Læsetid: 3 min.

Operation Morgenluft

Kashmir lukker lys, luft og leg ind i studiet, men er stadig tynget af bedagede formularer
Kashmir er blevet en slags smagshierarkisk pejlemærke, som those in the know lægger afstand til. Måske uberettiget, for bandet trækker på fornuftige inspirationskilder, på det nye album især store alternative rocknavne som Flaming Lips og Mercury Rev. Pressefoto

Kashmir er blevet en slags smagshierarkisk pejlemærke, som those in the know lægger afstand til. Måske uberettiget, for bandet trækker på fornuftige inspirationskilder, på det nye album især store alternative rocknavne som Flaming Lips og Mercury Rev. Pressefoto

18. marts 2013

Der er noget uforløst ved historien om Kashmir. De har status som stort dansk rockband, men har endnu ikke lavet et egentlig stort rockalbum. Og i modsætning til andre overlevende fra den grønne bølge i dansk rock har bandet og dets publikum altid haft et noget plebejisk omdømme. Koryfæ for nogle; for andre bare fæ.

Kashmir er blevet en slags smagshierarkisk pejlemærke, som those in the know lægger afstand til. Måske uberettiget, for bandet trækker på fornuftige inspirationskilder, på det nye album især store alternative rocknavne som Flaming Lips og Mercury Rev. At sammenligningerne med Radiohead og Coldplay stadig forfølger dem, skyldes nok deres vedvarende problemer med at absorbere inspiration på en original og troværdig måde. Den usikkerhed har hængt ved, siden Kashmir gav sig til at spille klynkerock, som man hånligt kaldte det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Roald Andersen

Jeg må indrømme at jeg foretrak Kashmir fra 90'erne, da de var mere sprælske og uforudsigelige end efter de begyndte på deres melankolske og afdæmpede periode, men at påstå at bandet ikke har lavet et egentlig stort rockalbum fortæller meget mere om anmelderens indskrænkede musikalske udsyn og snævre opfattelse af rock end om f.eks. Cruzential. Styrken var helt klart at alle numrene ikke lød ens - sådan som f.eks. Radiohead og Coldplay efter min smag har haft en kedelig vane med at gøre.
Inspiration er godt, men jeg ser gerne at Kashmir videreudvikler deres egen stil frem for at leve op til deres fans undertiden overdrevne forventninger om noget nyt, pompøst og epokegørende.

Jeg ser da frem til at prøvelytte EAR. Jeg er godt nok blevet skuffet nogle gange, så hvis der bliver luftet ud i butikken, kan det vel ikke være helt galt.