Læsetid: 3 min.

Moderat gys i Operaen

Operaen ’Djævlene fra Loudun’ truer med at være en gyser, der forsvinder i æstetik, trods en stærk og professionel opsætning
Afgåede operachef Keith Warrens iscenesættelse af ’Djævlene fra Loudun’ forholder sig meget æstetisk til dramaet. Så æstetisk, at man ved endnu et lag føler sig adskilt fra det politiske drama.

Per Morten Abrahamsen

16. februar 2013

Spørgsmålet er, om gysergenren ikke bare er død, om den har lidt sådan en helt kedelig plejehjemsdød? Ingen har henrettet den på særlig inciterende gyselig vis, men bare annekteret den som et barndomsminde med blandet slik til.

Penderecki, komponisten bag en række soundtracks til berømte gyserfilm som Eksorcisten og Ondskabens Hotel fylder 80. I 1969 blev det til en hel opera taget ud af gysergenren, skrevet over gyserkongen Aldous Huxleys roman af samme navn Djævlene fra Loudun. Det er den opera, som nu opføres i Operaen i afgåede operachef Keith Warners instruktion.

Dramaet er taget ud af virkeligheden med den historiske gyser om præsten Urban Grandier, der i begyndelsen af 1600-tallet blev dømt og henrettet som en frisindet levemand, der havde brudt sine præsteløfter og tænkte frie tanker. I enhver foromtale af operaen kan man læse, at Penderecki paralleliserer over middelalderens grusomme religiøse diktatur og det kommunistiske styre, Polen var underlagt ved operaens tilblivelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvorfor fanden spiller man dog også Parzival, det gamle lort. :-) Religiøs lyricisme kan da ikke interessere nogen i vore ateistiske dage.