Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

De overvindelige

Når man tænker på, hvad genren kan, er det ærgeligt, at Ruben Fleischer med 'Gangster Squad' har lavet så overfladisk en film om politi og gangstere i 1940'ernes Los Angeles
’Gangster Squad’ stjæler helt åbenlyst fra ’De uovervindelige’ og ’L.A. Confidential’. Det betyder, at man hele tiden sammenligner, og det kan Fleischers film simpelthen ikke holde til.

’Gangster Squad’ stjæler helt åbenlyst fra ’De uovervindelige’ og ’L.A. Confidential’. Det betyder, at man hele tiden sammenligner, og det kan Fleischers film simpelthen ikke holde til.

Warner Bros

Kultur
17. januar 2013

Jeg elsker gangsterfilm. Denne meget amerikanske genre sætter den amerikanske drøm på spidsen, udstiller vrangsiden af samfundet og den faste tro på, at enhver er sin egen lykkes smed. Det er en genre, hvor man kan sætte vigtige emner til debat, diskutere moral og etik og stille store spørgsmål om det at være menneske, ikke mindst om de svagheder – penge, magt, sex, alkohol – der kan lokke selv den bedste af os på afveje.

Tingene er sjældent sort/hvide i gangsterfilm, heller ikke i de store sort/hvide klassikere – Angels with Dirty Faces (1938), Scarface (1932) og The Public Enemy (1931) – og gangsteren og den politimand, der uundgåeligt er i hælene på ham, kommer ofte til at spejle hinanden, som to sider af den samme mønt. Gangsterfilmen er tillige en flamboyant og kulørt genre, hvor store skuespillere får lov til at give den hele armen i rollerne som berømte og berygtede gangstere af den mere eller mindre fiktive slags. Og endelig er der periodeaspektet: Virkelighedens gangstere havde deres storhedstid i 1930’erne og 1940’ernes USA, hvilket giver nutidens filminstruktører muligheden for at dykke ned i en både velkendt og alligevel fjern tid, hvor alting på én gang synes mere glamourøst, spændende og voldsomt.

Krig mod Cohen

Det er formentlig de kvaliteter, der er grunden til, at den amerikanske filmbranche fortsætter med at dyrke gangstergenren med Ruben Fleischers Gangster Squad som det seneste eksempel. Det er en film, der så gerne vil være både Brian De Palmas De uovervindelige (1987) og Curtis Hansons L.A. Confidential (1997), to moderne mesterværker, at den ender med ingen selvstændig identitet at have.

Politimesteren i Los Angeles (Nick Nolte) hyrer i 1949 den tidligere soldat og hæderlige strømer John O’Mara (Josh Brolin) til i hemmelighed at gå i kødet på byens almægtige gangsterboss, Mickey Cohen (Sean Penn).

O’Mara, der ser det som sin pligt at rydde op i Los Angeles’ gader, sammensætter en broget gruppe af strømere, blandt andre den pigeglade charmør Jerry Wooters (Ryan Gosling), der også er tidligere soldat, og så går de ellers i krig. Gruppen, titlens gangster-enhed, smadrer alt, hvad de kan komme i nærheden af af Cohens aktiviteter, mens den koleriske og upolerede Cohen, der er tidligere bokser, bliver mere og mere vred.

Det må selvfølgelig komme til et opgør, ikke mindst da Cohen finder ud af, at Jerry har et forhold til gangsterens smukke veninde, Grace (Emma Stone), der kom til Los Angeles for at blive stjerne, men endte med på sin vis at prostituere sig i stedet.

Godt begyndt, skidt afsluttet

Men efter den gode begyndelse, hvor Sean Penn stråler i rollen som psykopaten Cohen, og Josh Brolin og Ryan Gosling viser, hvor gode og modige de er, bliver Gangster Squad aldrig rigtig til mere. Det føles, som om Ruben Fleischer og hans manuskriptforfatter, Will Beall – der har taget udgangspunkt i virkelige begivenheder og en bog af journalisten Paul Lieberman – ikke har mange ambitioner med filmen ud over at dyrke perioden og iscenesætte nogle spektakulære biljagter og skuddueller. Indimellem virker det endda, som om Fleischer, der mest er kendt for zombiekomedien Zombieland (2009), slet ikke tager sin film eller genren alvorligt.Det hjælper heller ikke Gangster Squad, at den så åbenlyst stjæler fra De uovervindelige og L.A. Confidential. Det betyder, at man hele tiden sammenligner, og det kan Fleischers film simpelthen ikke holde til, for selv om det bestemt er fedt at se 1940’ernes Los Angeles blive vakt til live, savner man forbilledernes dybde i psykologi og materiale og Brian De Palma og Curtis Hansons visuelle overskud og stilistiske sikkerhed.Gangster Squad gør ikke ondt, personerne er uopfindsomme og underudviklede, og de spændende diskussioner om politifolkenes mål og midler i forhold til gangsternes, der i enkelte replikker lægges op til, bliver aldrig til noget.

Mickey Cohen er en fascinerende figur – en jødisk gangster, som var så meget mere voldsom og brutal end andre af datidens jødiske gangstere, der foretrak at holde sig i baggrunden og overlod det beskidte arbejde til andre – men ham bruger Fleischer ikke mange kræfter på at udforske.

Det er synd og skam, når han i Sean Penn har en brillant, intens karakterskuespiller, som om nogen kunne trænge til bunds i sådan en figur.

Gangster Squad Instruktion: Ruben Fleischer. Manuskript: Will Beall. Amerikansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her