Konfus, forpustet og lykkelig

Det kniber med originaliteten for den danske kvartet Iceage, hvis udtryk skamløst bygger på postpunken. Bare uden at føje nyt til. Hvor trioen Escape Artists med et sympatisk album endelig debuterer – med 29 års forsinkelse. Endelig er den superbe sanger Claus Berthelsen tilbage. Som solist. Endelig! What took him so long?
De fandenivoldske punkknægte fra bandet Iceage fik i 2011 stor medieopmærksomhed og blev udråbt til genoplivere af den danske punkscene. Nu er de aktuelle med deres andet udspil, der er lidt skuffende

De fandenivoldske punkknægte fra bandet Iceage fik i 2011 stor medieopmærksomhed og blev udråbt til genoplivere af den danske punkscene. Nu er de aktuelle med deres andet udspil, der er lidt skuffende

Griffin Shot
20. februar 2013

Det tog en rum tid, før den såkaldte postpunk blev skrevet i mandtal. Ikke så mærkeligt, måske, eftersom det fra starten var et noget flydende begreb, som tilmed ikke blev benyttet i samtiden (på trods af at det lanceredes af Charles Shaar Murray i 1978), slet ikke her til lands, hvor man i stedet benyttede sig af termen nyrock, hvilket institutionaliseredes, da det Jan Sneum-redigerede Rock Nu med undertitlen Ny-Rock Leksikon lanceredes af Politikens Forlag i 1983. Men termen holdt ikke, hvilket siger noget om faren ved at bruge ordet ’nyt’ om et hvilket som helst fænomen, da det jo i sagens natur hurtigt bliver yt her i modernitetens nådesløse nedsmeltningsdigel. Man bør dog erindre sig periodens indædte anti-rock holdning (noget, der fulgte med over i firsernes ofte anæmiske indierock og som der skulle fænomenet grunge til at ændre på) samt dens fanatiske tro på, at der konsekvent var tale om Kunst. Med stort K. Som i det nok mere rammende art punk.

Man kan i hvert fald næppe fortænke den fremragende britiske rockskribent Simon Reynolds i at inkludere stort set hvert eneste tænkelige navn og fænomen i sit banebrydende Rip It Up and Start Again – Postpunk 1978-1984, der siden det udkom i 2005 fremstår som det definitive værk om genren.

Også selvom den evigt bitchende Clinton Heylin i sin mindst lige så fremragende Babylon’s Burning – From Punk to Grunge (2007) hånligt beskriver Reynolds metode som »All The Music I Liked When I Was Young!«

For det er hævet over enhver tvivl, at der i de nævnte år var tryk på idérigdommen, og at bands så væsensforskellige som Siouxsie & the Banshees, Talking Heads, PIL, Pere Ubu, Magazine, Joy Division, Devo, Gang of Four, Wire, The Pop Group og mange, mange andre anlagde nye veje for rocken.

En vindende energi

De har da også alle fået en art renæssance de seneste 10-12 år, hvor bands som Interpol, Franz Ferdinand, Liars, Foals, The Rapture m.fl. har bygget videre på erfaringerne fra dengang menuen fortrinsvist stod på kinagrill og amf.

Det er med det in mente svært at falde ned af stolen af benovelse over danske Iceage, hvis man selv var til stede med udslåede ører og udspilede pupiller i nævnte periode. For selvom de fire purunge gutter på deres anden langspiller, You’re Nothing, med stor dygtighed trasker videre i en række af datidens spor og tilmed rimelig ubesværet fusionerer dem, er det svært for denne kritiker at høre, hvad de lige selv medbringer til festen af ideer. Tilbage står indtrykket af en spændende pladesamling samt ikke at forglemme en aldeles vindende energi og en (indrømmet) herlig fandenivoldskhed, der efterlader lytteren konfus, forpustet og lykkelig. Det bringer godt nok minder frem om uanede mængder polsk speed, indtaget på ubeskriveligt ulækre lokummer, og det kan man godt føle en vis taknemmelighed over, hvis det er med den på.

Der er naturligvis intet galt i at fordybe sig i en anden musikalsk epoke end den p.t. pågående (ellers udsendtes der næppe megen ny musik!), men variationen og rigdommen i den af Iceage valgte epoke taget i betragtning, er det nu ikke voldsomt imponerende, hvad bandet har fået ud af den, selv om der godt nok spilles som død og kridte, især trommeslager Dan Kjær Nielsen pisker derudad, men der er skam knald på i alle positioner – mere punk end post, perhaps?

Ikke desto mindre blev gruppen hyldet vidt og bredt for sin debut, New Brigade, i 2011 og lur mig, om ikke de fortsat vil modtage megen hæder for toeren her, som tilmed udsendes på det hæderkronede amerikanske indie-selskab Matador, kendt for navne som Yo Le Tango, Mogwai, Pavement og Cat Power.

Personligt kan jeg bare ikke høre andet end en lang række interessante referencer uden tiltag til et selvstændigt udtryk, sorry, guys, så hellere forlæggene.

Dystre og melodiske

Pudsigt nok albumdebuterer et vaskeægte dansk postpunk-band nu med 29 års forsinkelse, hvilket er opsigtvækkende i sig selv. Trioen Escape Artists kom i sin tid fra Haderslev og var derfor selvskrevne til at medvirke på pladeselskabet Irmgardz’ smålegendariske dobbelt-lp Somewhere Outside – Etellerandetstedudenfor (1983), hvor der over fire pladesider præsenteredes ni postpunk-bands fra den danske provins. Her kunne man høre en ung Jens Unmack Larsen i spidsen for Næste Uges TV, den fascinerende Odd Bjertnæs give den gas med Inspiration For Scanners samt alle raske drenge og pigers yndlingsoversete Århus-orkester, Moral! Samt altså ikke mindst Escape Artists, der oprindeligt kun eksisterede fra ’81 til ’84, men som siden 2006 atter er aktive på scenen. I de mellemliggende år opnåede guitarist og sanger Torben Johansen moderat berømmelse som medlem af Gangway (1985-1998), men markerer sig altså nu med Escape Artists, der ikke lægger skjul på sine rødder i ’80’ernes darkwave uden dog at lyde som det rene museum.

De i alt 13 numre er velkomponerede, både dystre, dragende og melodiske, produktionen overraskende ren med masser af luft instrumenterne i mellem, og det største problem er måske den sikkerhed, hvormed det hele udføres, hvorfor der også hviler en vis ferskhed over resultatet. Den fornemmelse af at sidde med livet i hænderne (som man trods alt sporadisk møder hos Iceage!), der prægede den periode, Escape Artists både udspringer af og refererer til, udebliver fuldstændig her. Men høreværdigt og veludført er det.

Berthelsen som solist

Rosinen i pølseenden, der er en anden veteran fra 80’erne, den mere end gode (for nu ikke at sige superbe) sanger og sangskriver Claus Berthelsen, som med sit udsøgte orkester Naïve stod for et par af senfirsernes absolut bedste og mest slidstærke udgivelser i krydsfeltet mellem britisk inspireret 60’er-melodiøsitet og 80’ernes hang til køligt-perfektionistiske klangflader: fish? (1985), Careless (1989) og Absolution Music (1995). Bokssæt nu! Og det kan kun gå for langsomt! Eller i det mindste: Genudgivelser på cd.

Sammen med guitaristen Hilmer Hassig skabte Berthelsen en svævende og lokkende musik, der på det eleganteste holder den dag i dag. Nå ja, og sangen »Marble Afternoon« fra 1989 er en fucking klassiker. Gruppen gik i opløsning i midten af 90’erne og har været savnet siden, men med Hassigs død i 2008 er en gendannelse utopisk. Desværre.

Heldigvis og efter næsten 20 års stilhed markerer Berthelsen sig nu som solist med den mere end indbydende Henrik Balling-producerede 10-tommer-udgivelse Amazement. Songs by Claus Berthelsen, og det kan nok være, der bliver kælet for øregangenes små fimrehår på de seks åndeløst smukke sange her. Det kan bedst beskrives som klokkeklar modernistisk klassicisme (regn den selv ud, men altså: væsentligt mere post end punk, damn it!) og det er på eget ansvar, hvis ikke De får den hørt. Klassikeren i denne ombæring hedder »Will I Still Know Your Name«, men alle sange er gode (som i sindssygt strålende), og alt er godt – ’cause Claus is back!

Det er den perfekte musik til de smukke gråtintede dage, der er norm på disse kanter på denne årstid (while my guitar gently weeps og bl.a. bl.a.), og jo – Amazement har allerede antaget klassikerstatus på min sørgmodigt optimistiske grammofon, der grådigt pløjer sig gennem de formfuldendte riller.

Iceage: You’re Nothing (Matador) Udkommer tirsdag

Escape Artists (Escape Artists) Download på escapeartists.dk

Claus Berthelsen: Amazement. Songs by Claus Berthelsen (EverydayMusic/Target) Ude som download: www.amazement.dk

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu