Læsetid: 2 min.

Otto er nu et 3D næsehorn

En tegning bliver til et næsehorn, og den flade virkelighed forvandler sig til charmerende 3D i SF Films bedste Ole Lund Kierkegaard-filmatisering
7. februar 2013

Der er en sjov ekstrapointe ved at gøre netop børnebogsklassikeren Otto er et næsehorn (1972) til 3D-animation. I Ole Lund Kierkegaards naivistisk tegnede børneunivers, der siden blev klassisk firser-filmatiseret af Rumle Hammerich i 1983, finder lille faderløse Topper en magisk superblyant, der forvandler tegninger til virkelige ting. Sammen med vennen Viggo tegner han et kæmpemæssigt næsehorn i stuen hjemme hos sin mor, og kort efter er næsehornet, Otto, trådt ud af den flade væg og står kæmpestor og tapetgul og voldsomt sulten midt på gulvet. Det er et barns 3D-fantasi, før 3D-teknologien blev opfundet.

Men nu er teknologien i høj grad opfundet og tilføjer tidens animerede tegnefilm det visuelle lir, som en ny børnegeneration er opflasket med. Selv om man som nostalgiker kan være skeptisk over at se Kierkegaards magiske 70’er-univers forvandle sig til underholdning anno 2013, så er SF Films afslutning på trilogien absolut mere seværdig end forgængerne Orla Frøsnapper (2011) og Gummi-T (2012). Og mere til.

Nuttet skid

Instruktørerne Kenneth Kainz og Erik C. Schmidt har givet det tegnede univers en fin og autentisk visuel charme og bragt en perfekt portion sød komik ind i replikkerne. Lille Topper (stemme af Lasse Kamper) og den nuttede og skræmte skid, Viggo (Nikolai Aamand), er perfekt børnede, ligesom de voksne er komisk barnlige. Viggo insisterer først på, at »alle blyanter er lige almindelige, det siger min far selv,« hvortil hans far, den forfængelige Otto, giver ham ret: »Det er rigtigt søn, alle blyanter er nøjagtigt lige almindelige.«

Manuskriptforfatter Rune Schjøtt inddrager sjovt og dynamisk de mange gale voksnes eskapader i det hus, hvor Topper og Viggo bor, og hvor kæmpenæsehornet braser sig ned gennem først den ene, så den anden etage. Det herlige ved filmens tone, og Kierkegaards historie, er at den flade virkelighed faktisk forvandler sig til noget fantastisk for både de fantasifulde børn og de voksne, som fælles accepterer næsehornets virkelighed i et galt fælleskab.

 

Otto er et næsehorn. Instruktør: Kenneth Kainz og Erik C. Schmidt. Manuskript: Rune Schøtt. Dansk. (Biografer over hele landet.)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu