Læsetid: 5 min.

Konfus, forpustet og lykkelig

Det kniber med originaliteten for den danske kvartet Iceage, hvis udtryk skamløst bygger på postpunken. Bare uden at føje nyt til. Hvor trioen Escape Artists med et sympatisk album endelig debuterer – med 29 års forsinkelse. Endelig er den superbe sanger Claus Berthelsen tilbage. Som solist. Endelig! What took him so long?
De fandenivoldske punkknægte fra bandet Iceage fik i 2011 stor medieopmærksomhed og blev udråbt til genoplivere af den danske punkscene. Nu er de aktuelle med deres andet udspil, der er lidt skuffende

De fandenivoldske punkknægte fra bandet Iceage fik i 2011 stor medieopmærksomhed og blev udråbt til genoplivere af den danske punkscene. Nu er de aktuelle med deres andet udspil, der er lidt skuffende

Griffin Shot

20. februar 2013

Det tog en rum tid, før den såkaldte postpunk blev skrevet i mandtal. Ikke så mærkeligt, måske, eftersom det fra starten var et noget flydende begreb, som tilmed ikke blev benyttet i samtiden (på trods af at det lanceredes af Charles Shaar Murray i 1978), slet ikke her til lands, hvor man i stedet benyttede sig af termen nyrock, hvilket institutionaliseredes, da det Jan Sneum-redigerede Rock Nu med undertitlen Ny-Rock Leksikon lanceredes af Politikens Forlag i 1983. Men termen holdt ikke, hvilket siger noget om faren ved at bruge ordet ’nyt’ om et hvilket som helst fænomen, da det jo i sagens natur hurtigt bliver yt her i modernitetens nådesløse nedsmeltningsdigel. Man bør dog erindre sig periodens indædte anti-rock holdning (noget, der fulgte med over i firsernes ofte anæmiske indierock og som der skulle fænomenet grunge til at ændre på) samt dens fanatiske tro på, at der konsekvent var tale om Kunst. Med stort K. Som i det nok mere rammende art punk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Kristensen
Anders Kristensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu