Læsetid: 2 min.

Danmark ligger oppe i hovedet

Vittigt og veloplagt påviser lektor Hans Hauge, hvorledes vort fædreland er et forestillet fællesskab – fremfantaseret i 1800-tallet
8. april 2013

»Undskyld, kan De sige mig, hvor Danmark ligger henne?«

»Ja, så gerne: Det ligger oppe i hovedet.«

Denne placering af fædrelandet er pointen i bogen Danmark, skrevet af lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet, Hans Hauge. Bogen er udgivet i den prisværdige serie »Tænkepauser«, hvor forskere fra Aarhus Universitet på 60 små bogsider formidler deres viden.

Hans Hauge skriver:

»Danmark findes ikke som objekt i virkeligheden. Danmark er ikke derude i Danmark eller verden. Danmark er et bevidsthedsfænomen eller, hvis man hellere vil bruge et andet billede, et sprogligt frembragt fænomen. Det findes inde i hovedet på danskerne.«

Hvem har proppet det derind? Det har 1800-tallets kunstnere. Og det kunne de kun gøre, fordi Danmark var skrumpet ind til et ganske lille land, hvor de geografiske grænser også var sprog- og identitetsgrænser. Så længe Norge og Slesvig-Holsten var med i riget, var det danske bare én blandt flere etniske ingredienser.

Vittigt og veloplagt påviser Hans Hauge, hvorledes mandlige digtere fik dansk sprog gjort til »en ung blond pige«, »småpigernes mål i det søde« og »hun er så ung og så yndig ser hun ud«.

Mandigt dansk

Det mandige ved Danmark blev i digtningen gjort til den stovte sømænd »ved højen mast« og i »sin enegang«. Eller – alternativt – den besindige bonde, stærk og sej.

Disse forestillinger lever videre i den folkelige selvforståelse, selv om yndige piger foretager sig andet end at tale lifligt dansk, og sømænd og bondemænd nu udgør en ringe brøkdel af det erhvervsaktive hankøn.

Hans Hauge gør opmærksom på, at selvopfattelsen også fastlægges af det, man absolut ikke er: »Den onde Anden«.

Hauge forklarer:

»Vi kan ikke have en identitet, uden at der er nogen, der ikke har den. Medborgerskab kan aldrig være globalt, men kun lokalt, og det lokale er det nationale. Medborgerskab er lig nationalitet. Der er altid ’eksklusionsregler’. Forsvinder den Anden, forsvinder den Ene.«

Nu er svenskere og tyskere ikke længere aktuelle som danskernes »onde Anden«. Hvem er sat i stedet?

Hans Hauge udtrykker sig varsomt:

»Hvem er den onde Anden i dag? Det er jo det, vi skændes om for tiden. Det hedder kulturkamp. ’Der skal være en grænse’, siger Dansk Folkeparti. Men hvor går den? Mentalt og geografisk.«

Og så hører vi i øvrigt ikke mere om Dansk Folkepartis fjendebilleder. Det er, som om det her er Hauge magtpåliggende ikke at fornærme Dansk Folkepartis selvudråbte ’kulturkrigere’. Hvad er deres nedrakning af »dem nede i Europa« og »de fremmede« andet end selvhævdende hadprojektioner over på »den onde Anden«?

Men det overlader Hans Hauge det til læseren selv at tænke. Nuvel, det er jo godt at få tanker vakt.

 

Hans Hauge: ’Danmark’, 60 sider, Aarhus Universitetsforlag, 30 kr. i handlen. Kan downloades gratis. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Hans Hauge lægger sig i slipstrømmen på Uffe Østergaard (CBS) når det gælder nedgøring af danskhed og kærlighed til egne rødder og det det sted, man er vokset op. Jeg fatter ikke, at David Rehling bakker dette had til egen identitet så helhjertet op.