Læsetid: 2 min.

Helt ekstremt snævert

Man skal have en rigtig god morgen for at holde igennem alle værkerne i udstillingen ’Menneskejagt’, som er mest for fans.

Elisabeth Perceval

27. april 2013

I en af filmene på udstillingen Menneskejagt bliver kunstneren og filminstruktøren Nicolas Klotz spurgt om, hvorfor han laver film. Først vil han ikke svare. Så fortæller han, at han er nødt til det for at overleve. Hvorefter han fortæller om en historie, han fik fortalt som barn, der handlede om, at hvide herremænd i gamle dage blev begravet med en hest, deres hund og deres yndlingsslave. Slaven havde ret til at prøve at flygte, og familien havde ret til at slå ham ihjel.

Interviewfilmen giver et retvisende indtryk af Nicolas Klotz og Elisabeth Percevals udstilling på Overgaden. Lige dele patetisk og interessant. Og helt ekstremt snævert. For udstillingen er mere til fans af de to filminstruktører end fans af kunst generelt. Og selv hvis man er optaget af emnet menneskejagt, så skal man have haft en rigtig god morgen for at holde igennem alle værkerne.

Spændingen er til at overse

Menneskejagt skal både ses som helt reel jagt på mennesker, men også på kulturer, der uddør, og den måde, vi behandler de svage og de fremmede på. Det underliggende tema, der handler om at undersøge, om filmen som medie kan skubbes fra noget abstrakt til noget mere kropsligt, er lidt bedre. Ikke i den første installation dog. Her har duoen skabt en ikke særlig musikalsk installation, der skal forestille en gang på et hotel, hvor man i det sidste værelse, et hvidt og snavset rum, kan se en video af en ung mand på selvsamme værelse. Grebet er ret kedsommeligt: På væggen hænger en fladskærm, her ser man en ung mand komme ind på værelset, så zoomes der ud, og vi kan nu se, at manden synger i sin mikrofon på tv-skærmen, som er inde i tv-skærmen. Så vi ser altså en film af en film fra det værelse, vi sidder på. Originaliteten og spændingen er til at overse.

Langt bedre er tre uddrag af deres tidligere film, der vises som film af film, hvor filmene vises på brændende tv-skærme opstillet på en mark. De tre film handler henholdsvis om hjemløse i en bus, der får gaver nytårsaften, en sort mand i et ritual og indvandrere, som opsamles i vejkanten i lastbiler, der kører dem ud som daglejere til hårdt sort arbejde. Imens slikker flammerne op ad fjernsynene, og efter kun få minutter flækker skærmene.

Flerskærmsværket Najgo! viser menneskejagter fra 60 kendte film på flere skærme på samme tid, og man kan ikke lade være med at tænke om Klotz og Perceval, at deres rigtige film må være virkelig gode, siden de får lov til at optage Overgaden i halvanden måned med det her.

 

Bedømmelse: 2/6

’Menneskejagt’ – Nicolas Klotz og Elisabeth Perceval på Overgaden, Overgaden Neden Vandet 17, København til den 9. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu