Læsetid: 3 min.

Kirkens historie er for andre end teologer

Den nye kirkehistorie er en vellykket grundbog
1. marts 2013

Den første større kirkehistorie på dansk i flere generationer,« skriver forlaget i omtalen af den nye tobinds kirkehistorie. Det er måske lidt vel flot sagt, eftersom den seneste af slagsen – tre bind i den dansk-svenske fremstilling af den samlede kirkes historie – udkom i 1969. Men det ene bind er på svensk, så ok; skal man tage det helt bogstaveligt, er den seneste rent danske kirkehistorie fra begyndelsen af 1930’erne. Tre bind med et hav af detaljer, som fortidens teologistuderende fik mere eller mindre nervesammenbrud af at skulle kunne udenad.

Så er det noget andet med den nye kirkehistorie, skrevet af fire Århus-teologer i fællesskab. Den er blevet til, siger de fire, både ud fra ønsket om at tilvejebringe en ordentlig grundbog i faget til brug ved universitetsundervisningen, men også skrevet sådan, at den ikke er forbeholdt fagfolk. Det er i sig selv noget af en ambition at have, når man giver sig i kast med en grundbog, men ambitionen er indfriet. Der vil være mange langt ud over fagfolks kredse, som vil have glæde af den velskrevne fremstilling.

Helstøbt arbejde

Det er selvsagt umuligt på 1.600 sider at gennemgå hele kirkens historie på en sådan måde, at alt det vigtige er beskrevet grundigt. Derfor kræves der mange overvejelser om, hvorledes man vægter en kirkehistorie, der dels vil favne bredt, dels er skrevet af fire forskellige teologer. De overvejelser lægger forfatterne klart frem i forordet, hvor det indrømmes, at vægtningen i de enkelte forfatteres afsnit er indbyrdes forskellig. Det er, siges det, udtryk for et grundvilkår inden for den nutidige historieforskning og historieskrivning, nemlig at der ikke er nogen konsensus om, hvordan den fortidige virkelighed skal rekonstrueres, og hvorledes det hele skal formidles til nutidens læsere.

Den indbyrdes forskellighed er nu ikke et dominerende træk ved bogen. Der er naturligvis forskelle i vægtningen og i sproget, men det er ikke mere end forventet, når fire skal skrive et fælles arbejde. Værket fremstår med enkelte neden for beskrevne undtagelser som et helstøbt og grundigt arbejde, som giver et solidt indblik i kirkens historie. Ikke blot med henblik på kirkens indre historie, men også dens samspil med historien og kulturhistorien.

Som noget særligt har man vægtet den skandinaviske og i navnlig den danske del af kirkens historie. Folkekirken får således sit eget 30 sider lange kapitel, og nogenlunde samme omfang får et kapitel om de nordiske folkekirker i det 20. århundrede. Det er et meget bevidst forsøg på at integrere den danske kristendoms historie i en fremstilling af den almene historie, og spørgsmålet er, om prisen måske er for høj, når man ser, hvad der så til gengæld er slækket på, ikke mindst hvad angår filosofien, som teologien og dermed kirken dog op gennem historien har haft et ganske markant parløb med. Kant er således kun nævnt i en enkelt bisætning, hvilket ikke kan siges at være en styrke for fremstillingen af oplysningstiden.

Indflydelelsesrige teologer udeladt

I fremstillingen af den katolske kirke lægges der ganske stor vægt på den latinamerikanske befrielsesteologi og den polske pave Johannes Pauls betydning for jerntæppets fald, mens indflydelsesrige teologer som Karl Rahner og den nulevende Hans Küng ikke omtales, til trods for at deres teologiske arbejder i høj grad har og har haft afgørende indflydelse på den katolske kirkes udvikling.

Disse mangler til trods er værket dog allermest et vellykket arbejde. Det er velskrevet, der er mange og relevante illustrationer, indbindingen og udstyret i det hele taget er lækkert og solidt lavet, og prisen på de knap 700 kr. er således helt rimelig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu