke at sige stødende: Han er ikke på noget niveau en stor sanger, men ikke desto mindre ejer han (i mine ører) en stor stemme.

Hvis vi lige lader være med at sammenligne ham med Pavarotti eller Roy Orbison, for den sags skyld, men i stedet kigger på folk som Bob Dylan og Nick Cave, vil man forstå, at det alt sammen handler om karakter og identitet. Hvad den gode Sommer besidder til overmål; man er således aldrig i tvivl om, at det er netop ham, man hører. Modsat f.eks. de første 40.000 deltagere i X Factor. Sommer har så heller aldrig lydt helt så godt, som han gør her, og en stor del af æren herfor må tilfalde produceren Stefan Kvamm, der udviser kongenial forståelse for solistens styrker.

Vokalen ligger indfattet i et let, men samtidig tyngdefyldt og detaljemættet elektronisk rum, og Sommer bevæger sig et spændende og givende felt mellem tale og sang, der klæder ham.

Der er noget tungt jysk over Sommer, som han ikke gør en skid for at skjule eller ændre, han er hverken københavnersmart eller Århus-frisk, men er tværtimod reflekterende skeptisk helt ud i sine fraseringer, hvilket er med til at give de ti flotte sange her en vægt, der generelt er for lidt af i den dansksprogede rockmusik. Tidligt på året at komme med den slags flotheder, men Alt forladt lyder denne iskolde januardag allerede som et af årets albums. Ugh. Jeg har talt. Peter Sommer har sunget. Det bliver et godt døgn.

Peter Sommer: Alt forladt (Genlyd/Sony) Udkommer mandag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Albummet kan allerede nu streames på Soundvenue.com og skal selvfølgelig erhverves som fysisk produkt i morgen. Han er en ekvilibrist i ord og blå nuancer den Peter Sommer - eksempelvis er "For evigt" helt uovertruffent i både toner og lyrik.

Og egentlig er det utroligt, at så mange lader sig spise af med det lort der kørte i går aftes til MGP. Danmark har mange super dygtige musikere, som er ukendt af de fleste. Hvorfor???