Læsetid 4 min.

Mord om bord

Herman Melville får læseren til at klamre sig til rigningen under de imponerende temposkift i ’Billy Budd’ og andre store og små fortællinger
I sine romaner trækker Herman Melville på viden og erfaringer fra sine ellers relativt få år som hvalfanger. Og skibsdækkene gynger livsaligt under den læser, der beslutsomt entrer hans fartøjer.

I sine romaner trækker Herman Melville på viden og erfaringer fra sine ellers relativt få år som hvalfanger. Og skibsdækkene gynger livsaligt under den læser, der beslutsomt entrer hans fartøjer.

Maleri af Christopher Rave
11. januar 2013

Man skal være søstærk for at få den fulde fornøjelse af at læse Herman Melvilles romaner, hvor han gennem sit forfatterliv trækker på viden og erfaringer fra sine ellers relativt få år som hvalfanger. Skibsdækkene gynger da livsaligt under den læser, der beslutsomt entrer hans fartøjer og dermed også får en respektfuld fornøjelse af hans danske oversætters sproglige fangst-redskaber. Fintmasket bevæger de sig rundt i et hav af maritim realviden, der detalje på detalje blotlægges på et smidigt dansk. Således har Flemming Chr. Nielsen nyoversat romanerne Mardi, Redburn, Moby Dick, Pierre, Israel Potter, Bondefangeren og nu fortællingen Billy Budd, der først udkom i 1924, så mange år efter hans død i 1891 og endelig i en oprindelig, rekonstrueret version i 1962 – her suppleret med novellesamlingen Veranda-fortællinger fra 1855. Den rummer den udødelige beretning om Bartleby, kopisten, der en dag finder på at afslå videre opgaver med ordene »Jeg vil helst ikke« og dermed slår benene væk under sin arbejdsgiver, hvis desperation næsten bliver det dominerende tema. Uden ligefrem at stå til søs mister han den faste grund under fødderne, ligesom Bartleby mister sit arme livs fodfæste.

Den smukke sømand

Fortopsgasten Billy Budd bliver tvangshvervet til tjeneste i den britiske flåde i året 1797, hvor den er i gang med militære aktiviteter (Fortopsgasten er en sømand, der er fast ansat til arbejde på forreste mast, red.). Han finder sig velvilligt til rette på fregatten Bellipotent under kommando af den estimerede kaptajn Vere. Som ’den smukke sømand’ er den troskyldige Billy med det gode humør en ædel skikkelse, et fund af et hittebarn at være. Hurtigt populær blandt besætningen – bl.a. i et hyggeligt møde med en dansk-engelsk søulk. Mandstugten er streng og officererne ganske nervøse efter opsigtsvækkende mytterier, så atmosfæren er anspændt. Romanens handling er yderst spinkel, de indgående analytiske beskrivelser dvæler malerisk i et stort psykologisk, historisk register med talrige lærde og litterære betragtninger, som den meget nærværende fortæller diverterer læserne med. Han indvier os i kompositoriske problemer i sine mange sidespor med en seriøs, ironisk optagethed af forholdet mellem virkelighed og fiktion.

Endelig skubbes en aktion i gang, da skibets onde ånd forser sig på den skikkelige Billy, banjemester Clag-gart, en skummel sjæl, der ikke udholder synet af den rene af hjertet. Han opdigter en historie om Billy som konspirerende mytterist, og skønt kaptajn Vere gennemskuer hans upålidelighed, konfronterer han de to, for at Billy kan forsvare sig. Den uskyldige lammes af Claggarts hypnotiske had, så han ikke får et ord frem, men kortslutter i et dræbende knytnæveslag. En gudsstraf, fatter kaptajnen. Men mord om bord er utilgiveligt og underkastet militær straffelov. Under pligtens kval må han dømme Billy til døden. Og som disciplinens martyr accepterer fortopsgasten sagtmodigt sin skæbne med et hampereb om halsen højt til vejrs.

Den næsten alt for læserfortrolige, tvetydige fortæller røber ikke selv en stillingtagen til krigsmentalitetens tyranni, magtens dæmoniske udtryksformer, og overlader dermed forargelsen til læseren, da man ikke kan tage en lille moralistisk epilog som andet end ironisk, en versificeret minderune, skrevet af en ubehjælpsom matros.

Endnu et søstykke

Veranda-fortællinger domineres af den lille novelle »Benito Sereno«, atter et søstykke med titel efter endnu en skibskaptajn. Og her sættes magtspillet måske endnu tydeligere i relief, eftersom det udføres på et slaveskib med et overtal af sorte mod hvide, hvor negre og negresser tilsyneladende går frit omkring. Mystikken og spændingen stiger gennem rækken af uforståelige handlinger, der hensætter os i ulidelige forventninger om opklaring af den tilsyneladende idyl. Hvad man kunne tro var et udslag af ædel humanitet dementeres eftertrykkeligt og lægger op til en civilisationskritisk eftertanke fra den reflekterende og refererende fortæller. Kaptajnens tjener og luskebuks Babo er, viser det sig, anfører af en slaveopstand og dermed en frihedskæmper, der må lide nederlag. Vi får efterhånden rig lejlighed til at modificere vores tøvende sympatier, mens uforklarede begivenheder vokser i styrke. Den brave kaptajn Delano kommer det havarerede, gådefulde skib til undsætning med praktisk bistand og følger undrende magtkampen mellem kaptajn Sereno og hans tjener, for godtroende til at fatte sammenhængen og de mange uforklarede dødsfald blandt de hvide, indtil spændingen udløses blodigt.

Også her er der omhyggelige karakterskildringer i Melvilles forbavsende formuleringsrige fantasi, der oplader forventningerne til bristepunktet, mens vi formelig klamrer os til rigningen under imponerende temposkift. »Han standsede op. Hurtigere end disse sætninger ilede de allermindste detaljer i hans tidligere mistanker som billeder igennem ham.« Atter ender det med hængning som i det virkelige liv i de autentiske begivenheder, der ligger til grund for fortællingen, og hvorfra dokumenter citeres i lange baner, som var de naturlige dele af den fiktion, der fra hine dage peger ret direkte ind i vor tids verdenskonflikter. De øvrige korte veranda-fortællinger er blandingsgods, delvis samlet under betegnelsen »De forheksede øer« med skrøner og myter fra Galapagosøernes kultur som modbilleder til den amerikanske. »Manden med lynaflederen« er en lille effektiv historie om den, der sælger tryghed for egen profit, hvad vi meget vel kender til fra aktuelle kommercielle fiduser og andre afledningsmanøvrer mod alskens frygt og letvakt panik.

Oversætteren har forsynet også dette bind med en nyttig indledning, der placerer alt det fortalte i forfatterskabets produktionsprocesser, hvortil kommer et nyttigt noteapparat, der vidner både om Melvilles udstrakte belæsthed og udgivelsens omhu. Tag plads på verandaen, læs og besku den gamle verden til lands og til vands og mærk, hvor den ligner os i kraft af sprogets havmusik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ralph Sylvestersen
    Ralph Sylvestersen
Ralph Sylvestersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu