Læsetid: 2 min.

’Direkte fra Randers’

DR2’s nye program ’Gadens Parlament, præsenterer forudsigelige meninger om emner, der er oppe i medierne. Det ændrer intet, men meningen er vist også, at folk skal ’komme til orde’
14. marts 2013

Gadens parlament hedder den nye DR2-udsendelse, som har den tidligere skatteminister, Thor Möger, som vært. Det er en velkendt gimmick at tage et øgenavn til sig, tænk på ’bøsser’ om homoseksuelle eller ’betonfeministerne’, der holder høj profil på Facebook. Med Gadens Parlament er det derimod svært at øjne dén pointe. Alle disse pæne mennesker, der sidder på række over for hinanden, har da meget lidt med gadens parlament at gøre?Men måske skal man forstå gaden som det grå gulv, der adskiller de to bænkerækker? Dér hvor Thor Möger Pedersen går frem og tilbage med mikrofonen rakt frem, bakket op af en forårsgrøn Scania-Vabis som baggrund? Eller er det, fordi vi er ude blandt folket, i Randers, hvor man, som den hektiske intro lyder, »tager bladet fra munden på direkte tv«? Udsendelsen gør ikke én klogere.

Ingen glæde af dem
Heller ikke på organdonation, som er aftenens emne. Andre udgaver af Gadens Parlament har beskæftiget sig med, om man skulle gå ned i løn for at bevare sit arbejde, om man absolut nødvendigvis skulle have en uddannelse, eller om det er en borgerpligt at anmelde socialt bedrageri.Meninger har der været mange af, blot ikke nogen, man ikke i forvejen kender fra medierne. Men det er vist heller ikke meningen. Meningen er at ’komme til orde’, og også om organdonation kan der jo siges både pro et contra. Skal organdonation være automatisk, så man skal melde fra? Eller skal man selv melde sig til? Skal det være fra fødslen eller fra det fyldte 18. år? Skal man kunne donere organer anonymt? Skal mindreårige kunne bestemme, om de vil give deres organer? Tja, tjo, hvis nu forældre står med et dødt barn, som har sagt ja, kan forældrene så ikke bestemme alligevel?

Mest forfriskende er – eller var – et ægtepar, der havde været uenige. For nu var manden død, og han havde været imod, mens konen var for. Så trods sin modstand var afdøde blevet donor. »Han havde jo ingen glæde af dem,« fastslog enken. Og han vidste det godt, for de havde diskuteret det, ligesom hun havde været klar over, at hun ville komme i jorden uden at aflevere så meget som et par hornhinder, hvis det havde været hende, der døde først.

Det menneskelige aspekt
Publikum var sammensat, så det menneskelige aspekt var rigt repræsenteret ved mennesker, der havde modtaget et organ. Dertil et par stykker, som ventede på et organ, og en hospitalspræst, der vidste, at hjernedøde ser levende ud og derfor mente, at det var bedre selv at melde sig end at overlade beslutningen til de efterladte. Der var kvinden, som havde haft brug for tid til at sige farvel til sin døde mand, og der var hende, der ikke stolede på lægernes hjernedødskriterium. Men flertallet var for. Overraskende?På et tidspunkt præsenterede Thor Möger et svinehjerte på en tallerken og forhørte sig om, hvad forsamlingen syntes om sådan en transplantation. ’Bare det virker,’ mente flere, og den mand, der først havde ytret sig, fik bardus overrakt tallerkenen, ’værsgo’! Så kunne han sidde dér. Han fortrak ikke en mine. Hvis svinets hjerte var et forsøg på at få gang i gaden, faldt forsøget til gulvet. Det der grå i Randers.

Gadens Parlament, DR2, mandag, tirsdag og onsdag, kl. 19.05-19.30

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu