Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Et anderledes vandland

Fra flyene, som lander og letter i Kastrup Lufthavn, kan passagererne være heldige at se noget på jorden, der ligner en stor metallisk søstjerne. Det er det gamle Danmarks Akvarium, nu genfødt som Den Blå Planet, der åbner for publikum på fredag
Grundplanen for Den Blå Planet tager udgangspunkt i, hvordan en strømhvirvel ser ud, men når man kommer som gæst, ligner det mest en hval eller en stor skællet fisk.

Grundplanen for Den Blå Planet tager udgangspunkt i, hvordan en strømhvirvel ser ud, men når man kommer som gæst, ligner det mest en hval eller en stor skællet fisk.

Adam Mørk

Kultur
20. marts 2013

Mange har gennem årene besøgt de sære fisk på det gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund. Men den tid er nu forbi. Alle havdyrene er flyttet fra den gamle funkisbygning til det nye anlæg ved Kastrup Havn, der med sine 9.000 m2 er næsten tre gange så stort. Et par store fonde har bidraget med i alt 630 mio. kr., for at projektet har kunnet realiseres.

Formen på den nye bygning er inspireret af en strømhvirvel. Men hvor den slags symbolarkitektur tit kan virke lidt søgt, fungerer det faktisk fint i det her tilfælde. Det skyldes ikke mindst den ideelle placering tæt ved havet, og at mange mennesker rent faktisk kan komme til at se bygningen fra oven på grund af naboskabet til lufthavnen.

Når man vandrer ind på akvariet, virker det også som en overbevisende løsning. Nærmest som en anden Jonas, der lader sig opsluge af en hval. Turen gennem rummene, hvor væggene udgøres af større eller mindre glasruder med fisk bagved, virker levende, venligere og mindre formel end på det gamle anlæg i Charlottenlund. Det er en klar forbedring i forhold til tidligere, selv om nogen af akvarierne virker lidt små i forhold til de ret store fisk, der svømmer rundt i dem.

Følger det udvendige design

Og at formen på ydersiden ikke bare er en gimmick, kan man se på bygningens inderside, der følger det udvendige design. Dette er ikke nogen selvfølge. Denne type organisk arkitektur kræver ofte komplicerede konstruktioner, der giver rummene inden i bygningen en noget anden form. I Frank Gehrys Guggenheim Museum i Bilbao er der f.eks. ikke megen sammenhæng mellem ydre og indre form. I tilfældet med det nye akvarium er det dog lykkedes for arkitekter og ingeniører i fællesskab at løse opgaven med en ret enkel stålkonstruktion.

Huset er beklædt med aluminiumsplader, der kan lede tanken hen på fiskeskæl. De rombe-formede plader er monteret med overlap, som de klassiske træ-shingles. Løsningen er fint udført og passer godt til både form og indhold på havdyrenes hjem. Omkring bygningen findes bassiner og terrasser, som både understøtter anlæggets hovedanslag og giver plads til picnic-område og legeplads. Den eneste del af facaden, der ikke helt synes at stå distancen, er en mindre glasoverdækket del af den ene fløj, som virker mat og kedelig i forhold til den i øvrigt delikate finish. Men det er absolut en mindre detalje.

Byggeriet er resultatet af en arkitektkonkurrence i 2008, med 3XN som vinder. Denne tegnestue begyndte i 1986 og var i sin tid kendt som postmodernistisk, inspireret af den amerikanske arkitekt og teoretiker Robert Venturi. I 1990’erne svingede 3XN over mod en mere mainstream minimalistiske bølge. I de senere år har tegnestuen udviklet en mere original og selvstændig stil med blandt andet Ørestad Gymnasium og nu Den Blå Planet. Deres byggerier distancerer sig fra den kantede pragmatisme, der er hovedtendensen i nyere dansk arkitektur.

Den indre form bruges som en spændende scene for det rige dyreliv i vandet og giver et godt flow for publikum gennem bygningen. Der er ikke nogen fast rute igennem udstillingerne, man kan starte i hvilken fløj man vil og derfra sive videre. Denne planløsning skulle give færre trafikpropper, men betyder dog, at man kan blive i tvivl om, hvor man rent faktisk er i udstillingen, og om man nu har fået det hele med.

Hver af ’fløjene’ indeholder temaer, såsom ’Amazonas’ med bl.a. hundredvis af piratfisk, et ’færøsk fuglefjeld’ med lomvier og søpapegøjer boende i en 15 meter høj klippeside, suppleret af pighajer og helleflyndere under vandspejlet. Desuden findes et koralrev og en afrikansk sø. Den største vandtank indeholder 4 mio. liter saltvand og kaldes Ocean-akvariet. Her ses bl.a. hammerhajer, og under dette akvarium går der en glastunnel, så man ligesom i Zoos nye isbjørnegrotte kan være fuldstændig omgivet af det undersøiske dyreliv. I Den Blå Planet findes 53 separate akvarier med i alt 20.000 dyr, fordelt på 450 arter.

God belysning

Belysningen er godt udført, mest med spot på dyrelivet, men den lysende ’bølgeflimren’ på loft og vægge bidrager også fint til stemningen. Formidlingen ved de enkelte akvarier, der fortæller publikum noget om de konkrete fisk, man betragter, er lidt traditionelt udført. Til gengæld er der et langt lavt bassin, hvor børn og barnlige sjæle kan komme til selv at røre ved nogen af de almindelige fisk i danske farvande. Endelig er der forskellige daglige begivenheder, som for eksempel fodring af søløverne.

Den Blå Planet satser stærkt på at blive en af de fem mest besøgte turistattraktioner i Danmark med budgetteret 700.000 gæster årligt. Om det kan lade sig gøre, er selvfølgelig et godt spørgsmål. Arkitekturen skal i hvert fald være et af midlerne til at nå det mål. Og denne kunstart er da også i løbet af de seneste årtier for alvor blevet et af den kreative økonomis store trumfkort. Fra at det tidligere mest var finkulturelle institutioner som f.eks. operaer og kunstmuseer, der markerede sig med hjælp fra stjernearkitekter, har det bredt sig til hele oplevelsesøkonomien.

I dag er det alt fra De Olympiske Lege til dyrene i Zoologisk Have, der skal iscenesættes med verdensarkitektur for at fuldende oplevelsen af det egentlige, nemlig sporten, videnskaben eller naturen. I det lys må lanceringen af det nye oplevelsescenter for alle slags vanddyr ses. Og det arkitektoniske budskab, der sendes i den anledning, synes at være både visionært og gennemarbejdet. Det er ikke bare blevet til endnu en senmodernistisk glaskasse, der jo symbolsk kunne have lignet et akvarium. I stedet har arkitekterne fra 3XN uden at overspille skabt en overbevisende god ramme for mødet med naturen under havet. Det formede sig som en bygning, der fra oven ligner en stjerne, men som ved nærmere øjesyn mest ligner en smuk hval.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak til 3XN for at have skabt et stykke arkitektur af international karat - Det er København desværre ikke forvænt med...

Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen, Robert Ørsted-Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Vi glæder os til at besøge denne spændende "balje" fuld af oplevelser. Årskortet skal nok blive brugt flittigt!

Er der så også en ordentlig souvenirshop, hvor man kan købe en fisk med hjem til middagen?

Bo Carlsen:

Du kan få fish'n'chips i akvariets restaurant.

Michael Kongstad Nielsen

Hvad skete der med den dejlige lille bådehavn, som akvariet har lagt sig i?

Michael, Kastrup havn ligger der endnu. Området med Den Blå Planet var tidligere et grønt område - opfyld - med en kæmpe græsbeklædt jordhøj af overskudsjord fra ... tjah - måske rensningsanlægget lige bag ved Den Blå Planet...

Karsten Aaen, Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er en smuk bygning. Må bare til Kastrup til sommer.

Se mere her af den smukke bygning

http://www.bygningsfondendenblaaplanet.dk/Luftfotos%20fra%20byggegrunden...?

Vibeke Rasmussen

Og via det forrige link, se så også lige de to sidste billeder i denne serie:

http://www.bygningsfondendenblaaplanet.dk/Indvielse/Forms/slidshow.aspx?...

Imponerende smukt.

Jeg kan virkelig ikke lide navnet "Den Blå Planet". Jeg bliver ved med at tro, at det er en film, man kan se i Planetariet...

Michael Kongstad Nielsen

Det er også dårligt. Den blå planet hentyder vist til, at Jorden set fra rummet er blå, men det skyldes atmosfæren, der, ligesom når vi ser op i luften på en skyfri dag, er blå. Men Akvariet tænker jo på hav og sø, som også ser blå ud. Hvorfor ikke bare holde fast i akva, det latinske ord for vand.