Læsetid: 3 min.

Højt at flyve …

Denzel Washington leverer storspil som alkoholiseret pilot i Robert Zemeckis ’Flight’
Foto fra filmen

Foto fra filmen

28. februar 2013

Whip Whitaker, hovedpersonen i Robert Zemeckis’ nye film, Flight, er egentlig ikke noget særlig sympatisk menneske. Han fører sig frem med den selvsikkerhed og arrogance, som et årelangt alkoholmisbrug fører med sig, fordi man skal dække over, at man nærmest konstant er påvirket og hele tiden må drikke for ikke at gå ned med et brag.

Whip (der spilles af Denzel Washington) formår ikke at tage ansvar for ret meget, hverken sin efterhånden store søn eller det faktum, at han bagstiv holder hundredvis af menneskers liv i sine hænder, når han stiger ombord i et af de store passagerfly, han som pilot flyver fra den ene by til den anden.

Men en dag går det galt. Ikke fordi Whip er fuld, men fordi flyet, han skal styre, er defekt og kun en mirakuløs manøvre fra ham – hvor han flyver på hovedet for at forhindre flyet i at styrte til jorden – redder de fleste af de 200 passagerer. Med den spektakulære nødlanding følger en massiv medieopmærksomhed og en undersøgelse af årsagen, hvilket truer med at afsløre Whips misbrug og tvinger ham til at stå ansigt til ansigt med det menneske, han efterhånden er blevet.

Liv på løgn

Det er ikke mindst Denzel Washingtons fortjeneste, at man trods alle Whip Whitakers fejl og mangler godt gider følge med i, hvad der videre sker med ham i Flight. Den amerikanske skuespiller, der fortjent fik en Oscarnominering for sin præstation, formår nemlig filmen igennem at vise os mennesket bag alkoholikeren: Den usikre tvivler, der drikker for at holde sammen på sig selv og sit liv – og som selvfølgelig alligevel er ved at falde fra hinanden.

Det kan godt være, at Whip lyver for sig selv og sine omgivelser, men han er såmænd ikke så svær at gennemskue, og det er kun et spørgsmål om tid, før han enten drikker sig i graven eller må erkende løgnen, han lever på, og begynde at tage ansvar for sit liv.

Det nemmeste er at gribe ud efter en ny flaske, når livet og følelserne og realiteterne kommer for tæt på, og Whip har det med at gøre det nemt for sig selv. Flight er således en film om et menneskes soning og forløsning, og det tjener Robert Zemeckis og hans manuskriptforfatter, John Gatins, til ære, at de lader Whip falde i igen og igen i stedet for at lade ham få oprejsning med det samme – det ville også have ødelagt historiens psykologiske og menneskelige troværdighed.

Sandhed og selvbedrag

Flight begynder med et brag, bogstavelig talt, ved at Robert Zemeckis og hans filmhold iscenesætter en af de vildeste og mest nervepirrende flyulykker, jeg længe har set på film. Den fortsætter dog lidt mere knirkende med blandt andre en overspillende John Goodman som Whips ven og pusher – et spøjst forsøg på at tilføre den dramatiske historie mere humor – og for mange tilfældigheder, der skal få historien til at hænge sammen, men ikke er voldsomt overbevisende.

Det er spillescenerne med Denzel Washington og de øvrige medvirkende, der er filmens stærkeste kort: Kelly Reilly som en narkoman, der knytter sig til Whip – og han til hende – og forsøger at blive clean; Bruce Greenwood som Whips gamle pilotmakker, Charlie, der arbejder for hans fagforening og forsøger at redde Whip, selv om denne er så selvdestruktiv, at Charlie er tæt på at give op; Don Cheadle som den effektive advokat, der hjælper Charlie og som den eneste evner at sige sandheden til selvbedrageren Whip.

Det er pinagtigt og trist at overvære, hvordan en beruset Whip opsøger sin ekskone og søn, der er alt andet end glade for at se ham og hurtigt smider ham ud igen. Det er i stærke scener som denne – hvor Whip på sin egen tåbelige måde beder om hjælp, selv om han godt ved, at han for længst har ødelagt det for sig selv – at man får Flight og hovedpersonens skæbne ind under huden.FlightInstruktion: Robert Zemeckis. Manuskriptforfatter: John Gatins. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Det lyder som en spændende film, hvis man har råd til at ofre 125 kr., på billetten og 75 kr. til pocorn og sodavand/øl og eventuelt 75 kr. til togbilletten, hvis man vil undgå at sidde i en containerkasse af en biograf.

Men når Monggaard siger:
"Han (hovedpersonen) fører sig frem med den selvsikkerhed og arrogance, som et årelangt alkoholmisbrug fører med sig, fordi man skal dække over, at man nærmest konstant er påvirket og hele tiden må drikke for ikke at gå ned med et brag." Er forkert opfattet, selvom alkoholikeren, selvfølgelig forsøger at gemme sit misbrug.

Der er ikke megen selvsikkerhed hos de fleste alkoholikere, men det fremgår nu også senere i anmeldelsen. Det må være fordi, at hovedpersonen er pilot. Ellers er noget af det mest lusede man har, i Danmark i hvertfald, en fattig alkoholiker. Man skulle nok hellere have givet 'Bænken' en Oscar i stedet for.

Men det er utroligt vigtigt at gøre opmærksom på alkoholismens voldsomme skadevirkninger. Ikke alene på individet, men på alle hans omgivelser, især familien. I øvrigt er alkoholisme en sygdom, hvad man har forstået og anerkendt i USA, i langt større udstrækning blandt syge-og plejepersonalet end i Norden, hvor kniber ulidelig meget med en dybere forståelse for sygdommen og dens lidelser. Og den sandsynlige dybe depression, som ligger bag ved alkoholismen.