Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Den forsvundne charmetrold

Justin Bieber kom for sent, så og krakelerede. Aftenens lyspunkt var de titusindvis af bravt hvinende og ventende Beliebers, som ærligt talt havde fortjent bedre
Kultur
22. april 2013

Det syntes ganske uprovokeret. Af og til rejste det sig fra ingenting og spredt mumlen, fik fat og eksploderede i et sønderrivende hvin. Straks efter gik fællesskriget i sig selv igen.

Det var, som om de flere end 40.000 Justin Bieber-fans vidste, at de skulle økonomisere med kræfterne, men med jævne mellemrum lige måtte sikre sig, at den stadig var der, stemmen.

Det var den, skulle jeg hilse og sige, og det var så mere, end man kunne sige om teenidolets vokal, som konstant lød til at svigte (da han altså endelig dukkede op) i Parkens overdækkede betonhelvede. Som koncertarena har fodboldstadionet vel aldrig præsteret et ringere og mere mudret lydbillede end lørdag aften – og det er i sig selv en bedrift af de større.

Spekulationerne om Justin Biebers mentale helbred florerer med god grund for tiden.

Trodsalderen

Ungersvenden udviste senest en eklatant mangel på dømmekraft, da han forleden afleverede en selvfed friskfyrshilsen til Anne Frank i gæstebogen på hendes museum (og barndomshjem) i Amsterdam.

Kort forinden havde han været i klammeri med udvalgte medlemmer af paparazzi-standen, og han er sågar blevet fotograferet med en joint i trutmunden. I marts skabte han ravage, da den syv måneder lange Believe-turné nåede til London på en hverdagsaften, hvor Justin Bieber indtog sin sceneformation to timer forsinket.

Den uprovokerede, men provokerende forsinkelse, betød, at mange familier måtte forlade koncerten med deres grådkvalte afkom længe før tid for at nå sidste metro hjem.

Det lader unægteligt til, at teenageren, der er klejn af sin alder, langt om længe er kommet i trodsalderen. Og selv om han i teorien burde være dybt taknemmelig over sin enorme og dedikerede fanbase, der fortsat fortrinsvis består af mindreårige piger, så han langt fra sådan ud.

Ud over at lade sit purunge publikum med ledsagende storesøstre og forældre vente til klokken 21.40, så indtog han Parken med en attitude milevidt fra sin egen Twitter-status dagen forinden: »u gotta laugh in life«, skrev han til sit rekordstore følge.

Med al uønskelig tydelighed

Lørdag aften grinte Justin Bieber ikke. Tværtimod. Tilbederne fik ham omtrent til at trække på smilebåndet halvanden gang på halvanden time.

I stedet var der noget, der skulle overstås. »Let’s go. Let’s go, Copenhagen,« som hans åbningsreplik lød, efter at han landede på scenen i et par forsølvede englevinger. Vildere blev det ikke med improvisationen.

Koreografien med de 12 dansere var låst, og det samme var Justin Biebers stive overkrop, der ikke just emmede af overskud. Når han havde drukket af en af sine mange vandflasker, langede han den videre til sine musikere, der måtte indstille klimteriet og tage sig af lilleprinsens skrald.

Justin Bieber havde dog sine øjeblikke. Da han godt midtvejs greb en rytmeguitar og demonstrerede, at han ikke blot behersker klaveret og trommerne, kom der endelig en vis form for ro i kaos. Stemmen flød tilmed flødelækkert, selvom de små fraseringer blev for mange og for broderende. Den dårligste nyhed var dog, at de nytilkomne nuancer med al uønskelig tydelighed udpenslede, at Justin Biebers sangmateriale er mere jævnt end ordinært og forbavsende ørehængerfattigt – 15 millioner solgte albummer taget i betragtning.

Ingen månelanding

Der er på alle måder langt til forbillederne Justin Timberlake og Michael Jackson, som skrev bedre, leverede hårdere og udstrålede mere, da de moonwalkede teenageårene farvel.

Med sin totale mangel på gejst moonede Justin Bieber nærmere sine disciple, der dog heldigvis syntes for trætte til at registrere de musikalske overgreb. Ved 23-tiden var der ikke mere tænding på kernepublikummet, som ikke desto mindre havde fået, hvad det kom efter.

Belieberne havde set deres drømmedreng i levende live, og de havde dårligt kræfter til at skråle med på ekstranummeret »Baby«, der faldt lige så improviseret som en månelanding.

Hvis en eller anden alligevel skulle have glemt, hvad hun oprindelig faldt for, var det bare at vende blikket mod scenografiens konstant zappende storskærme. Især nogle hjemmevideo-optagelser af en fire-fem år ung Justin Bieber stak ud.

Dengang charmede han kameraet legesygt og musikalsk. Dengang drømte han om at blive verdens største popstjerne. Dengang var han uspoleret.

Lørdag aften indfriede han endnu en gang sine ambitioner alt for tidligt.

Også selv om han endnu en gang kom alt, alt for sent.

 

Justin Bieber, lørdag aften, Parken, København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her