Læsetid: 3 min.

Digitale mareridt på teaterscenen

’George Kaplan’ på Husets Teater pirker til terrorangsten, mens ’Aenaderne’ på Københavns Musikteater lokker med drømmen om sex på nettet. Begge er teater i en cyberverden uden escape-knap
18. marts 2013

Kroppene sveder. Slipsene bliver løsnet, og de høje hæle skælver. For nettet bliver til virkelighed, og din skærm vil ikke lade dig slippe væk. Når du prøver at undslippe, registrerer et kamera din mindste bevægelse. Og billedet på skærmen viser dig selv …

To teaterforestillinger lige nu er i hvert fald optaget af mareridtet om det digitale univers – og af frygten for terrorens digitale indgriben i det globale samfund. Husets Teater byder på verdenspremieren på den 34-årige franske dramatiker Frédéric Sontags stykke George Kaplan. Her er det eksistensen af en verdenstrussel, der er emnet. Stykket handler om en aktivistgruppe med navnet George Kaplan. Men inden gruppen har skrevet sin egen formålserklæring, er den allerede arresteret som terrorvirksomhed. Eller er den? For hvem kender egentlig sandheden i den angstvirkelighed, hvor hackere både kan være ønskedrøm og frygt?

Sontag opstiller tidens skræmmebilleder med stor morskab. Lovligt langt og gentagende ganske vist, men skarpere efterhånden som hans montagedrama nærmer sig sin umulige slutning. (Desværre har oversætterne ikke nedjusteret den franske forkærlighed for fremmedord, men det er vel bare et kulturmærke …)

Luksusensemble

Instruktøren Christoffer Berdal har til gengæld haft et godt blik for det vanvittige og det komiske i Sontags terrorangst, og scenografen Peter Schultz har lagt Hans & Grete-spor ud i scenografien som opmuntring til tilskueren undervejs, så forestillingen får et imponerende flow: Vis mig en kaffemaskine, og jeg skal fortælle dig, hvor du er …

Husets Teater præsenterer et sandt luksusensemble. Ellen Hillingsø sørger for vægring, Mads Wille klarer det introverte, Sarah Boberg kalder en spade for en spade, og Henrik Prip forløser alt med et veltimet skilsmissesammenbrud. Og så sætter Ole Lemmeke ellers håndtolkninger på sine roller, så hver neurose får sit fingersprog. Det er eminent spil. Vibrerende levende og netop alt det, som teater kan, når det er bedst. Med den snert af uro, der bliver ved med at sidde i kroppen på tilskueren, når forestillingen er slut. For hvem iagttager dig og din skærm lige nu?

Vildfaren sex

Samme fysiske ubehag opstår undervejs i Aeneaderne på Københavns Musikteater. Her er den almindelige virkelighed for længst opløst og blevet til en abstrakt hvidhed, hvorfra der kun er porte ind til internettets dunkleste sider. Hen over de hvide vægge farer bogstaver fra alverdens chatbeskeder i Nathalie Mellbyes digitale superscenografi, der flot får den dirrende live-kvalitet frem på scenen. For kan en levende krop overhovedet overleve i det kunstige cyberunivers?

Line Mørkebys tekst er et forsøg på at skabe digital storytelling over den græske myte om Dido og Æneas. Historien fortoner sig i for mange symbollag undervejs, men selve spillet bliver vildt fascinerende. Joen Højerslev spiller reflekteret muskelløve i et uigennemskueligt ensomhedsunivers – drevet frem af drømmen om at finde kærligheden på nettet eller i hvert fald noget sex. Og Tilde Maja Fredriksen går catwalk som skøn og mystisk myteutilnærmelighed med flot røv og løvindelangsomme hæle – og med den snigende Benjamin Kitter i rollen som både hjælper og troldmand i samme figur. For Line Paulsens instruktion understreger raffineret digitaleventyrets endeløse rejse: Her er der hverken tragedieslutning eller happy end. For skærmvirkeligheden slukker aldrig …

Dermed bliver den traditionelle eventyrhistorie om at finde lykken – eller finde skurken – effektivt afmonteret i både George Kaplan og Aeneaderne. For cyber og terror kræver tydeligvis nye fortælleformer og nye heltedefinitioner. I hvert fald når den ikkeeksisterende terrorist har scoret overrollen som den ultimative trussel. Vi kan jo kalde ham George Æneas Kaplan.

 

George Kaplan. Tekst: Frédéric Sontag. Oversættelse: Maj Bovin og Catherine Lise Dubost. Instruktion: Christoffer Berdal. Scenografi: Peter Schultz. Husets Teater, Halmtorvet til 13. april.

Aenaderne. Tekst: Line Mørkeby. Instruktion: Line Paulsen. Scenograf: Nathalie Mellbye. Musik: Mikkel Hess. Lys og video: Turpin Djurhuus. Lyd: Jonas Jørgensen. Dramaturgi: Mette Risgård Tranholm. Københavns Musikteater til 23. marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu