Læsetid 4 min.

Syrisk blod og galgenhumor

’Problemet er, at alle har været nødt til at lyve i Syrien i lang, lang tid,’ forklarede en af kunstnerne, der var med til at åbne udstillingen ’Modstandens Kunst i Syrien’ i Rundetårn
Mennesker træder frem af horisonten, når den syriskfødte simultantegner Kevork Mourad tegner med sin hvide maling direkte på sort papir under en videoprojektor. Men når personerne nærmer sig hinanden, rives papiret over – og de forsvinder. Ligesom det er tilfældet med folk i Syrien. Illustration: Dele af en tegning af Kevork Mourad, skabt under liveperformance i Rundetårn

Mennesker træder frem af horisonten, når den syriskfødte simultantegner Kevork Mourad tegner med sin hvide maling direkte på sort papir under en videoprojektor. Men når personerne nærmer sig hinanden, rives papiret over – og de forsvinder. Ligesom det er tilfældet med folk i Syrien. Illustration: Dele af en tegning af Kevork Mourad, skabt under liveperformance i Rundetårn

27. marts 2013

Kvinden ligner en filmstjerne, sådan som hun sidder med sit lange, røde hår og gestikulerer med smukke hænder. Men Sulafa Hijazi er ikke filmstjerne. Hun er syrisk animationskunstner, og hun sidder i Rundetårn og taler om hverdagens bomber i Syrien, mens billeder af blod siler ned mod Christian den Fjerdes renskurede plankegulv.

Rundt om på Arne Jacobsen-stolene ligger kopier af Sulafa Hijazis tegning »Hand«. Den viser en hånd, som har fået skåret fire af fingrene af, og som er gennemhullet af skud. Men langfingeren er stadig tilbage, så den laver fuck-tegnet.

For det er galgenhumoren og underdrivelsen, der præger symposiet ved Center for Kultur og Udvekslings åbning af udstillingen Modstandens kunst i Syrien, som markerer toårsdagen for den syriske opstand den 15. marts 2011.

»Det er samtidig meget personligt, hvordan man tackler skyderierne,« forklarer Sulafa Hijazi.

»Jeg har valgt at sidde og tegne, mens jeg hører lyden af eksplosionerne. Det er min måde. Andre mennesker reagerer ved at få fat i våben. Men jeg besluttede mig for at tegne,« forklarer hun.

Kunsten er et overlevelsesudtryk. Det er den gennemgående forklaring på, at kunsten i Syrien eksploderer lige nu.

»Da folk først besluttede sig for at bekæmpe frygten, så begyndte alle at udtrykke sig,« siger udstillingens kurator Malu Halasa.

»Syriens revolution begyndte med graffiti – med 15 drenge på mellem 10 og 15 år, der blev tortureret for deres graffiti. Deres mishandling har skabt en revolution, der er folkets. Men i dag kan du stadig blive dræbt for at lave graffiti,« fortæller Malu Halasa.

Hun understreger, at der ikke må tages fotos i lokalet. Det kan være for farligt. Det danske publikum nikker ivrigt.

Beviserne for det hænger på væggene. Ikke mindst karikaturtegningerne af Ali Ferzat. Han historie er gået verden rundt: Ali Ferzat blev fanget og tortureret, og da han blev efterladt blødende i en grøft, var hans hænder blevet knust.

I dag bor den 61-årige tegner uden for Syrien. Hans hænder er kommet sig så meget, at han igen kan tegne – nu ofte magthavere med genkendelige ansigter og tomme hjerneskaller.

Mange i Rundetårn fortæller om Ali Ferzat. Men de taler også om den 33-årige syriske sanger Ibrahim Kashkoush, der ikke nåede at flygte. Efter sigende var det en YouTube-video, der var skyld i, at han fik halsen skåret over – og stemmelæberne flået ud som hån.

Tyranni fra staten og onkler

Danskerne synker en ekstra gang. Brækfornemmelsen føles omtrent som på Yasmin Fanaris udstillingsplakat, hvor mennesker i Syriens røde, grønne og sorte farver kaster blod op sammen med arabiske bogstaver. Men så klinger en ensom, undrende klarinet mellem tårnets mure. Imens dukker en hvid streg af maling op på en videoprojektion. Det er billedkunstneren Kevor Mourad, der bor i New York, men hvis livetegninger er præget af hans barndoms Syrien. Stregen på lærredet bliver til en krop og til flere kroppe – og til en eksotisk by med syriske tage. Kunstneren tegner direkte med malertuben og tværer minutiøst visse streger ud med lillefingeren, så himlen kan støve.Men så trutter klarinettisten pludselig, og tegneren river brutalt sin tegning over. Det er slut. Der bliver stille. Og ingen behøver at sætte ord på kunsten.

Ordene er ellers mange blandt paneldeltagerne til symposiet. Flere understreger, at Bashar Al-Assads regime også har mange støtter – og at regimets satirekunstnere faktisk også har muntre udtryk. Som den syrisk-engelske forfatter Robin Yassin-Kassab udtrykker det:

»Graffitikunstnere, der går ind for Assad, skriver typisk: ’Støt Assad – eller også vi brænder landet af’. Og det er så det, de gør,« siger han med britisk humor.

Lidt for højt

»Problemet er, at alle har været nødt til at lyve i Syrien i lang, lang tid,« forklarer han: »Folk lever både i et tyranni af onkler og i statens tyranni. Når mine onkler siger ting om, at præsidenten er en fantastisk mand, så siger alle andre omkring dem bare ja. Det er simpelthen for svært at være uenig. I årevis har forældre ikke turdet tale, mens deres børn hørte på det – af frygt for, at børnene kunne finde på at fortælle det i skolen,« siger Robbin Yassin-Kassab.

»Men nu lægger almindelige mennesker ’stempler’ fra deres liv på Facebook-gruppen Stamps of the Syrian Revolution,« tilføjer han tilfreds.

Ordkunstnerne kommer også på banen. Forfatteren Khaled Khalifa læser op af sin nye bog Hadets Lovsang. Hans stemme laver bløde shhhj-lyde på arabisk. Og han smiler anerkendende, da hans danske kollega Kristina Stoltz læser op af den nye, danske oversættelse.

»Mærkerne fra piskeslag, elektriske stød og brændende cigaretskod kom til at sætte spor på min krop som selv ikke de mest sirlige hennamønstre kunne skjule,« læser hun med rolige vokaler. Danskerne hoster.

Bagefter sætter de sig frem på stolene. For panelspørgsmålet til filminstruktøren Jameel lyder: Er det ikke underligt og faktisk ret vanvittigt at lave dukketeater midt i en krig?

Jameel er manden bag en satirisk dukkevideoserie med navnet Top Goon: Diaries of a Little Dictator. Og Jameel er høflig. Nej, han er ikke vanvittig. Han vil bare gerne protestere på en fredelig måde. Og så viser han et afsnit, hvor al-Asaad som dukke deltager i en tv-quiz, hvor han kan vinde op til en million dræbte syrere. Men det kniber med diktatorens almenviden. Syrerne ler indforstået af Jameels vovemod. Danskerne griner lidt for højt.

Så takkes der af, og de kridhvide stole forlades. Den kvindelige ’filmstjerne’ er over alle bjerge, og Jameel opsluges af mængden af mørkhårede mænd. Uden at efterlade sig blodspor.

’Modstandens kunst i Syrien’. Kuratorer: Malu Halasa, Arma Tahhan, Leen Zyiad og Donatella Della Ratta. Udstillingen har været vist i en mindre version i Amsterdam. Arrangør: Center for Kultur og Udvikling. Rundetårn til 22. maj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Maria Bierbaum Oehlenschläger
    Maria Bierbaum Oehlenschläger
Maria Bierbaum Oehlenschläger anbefalede denne artikel

Kommentarer