Læsetid: 3 min.

Angst, Luther og blandet romantik

Sidste uges torsdagskoncert var på forskellige måder de store temaers aften
4. marts 2013

Torsdagskoncerten lagde ud med Mendelssohns »Reformationssymfoni«. Mendelssohn skrev den i en tidlig alder af 23, oprindeligt i anledning af 300-året for Den Augsburgske Bekendelse af Luthers lære. Det var ikke hans eget yndlingsværk, og den er da også en svær størrelse. Passende for en symfoni har den en klar sejrsvilje, men modstanden er relativ og begrænset spændende som musikalsk emne.

Man tænker bare på den danske tekst i den salme, som Mendelssohn lader sidste sats kulminere med, »Hvor Gud han er så fast en borg«: »den gamle fjende led, er nu for alvor vred, stor magt og argelist, han bringer mod os vist …«. Det kan blive meget dualistisk at høre på. Ikke mindst når aftenens dirigent Michael Schönwandt følger denne dualisme op musikalt. Inderlige strygere og smæk på messingblæserne. Om det så var meningen eller bare mangel på kontrol.

Schönwandt har i hvert fald en flair for at skelne det lyriske fra det kampklare, men måske så meget, at man savner, at det skulle komme fra samme sted. Ikke desto mindre var det dejligt at høre, hvordan Schönwandt også formår at drive til kanten, eller hvor fint han balancerede stemmerne i andanten til spejlblank skønhed, inden fløjten stævner ud til salmefinalen.

Angstarbejde

Aftenens uropførelse var af den danske jazzpianist Carsten Dahl. The 5th dimension er skrevet for orkester, kor og drengekor som et bestillingsværk for DR. Carsten Dahl, en dansk Keith Jarrett, er ofte kåret til landets bedste jazzpianist, der ved siden af fifler med Bach-indspilninger som Das Wohltemporierte Klavier og Goldbergvariationerne. Han lider af angstanfald og depression, og The 5th dimension er skabt ud af dette faktum. Værket forholder sig til eksistensens absolutte nulpunkt og en verden af forandring. Hvis man kan tale om sorgarbejde, kan man også tale om angstarbejde. De mørkeste klange og dybeste toner indleder værket, gyserstrygere, raslende jern, henrettende pizzicati er værkets grøde, men der lyder også lysere klange fra for eksempel harpe og celeste.

Der er en spænding, som tydeligvis påvirker publikum til en vis urolighed, men også til en opmærksom lytten. Ikke mindst når koret og drengekoret i sit blå matrostøj toner frem over orkesteret mod slutningen med lyseblå nodehæfter og visuelt er en blå himmel i sig selv som den, de synger om. Døden er udgangspunktet. De to drengesolister synger det så smukt til sidst: »sola stat mors«, hvilket er en latinsk oversættelse af Dahls egen tekst »står kun døden tilbage«, men som altså i sin latinske oversættelse næsten lyder mere forsonligt: Hun »står alene« – ligesom den kvinde, der fødte os, og som vi kalder næsten det samme! Døden, mors, bliver i værket angstens ophør og et moderligt udgangspunkt. Dahls musik fremstår ikke som det store håndværk, hvilket ingen heller ville forvente, men et smukt og ærligt vidnesbyrd.

Blandet romantik

Aftenens store begivenhed, at den amerikanske pianist Richard Goode besøgte Koncerthuset for første gang, blev desværre en blandet oplevelse. Dirigent og solist syntes meget langt fra hinanden som to meget forskellige romantikere. Schönwandt den inderlige og reagerende, Goode den perspektiverende og lyttende. Smukkest var det, når man hørte parterne hver for sig. Men en smuk gentlemanånd samlede efterhånden musikken, som den skred frem, så Goode gav plads til den schönwandtske søgen efter magi, mens Schönwandt slappede mere af med Goodes afslappede forudsætning af samme. En hel del slåfejl fra Goodes side gik lige op med hornenes sporadiske trutten.

 

DR SymfoniOrkestret. DR VokalEnsemblet. Københavns Drengekor. Dirigent: Michael Schönwandt. Solist: Richard Goode. Musik af Felix Mendelsohn-Bartholdy, Carsten Dahl og Johs. Brahms. Koncerthuset i torsdags

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu