Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

En mand springer ud

I disse tider er det ikke altid let at være mand, men DR3 viser os, at der er håb forude
Manderollen er blevet refleksiv, og Thomas Skovs Sportsprogram vender og drejer den med en nænsom blanding af ironi og oprigtig engagement.

Agnete Schlichtkrull

Kultur
31. januar 2013

Hvis man selv engang som 18-årig pædagogmedhjælper var med fritidsklubben i Hørsholm svømmehal og blev så fascineret af podernes begejstrede spring fra femmetervippen, at man i et øjebliks vildfarelse begav sig op på den forfærdeligt høje platform og først der kom i tanke om den vandskræk, der fik en til at bade med vinger og bælte gennem samtlige folkeskolens obligatoriske svømmetimer og aldrig – aldrig! – så meget som nærmede sig den femmetervippe, hvor man nu lå i Mr. Bean-positur med hovedet ud over kanten og kiggede ned i det dybe blå vand, mens lille Jeff fra 4.c opmuntrende råbte, »Du kan godt, Anders«, og »bare spring, der sker ikke noget«, ja, hvis man har prøvet det, så var det svært ikke at få et sug i maven, da nystartede DR3 tirsdag aften havde premiere på Thomas Skovs Sportsprogram.

Det består i al sin enkelhed af vært Thomas Skov Gaardsvig, der udfordrer en (be)kendt til konkurrence i, hvad han selv kalder en »vanvittig sportsgren«. Dagens disciplin er udspring, modstanderen hedder Anders Lund Madsen, og vinderen er den, der tør springe højst oppefra.

I Thomas Skov har vi med en klassisk antihelt at gøre. Han hader vand, han hader højder, og til svømning, mens klassekammeraterne tog mærker og sprang fra vipper, plaskede han rundt i babybassinet med en pige, der havde Downs Syndrom. Og hun var bedre end ham.

Symbolsk kastration

Nu skal det så være: Thomas og Anders – der præsenteres som en værre karl til tonerne af Morricones titelmelodi fra Den gode, den onde og den grusomme og indledende konstaterer, at det ikke handler »om at slå Thomas. Det handler om at slå Thomas ... ihjel«, hvorefter de falder hinanden om halsen i en hjertelig krammer – skal lære udspring fra bunden. De får hjælp af Claus Friislund, landstræner i udspring og tidligere danmarksmester. Han forsøger at lære dem at lave baglæns kolbøtter og holde balancen i korte hop fra en madras til en anden. Det er børneøvelser, men de to voksne mænd kan ikke finde ud af det. Anders Lund Madsen sætter ord på den symbolske kastration, da han springer 40 centimeter ned på den bløde madras og udbryder »Av for satan mine klunker«.

Kontrasten går igen programmet igennem. Thomas træder op på etmetervippen og »ved ikke hvorfor, men jeg er pissenervøs«, inden han i krampagtig skovskiderstilling hopper i vandet. Det ser vitterlig håbløst ud især over for de mange lækre billeder fra samme svømmehal af børn, der skruer og snurrer så legende let rundt i luften, at man får lyst til at bruge resten af livet på at springe fra vippe.

Ydmygelserne fortsætter: Thomas får et glatbarberet jern af en crossfitekspert til at hjælpe ham, men ikke engang den simple gulvøvelse Superman Rocks kan han finde ud af. »Der er,« siger træneren metaforisk, »lidt vej til Superman«.

Anders bliver udsat for en alternativ kropsanalyse af krop- og ernæringsekspert Christian Bitz, der med et hovedløst billede af den berømte tv-værts velpolstrede krop, kategoriserer den som »klassisk nordsjællandsk: Der er råd og plads til masser af grøntsager blandet med lidt rosé,« og noterer sig hvor hårløs og selvlysende bleg den er. Forelagt analysen kalder Anders det »den ultimative ydmygelse« og rammes kortvarigt af en erfaring, der sædvanligvis har været forbeholdt det modsatte køn: »Min krop er pludselig blevet en skydeskive.«

Mandens nye virkelighed

Det er den hvide mands nye virkelighed. Han er kommet under luppen. Det nysgerrige blik har vendt sig mod centrum. Hvem er han, denne besynderlige skabning, og hvad er det for nogle pudsige idealer om råstyrke og vovemod, han ligger under for? Manderollen er blevet refleksiv, og Thomas Skovs Sportsprogram vender og drejer den med en nænsom blanding af ironi og oprigtig engagement.

For der er noget på spil for vores vært. Han vil overvinde sin frygt for vand og højder. Der er langt imellem smukke, sympatiske, heteroseksuelle mænd på tv, der ydmygt, selvbevidst og uden overdreven drengerøvsgak tager udgangspunkt i deres egen uformåen.

Thomas Skov kaster sig bogstavelig talt ud, hvor han ikke kan bunde.Forældre og børn klapper og hujer, da han til sidst træder ud på 10-metertårnet. Der er eddermame langt ned. Han skal lige til at springe, men så sætter tvivlen ind.

»Jeg tør ikke, jeg tør simpelt hen ikke,« siger han og går ned på 7,5’eren.

Det tør han. Thomas springer. Og da han kommer op af vandet, ærgrer han sig straks over, at han ikke hoppede fra tårnet. Så til publikums jubel og tonerne af Van Halens »Jump« kravler han endnu engang helt op, og lad os bare tolke flertalsformen i hans førspringsudbrud om, at »Vi gør det sgu«, som et tegn på, at her blev hoppet for alle kønsfæller, ud på det dybe vand, ud i det ukendte.

Anders, der aldrig nåede højere end femmeren, stod klar ved bassinkanten med et lykønskningsknus.

»Det er et vidunderligt spring,« sagde han.

»Det er et spring af livsmod og glæde, og jeg elsker ham en lille smule mere.«

Næste uge gælder det cagefighting.

 

 

Thomas Skovs Sportsprogram, DR3, tirsdag 20.30

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Skov er den nye Bubber - bare en anelse kønnere.

Steffen Gliese

Der er trods alt store håb knyttet til ungdommen - langsomt har en ikke-ideologisk frisættelse måske, for nogle, indfundet sig.