Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Min og min fars hårfarve som social konstruktion

Hos Sissel Bergfjord afspejler kollagen som form det mærkelige hulter til bulter, tilværelsen kan opleves som
Kultur
5. april 2013

Sissel Bergfjords Ønsketænkning er 66 korte tektstkollager uden titler. Hver tekst har sin bogside, og hver anden side i bogen er blank. Alt det hvide giver ordene vægt. Jeg læser hver kollage langsomt, en af dem lyder i sin fulde længde: »Den sagte knitren fra cigaretten ved hvert sug. Hældningen på Rådhuspladsen. Barnet måler 8,5 cm. Du sagde: Så punktlig du er. Jeg forsøgte at indhente tavsheden ude på toilettet indtil nogen rykkede i håndtaget. Min mor ville ikke holde op med at ryge, det er min eneste fornøjelse. Sulten som et jagende dyb i maven. Lysets flimren i bunden af bassinet. En slimklat klæbede til hendes kind. Jeg sagde: Det skal nok gå alt sammen. Skyggen på din næseryg. Manden med Nettoposerne stod midt i krydset og råbte: Rejs hjem, sorte svin. Jeg ved ikke om jeg har lyst til den kage jeg lige har købt.«

Tilværelsens hulter til bulter

Sætninger, der ikke har noget med hinanden at gøre (andet end at de har været igennem det samme jeg), får med hinanden at gøre, fordi de er placeret i samme tekst. Jeg fik lyst til at inddele sætningerne i kategorier: sanseindtryk, intimitet, offentlighed, floskler, graviditet og sygdom til at begynde med.

Fosteret i maven, der vokser, og sygdommen, der forværres, går igen. Den gravide kvinde er jeget, den syge er jegets mor, og på den vis binder jeget og kollageformen liv og død sammen, så kollagen som form afspejler det mærkelige hulter til bulter, tilværelsen kan opleves som. Én kategori har jeg kaldt de helt sære, til den hører tavsheden på toilettet fra citatet ovenfor og disse ord, jeg ville ønske, jeg kunne glemme igen: »Hængende skamlæbers kølighed.«

Synligt bånd

Endnu en kategori kunne hedde i-landsproblemer, her tænker jeg på kagen ovenfor, og endnu en er fun facts og myter om rødhårede:

»Hitler forbød ægteskab mellem rødhårede mennesker for at undgå mutationer«, »Shakespeare gav sine onde karakterer en rødhåret paryk på«, »Red in the head means fire in the bed«, »I det gamle Rom var rødhårede slaver i højeste kurs« og »Kun to procent af verdens befolkning er rødhårede«. Tekstkollagernes jeg er rødhåret, ligesom sin far:

»Det eneste synlige bånd mellem min far og mig er vores knæ og hårfarve.«

Det fine ved Ønsketænkning er, at den på sin egen stille måde akkumulerer et vist betydningsmæssigt overskud undervejs. Rødt hår kommer til at handle om meget mere end en hårfarve og leder tankerne hen på køn og etnicitet. Eller en sætning som »Venteværelser er mit helle.« får betydningsmæssigt et større rum, fordi jeget både venter på fødsel og død. Den sætning kan man opholde sig ved længe. Samme side slutter i øvrigt med »Hvem ved om det er vores tur næste gang«. Uden spørgsmålstegn og det, der egentlig kunne opfattes som en floskel, får en aforistisk eller gådefuld karakter.

Men jeg har også en kategori af sætninger, som jeg har kaldt tamme, og som vedbliver at være tamme og ikke rigtig kommer i spil eller vokser i betydning ved at indgå i kollagen. De er i modsætning til hængelæberne utrolig lette at glemme igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her