Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

En limousine i et rottehul

Man står alt for let af på David Cronenbergs kapitalismedystopiske limousinetur, ’Cosmopolis’
’Cosmopolis’ er en kold og kryptisk karikaturtegning, der både føles for overkompliceret og for banal

Warner Bros. Entertainment

Kultur
14. februar 2013

David Cronenbergs kølige Cosmopolis er en fremmedgørende lidelse. 80’ernes store horrorfilmsinstruktør, der senest har leveret en krimithriller (Eastern Promises fra 2007) og et psykoanalytisk snakkedrama (A Dangerous Method fra 2011), har nu frygtløst forsøgt sig med et smalt appellerende og kunstlet eksperiment: et kapitalismedystopisk limousinekammerspil baseret på Don DeLillos roman fra 2003. DeLillos science fiction var skrevet med reference til it-boblen, der brast. Cronenbergs selvforfattede filmatisering har desuden henvisninger til finanskrisen.

Dekadent dommedag

I en pansret limousine bevæger den 28-årige mangebillionær Eric Packer (Twilights Robert Pattinson) sig uendeligt langsomt gennem et New York, der er i økonomisk kaos.Præsidentens besøg i byen har paralyseret trafikken. Finansverdenens skurke henrettes over hele verden. En Occupy-lignende menneskehob demonstrerer i gaderne og slår døde rotter mod limousinernes ruder. Packers milliardformue forsvinder minut for minut på børsen. Men han vil have sit hår klippet. I den modsatte ende af Manhattan. Denne absurde mission, som hans sikkerhedschef advarer imod, virker som et sidste krav på retning i en verden, der har mistet al mening. Og så sidder Packers ellers der. Smiler blegt på limousinens bagsæde. Venter på sit endeligt. Han får besøg af sin køligt afvisende hustru, af karikerede it-nørder, der er ansat til at knække økonomiens tomme koder på deres tablets, og af en ældre gallerist og elskerinde, spillet af en befriende livagtig og skabet Juliette Binoche.

Når ingen rigtigt synes at mene noget med det, de siger, er det svært at koncentrere sig om, hvad der bliver sagt. Og dialogen, og tween-idol Pattisons skuespil, er generelt præget af en spøjs og amatørteatralsk kunstighed. Den skal måske udtrykke karakterernes distancerede relationer, men man står nemt af på de sære replikker.

Stemningen er kold som i American Psycho. Der er få sorthumoristiske øjeblikke – som da Packer lader sig prostata-undersøge af en læge i limousinen, mens han læner sig ind over en kvindelig økonomisk rådgiver, der bliver opstemt af den aparte ’trekant’. Det er et billede på en analt selvcentreret elites kolde jagt på følelser, men også voldsomt fortegnet. For Cosmopolis er en kold og kryptisk karikaturtegning, der både føles for overkompliceret og for banal. Og så er det svært undervejs ikke at stå af limousinen i rottehullet.

Cosmopolis. Instruktion og manuskript: David Cronenberg. Amerikansk. Udkommet på dvd og Blu-Ray.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her