Læsetid 4 min.

Maleriet lever

Mads Westrups loppemarkedsmalerier tilbyder en behagelig virkelighedsflugt med religiøse undertoner
Kunst und Übung in expanded Bildraum består af 14 malerier, hvoraf de fleste er ganske små. De ligner loppemarkedsfund, malet sløset og med stor ugidelighed, rastløshed eller vrede. PR-foto

Kunst und Übung in expanded Bildraum består af 14 malerier, hvoraf de fleste er ganske små. De ligner loppemarkedsfund, malet sløset og med stor ugidelighed, rastløshed eller vrede. PR-foto

1. februar 2013

At maleriet skulle være dødt, siger mere om den akademiske selvforståelse end om maleriet. Mads Westrup er i hvert fald et bevis på, at der også findes eksistens, hvor kritikerne ikke kaster blikket oftest. Og ganske forståeligt, måske, for Westrups malerier bevæger sig i nogle luftlag, hvor ordene har svært ved at fæstnes. Her er stor forstand kun i vejen.

Kunst und Übung in expanded Bildraum består af 14 malerier, hvoraf de fleste er ganske små. De ligner loppemarkedsfund, malet sløset og med stor ugidelighed, rastløshed eller vrede. De er også ganske forskellige, der er et stort maleri af to løbere på et stadion, der er et stort abstrakt maleri a la Birkemose hvor forskellige klare pangfarver får lov at titte frem hist og her i de mørkeblå og sorte bjælker. Og så er der et lille maleri af Åbuen, cykelstien der går over Åboulevard i København. Den er malet som af en amatørmaler, små flader er blevet farvelagt skødesløst. Der er også en række små abstrakte malerier, der minder om utydelige scanninger af fostre, man kan ane noget rundt, men ikke se hvad der er et hoved eller et ben. Det ligner det provisoriske maleris mester, den nyligt afdøde belgiske kunstner Raoul De Keysers legendariske små klatmalerier, der hverken vil være det ene eller det andet, men som alligevel er enormt fængende og dragende.

Friskhed og lethed

Westrups maleri læner sig op af denne klassiske konflikt. Livet er smukt, og naturen er forunderlig, men ville den være mere vidunderlig, hvis den var skabt med et formål, end hvis den var opstået tilfældigt? Maleriet stræber imod noget universelt, men går vejen gennem anstrengelse og perfektion eller som i Westrups tilfælde det modsatte?

Der er en friskhed og en lethed over Westrups malerier. Der er en tyngde og konsistens over dem, som virker opløftende. De er sløsede og alligevel sammenhængende. Det er ligesom i naturen, hvor nogle skal bruge et vandfald for at falde i svime, mens andre kan se storheden i en mørk himmel eller som her i en stiv pensel der trækker malingen hen over lærredet og efterlader den stribet og utæt.

Der findes en historie af André Gide om guden Zeus, hvor han er bankmand og går på gaden med en kindhest i den ene hånd og en konvolut i den anden. Han taber konvolutten og beder manden, der samler den op, om at skrive et navn på den, hvorefter Zeus putter 20 pund i konvolutten, sender den til personen og giver manden, der samlede konvolutten op, lussingen. Ingen af dem kan på nogen måde fatte, hvad der er hændt dem. Det handler om livets tilfældigheder, om hvor svært det er at forstå, hvorfor vi egentlig er til, og hvor ufortjent livet i bund og grund er.

Det er her, maleriet kommer ind i billedet. Det repræsenterer en universel frihed. Når det er godt som i Westrups tilfælde, giver det et løfte om svar, om et kig ind til en eller anden fælles bevidsthed, et eller andet, der er større og højere end det, vi har nu.

Vinduer af fællesskab

Vi ved endnu ikke, om vi kan kommunikere i denne fælles bevidsthed, men vi ved, at vi kan skabe vinduer af fællesskab, og vi ved, at de er af enorm betydning.

Det er sådan et vindue, DR eksempelvis forsøger at skabe, når de sætter tre unge, tynde kvinder i latex til at sige »fantastisk« og smile sødt under Melodi Grand Prix. De prøver at nå os alle gennem en følelse, vi alle kan forstå.

De gør bare noget andet end Westrup. De gør, som mange børnefamilier gør, når de skal kokkerere til deres kræsne børn. De undlader krydderierne og blender grøntsagerne, hvor Westrup gør som videnskabsmanden, der forsøger at finde liv på fremmede planeter. Det virker så rationelt at bygge teleskoper, men selv rumvidenskaben er også et religiøst ærinde, der handler om at indgyde håb og mening og ultimativt bane vej mod udødeligheden. Det samme gør maleren. Udødelighed som i frihed, som en lille tur i et mentalt tivoli, hvor vi for en kort stund kan slippe væk fra skylden og gælden.

Westrup rammer forbi forstanden og ind i dette fælles punkt, hvor friheden findes. Han er der ikke helt endnu, men han hænger ikke fast i særlig mange af samtidens fangarme. Han er fri af perfektionen og mange af kunstverdenens konventioner. Han dingler over afgrunden, og forhåbentlig falder han og efterlader et maleri, der er fuldstændig uafhængigt, og som vi så kan kravle ind i. Hver gang vi ser en raket flyve ud i rummet, bliver vi mindet om, at vi kan besejre naturen. Hver gang vi får chancen for at kravle ind i et godt maleri, bliver vi mindet om, at vi kan besejre os selv.

 

Bedømmelse: 5/6 stjerner

Mads Westrup: ’Kunst und Übung in expanded Bildraum’ på IMO Projects, Ny Carlsberg Vej 68, København, til den 2. marts

Westrup udstiller sammen med Sandra Vaka Olsen. Den udstilling anmeldes separat fredag den 8. februar

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu