Læsetid: 5 min.

Spionen, der aldrig burde hyres

Ny bog: Forsvarets Efterretningstjeneste undergravede Danmarks sikkerhed ved at sætte den rablende højreaktivist Hans Hetler til at udspionere danske borgere
Koldkrigeren Hans Hetler yndede at posere dramatisk. Her er han fotograferet på terrassen til sin lejlighed – med våben klar til ny beskydning af den røde fare. Foto fra bogen
8. februar 2013

Danske efterretningstjenester har en lang tradition for vanvittige påhit. Det mindes man om ved læsningen af Frank Toft-Nielsens gloende aktuelle bog Hetler – spionen fra højre.

Hetler hed Hans til fornavn og var falleret isenkræmmer. Derudover var han i 1960’erne kendt som en fusentast på den yderste højrefløj. Han susede rundt med sympatier for apartheidstyret i Sydafrika og paranoide forestillinger om venstrefløjssammensværgelser i Danmark. Hetler søgte at gøre karriere i det grundlovsfjendtlige parti De Uafhængige. Karrieren kørte i grøften, da Hetler blev grebet i at sætte falske underskrifter på den opstillingsliste, der skulle have skaffet ham et folketingssæde.

Derpå kastede Hetler sig ud i hektisk aktivitet i den fordækte højreorganisation Demokratisk Alliance, der saboterede venstrefløjsarrangementer og indsamlede personoplysninger om politiske modstandere. I 1968 indmeldte Hans Hetler sig i Marinehjemmeværnet i Køge. Sine nye kampfæller underholdt han med drabelige skildringer af aktioner mod »det marxistiske slæng« og sin private spionvirksomhed.

Forført af falbelader

Marinehjemmeværnet blev så forført af Hetlers falbelader, at Værnet anbefalede ham til FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, som en mand, der kunne være til nytte. FE sendte to af sine ledende medarbejdere, den ene var kaptajnløjtnant Ulrik Schmidt, ned til Køge for at se Hetler an.

FE var nemlig i den penible situation, at VKR-regeringen i 1968 havde erklæret, at der ikke længere måtte ske registrering af danske borgere alene på grundlag af deres politiske virksomhed. Og hvordan skulle militærets hemmelige tjeneste så erkyndige sig om, hvem der var rigets indre fjender, og hvad de foretog sig? Hans Hetler forekom himmelsendt. Ulrik Schmidt lavede et fint diagram for en ny, privat og hemmelig, organisation, som Schmidt udstyrede med navnet »Komiteen til Forfatningens Beskyttelse«. Diagrammet anbragte Hetler som nøgleperson og hans gamle meddelere i kasser og under dæknavne.

Meddelerne måtte ikke få at vide, at de nu arbejdede for den danske stat. Kun Hetler havde kontakten til FE. Til gengæld kunne han – om nødvendigt – rapportere op til FE’s øverste top.

Vanviddet er stadig – alle disse mange år efter – til at tabe pusten over. Forsvaret, der har til opgave at beskæftige sig med fjender i udlandet, kaster sig over politisk aktive i hjemlandet. Tilmed efter at regeringen udtrykkeligt har forbudt politisk registrering. Oveni sætter forsvaret en notorisk højregalning i spidsen. Var denne militære operation blevet kendt, mens den stod på, var ikke alene regeringen, men hele det parlamentariske system blevet skandaliseret. Med et sådant dansk forsvar kan landets potentielle angribere trygt forholde sig i ro.

Spionblanketter

FE sendte Hetler bestillinger på blanketter, der fik navnet E1013. Når de opsnusede oplysninger kom tilbage, blev de studeret i FE-kommandoen i Kastellet, og de udfyldte E1013 omhyggeligt arkiveret i Ulrik Schmidts pengeskab.

En af Hetlers første ordrer var et udspionere DKP, Danmarks Kommunistiske Parti. Siden fulgte bestillinger på Palæstina-komiteen, Spanien-Latinamerika-komiteen, forlaget Demos og Militærnægterforeningen.

Hetler blev hyret i 1969, mens den konservative Erik Ninn-Hansen var forsvarsminister. Da den borgerlige regering i 1971 blev afløst af en socialdemokratisk, påtog Hetler sig en ny opgave: At udspionere den nye forsvarsminister, Kjeld Olesen, som FE betragtede med skepsis. Hetler indrapporterede om Olesen: »en politisk karrieremager, en opportunist«.

Den rastløse Hetler søgte ved siden af sin agentvirksomhed afløb for sin virketrang ved at udgive det periodiske kampskrift Minut, der beklikkede den socialdemokratiske regering og forherligede højreregimer kloden rundt. Stof til Minut fik Hetler fra sin meningsklan og fra hyppig øldrikning med journalister fra Ekstra Bladet.

Komiteen røbet

Risikoen for at sammenrode Minuts journalistik med sine fordægtige indberetninger syntes Hetler at være meget opmærksom på. Men i Minuts udgave den 17. maj 1973 smuttede det – bevidst eller ubevidst – for ham.

I en artikel om, at danske venstreorienterede ville sætte udenlandske voldsmænd til at lave optøjer ved et kommende Nato-møde, kom han for skade at nævne Komiteen til Forfatningens Beskyttelse. Samme sommer lod FE samarbejdet med Hetler ebbe ud. Tænkeligt var der en sammenhæng med, at Ulrik Schmidt nu var overgået til tjeneste hos A.P. Møller, hvorfra han satte Hetler til at udspionere folk, rederiet ville have noget på. Heriblandt folketingsmedlem Preben Wilhjelm, der i Folketinget stillede ubelejlige spørgsmål om A.P. Møllers oliekoncessioner i Nordsøen. Hetler var frustreret over at være udstødt af FE. Under sine øldrikninger med Ekstra Bladets journalister begyndte Hetler at komme med antydninger om sin fordums storhed. Med bladet med på en lytter ringede han til sin gamle føringsofficer, Ulrik Schmidt, der – mens båndet kørte – snerrede: »Men du skal ikke fortælle en kæft om mig eller om dengang, vi arbejdede sammen i FE.«Så var katten ude af sækken. Ekstra Bladet lokkede Hetler til at udlevere, hvad han lå inde med af FE’s bestillinger og sine egne indberetninger.

Skandalen ruller

Så rullede skandalen. FE’s nye chef, Marius Sund, bedyrede over for den socialdemokratiske forsvarsminister, Orla Møller, at blanketterne E1013 og de dertil hørende Hetler-rapporter forlængst var destrueret. Det var løgn, for materialet var først destrueret samme morgen. Det afslørede den major, der havde fået destruktionsordren, efterfølgende i den dommerledede undersøgelse, som Anker Jørgensen-regeringen var nødsaget til at iværksætte. Derpå væltede både FE-chef Sund og forsvarsminister Møller. Derudover fik dommerundersøgelsen ikke følger, idet den – tilsyneladende meget bevidst – holdt sig til at kun at røbe, hvad Ekstra Bladet i forvejen havde afsløret.

Da kommissionen havde afgivet sin betænkning, kunne Hetler ikke dy sig for at ringe til dommerformanden og erklære, at han lå inde med flere pinlige dokumenter. Nærmere adspurgt ville Hetler ikke ud med dem. Hvorpå dommeren lod Hetler hensætte i kachotten, indtil han kom på bedre tanker. Det gjorde Hetler ikke, og han kom i 1978 til at sidde som politisk fange i fire måneder, inden han blev sluppet ud – blandt andet efter forbøn fra den tilsyneladende alttilgivende Preben Wilhjelm.

Mens Hetler sad fængslet, stjal andre hans udgivervirksomhed fra ham, og fra Marinehjemmeværnet blev han ekskluderet med denne begrundelse:

»Vi kan ikke acceptere privat og selvbestaltet efterretningstjeneste.«

Hetler endte med at gå i eksil som pibedrejer i Flensborg. I 1991 døde han som 58-årig, nedbrudt på sjæl og legeme.

Var Hetlers FE-tilknytning oprindeligt godkendt øverst i den politiske top? Nærværende anmelder har som studenterpolitiker oplevet, hvorledes nogle kritiske ord, som han i 1971 lod falde til en student i Aarhus om de politiske forhold ved Københavns Universitet, på forunderlig vis udløste en skarp kritik fra daværende forsvarsminister Ninn-Hansen rettet mod den københavnske universitetsrektor Mogens Fog. Under Ekstra Bladets afsløringer viste det sig, at studenten fra Aarhus var én af Hetlers indberettere. Derved var min situationbeskrivelse blevet nedfældet og via Hetler sendt til Forsvarsministeriet og tilsyneladende helt op til minister Ninn-Hansen. Hvordan har Ninn-Hansen forestillet sig, at sådanne beretninger fra landets universiteter nåede forsvarsministerens bord?

Læs Toft-Nielsens bog om Hetler. Den er god at blive forskrækket over.

 

Frank Toft-Nielsen: Hetler – Spionen fra højre. 338 s. 300 kr. People’s Press. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Holger Nielsen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Jette Abildgaard
  • Henning Pedersen
  • Niels Mosbak
  • Henrik Darlie
  • Per Torbensen
  • Andreas Trägårdh
  • Steen Sohn
  • Erik Jensen
Niels-Holger Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Jette Abildgaard, Henning Pedersen, Niels Mosbak, Henrik Darlie, Per Torbensen, Andreas Trägårdh, Steen Sohn og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Jeg har valgt at tro, at vores hemmelige tjenester er topprofessionelle og kompetente, men virkeligheden er nok tættere på Scherfig og Olsenbanden, end vi bryder os om at tænke. Det bliver den bare farligere af.

Martin Hansen , Kristian Laursen, Jette Abildgaard, Morten Kjeldgaard, Robert Ørsted-Jensen, Henning Pedersen, Torben Nielsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Engelsted - jeg har haft lidt at gøre med dem. Een konkret sag. Mit første indtryk var, at det var nogle båtnakker - det her var i efteråret 2001 og drejede sig om nogle oplevelser i Tyskland.

Det var laaangt over koldkrigernes niveau. Men jeg endte med at lande hos en yderst kompetent ungersvend, som var vidende - og kunne indordne mine observationer.

Så, der er både Olsen Banden - og Sun Tzu - over dem.

Politik og alkohol går hånd i hånd. Fredagsbar i efterretningstjenesten hver dag? Det er nok blevet meget anderledes nu end i 1960'erne.

Roald Andersen

Hvis man i 70'erne fulgte lidt med i de ting Hans Hetler havde gang i, er det uforståeligt at han havde kontakt til FE, men tilsyneladende var der ingen nedre grænse for kvaliteten af hvad efterretningstjenesten kunne bruge af efterretninger og informanter.
Det er vel nærmest karakteristisk for efterretningstjenester at en stor del af informanterne var eller er politiske galninge.

I Tyskland har man haft tilsvarende problemer. Sidst da man forsøgte at forbyde det højreradikale parti, NPD, måtte det opgives, fordi alt for mange af de ledende medlemmer var på de regionale afdelinger af Verfassungsschutz'es (VS) lønningslister.
En af dem efterretningstjenesterne forsøgte at hverve som informant var Uwe Mundlos, der i 1995 blev kontaktet af hvad der svarer til FE, MAD (Militärische Abschirmdienst). Tilsyneladende mislykkedes det, men Mundlos dannede senere NSU, som stod bag de mange mord på indvandrere.
Det er næppe nogen tilfældighed at de regionale afdelinger af VS mente at mordene var indvandrer-mafiaopgør, og med næb og klør forsvarede deres informanter fra højregrupperne – herunder gav dem tip om politirazziaer mod højregrupperne. Politiarbejdet blev reelt forhindret af VS.

I Tyskland er der mange der spørger sig selv om ikke man skulle nedlægge de regionale VS-afdelinger, da succesraten er lille og de tilsyneladende er inficeret af højreradikale kræfter (partiet die Linke og flere politikere fra de Grønne bliver stadig overvåget af VS). I Danmark brugte man bl.a. Hans Hetler til ulovligt at overvåge lovlig politisk virksomhed.
Måske skulle man komme på lignende tanker mht. FE og PET. Vi mangler stadig kontrol med efterretningstjenesterne og et opgør med dette kapitel af Danmarkshistorien.

Martin Hansen , Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Anders Feder, Niels Engelsted og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar

Jamen er der nedre grænse for kvaliteten af hvad efterretningstjenesterne kan bruge af efterretninger og informanter"?

Næh, og det viste Sass Larsen sagen jo med al tydelighed, at PET er villig til at bruge selv de mest tvivlsomme kilder, hvis blot det kan tjene det opdrag, som PET har fået.

Det er ikke blevet bedre siden Hetler-dagene. Forskellen er blot, at PET og FE er blevet raffinerede, og er i stand til at fravælge de værste landsbytosser. Men mentaliteten? Den er sq den samme.

I øvrigt må det ikke glemmes, at da Hetler udgav MINUT, så blev en del oplaget opkøbt af et stort nordisk flyselskab, og lagt frem i selskabets fly, så passagererne kunne blive behørigt orienteret om hvad der skete i kongeriget. Mærsk var ikke de eneste, der agede mæcen for Hetler.

Det rejser så det næste spørgsmål, nemlig om den del af det danske storborger-skab, der vil afskaffe parlamentarismen og indføre et højre-diktatur - for sådanne miljøer findes også i dag - hvem er det de støtter? For støtter, det gør de!

Jeppe Juul, Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen, Simon Olmo Larsen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

I dagens Danmark havde Hetler lavet et højtprofileret mediekonsulentbureau med et engelsk klingende navn, f.eks. HetlerFront, som i fuld offentlighed solgte tjenester til militæret, og ingen ville have bemærket noget...

Jeg tror lige man skal huske hvad det var for en tid vi levede i. I halvfjerdserne (som jeg kan huske, jeg er født i 65) var der 2 dommedagsteorier som var fremherskende: vi døde nok når istiden kom igen, men mere sansynligt var det at der kom en atomkrig inden, og at russerne ville bombe os tilbage til stenalderen. Så der var da god grund til at holde øje med begrebsforvirringen ude på den yderste ventrefløj, der var jo både maoister og stalinister til dengang, og der skulle selvfølgelig holdes øje med folk som i ramme alvor hyldede nogle af menneskehedens værste massemordere.

Og en ting er at der blev samlet informationer, noget andet hvad de blev brugt til. Hvem ved, måske havde en fremsynet efterretningsmand set en potentiel risiko i Herr. Hetler og tænkt: "en nem måde at holde øje med ham er da at få ham til at sende os rapporter om hvad han laver?"

Som vi siger på landet: når man kan høre svinene hyle ved man hvor de er. Så længe leve ytringsfriheden, især for dem som man gerne vil vide hvad laver.

Niels Engelsted

Lars, din troskyldighed gør dit hjerte ære...

Peter Poulsen, Niels-Holger Nielsen, Jeppe Juul og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvergang PET og FE(T) bliver udsat for en kommissionsundersøgelse afdækkes så kriminelle forhold, at konklusionne kun kan være og blive, at PET og FE er Danmarks værste kriminelle organisationer, værre end enhver tøset rockergruppering.

Thorbjørn Heller Johansen

Hans Hetler døde med en anseelig formue under hovedpuden.
Heldet var nok at han døde, for med hans manglende evne til at forvalte penge ville formuen givetvis meget hurtig blive formøblet – bl.a. søgte et nyere tysk pakkepostfirma anlægslapital.
På hans skrivebord lå idéer til dobbelt statsborgerskab, udlejning af en ældre dansk korvet til Golfkrigen...
- Hele livet havde han moret sig for ”andre folks” penge. Connie havde skaffet mange midler som hårdtarbejdende hustru – nu var hun død, nu skulle Hans selv skaffe indkomsten.
En smuk særdeles veluddannet polsk dame så ud til at kunne erstatte Connie’s plads i dobbeltsengen, desværre kom forholdet aldrig rigtig i gang – Hans`s hjerte svigtede midt under festlighederne.