Læsetid 1 min.

Ingen dikkedarer

6. april 2013

Bedømmelse: 3/6

’Landet ud af skabet’ er en tør udstilling, hvor ret enkle værker præsenteres med stor alvor. For kunstnergruppen Kontekst, der står bag, er kunst bestemt ikke noget, man tager let på. Her er ikke nogen fjollede detaljer eller skæve, gakkede slag. Selv Bjørn Kromann-Andersens utrolig fjollede serier af kaniner i urtepotter i bronzer fremstår som små filosofiske afhandlinger. Og den enorme mange meter høje urtepotte med et træ og en stige er heller ikke noget, man spøger med. Fra museets førstesal kan man se, at der ligger våben oppe i potten!

Andre af værkerne kan bedre klare stilheden. Ina Olsens malerier, hvor hun leger hulemaler, er ganske smukke. Og Marianne Tingholm har noget fint kørende med collager af haver, der er centreret om et hvidt felt i midten. Og det er også sjovt med collage to og tre og også med de næste ti, men ideen er udtjent, når man runder billede 100, Marianne.

Udstillingens bedste bidrag til det i øvrigt noget forlorne tema er Morten Barkers installation med en nightvision-optagelse af en tank, der nærmer sig en mark, hvor der står en kornhjort. Lyden af en lærk kan høres, og på små skærme placeret midt i rummet kan man se, når bomberne rammer. Her kæmpes der om landskabet. Også helt bogstaveligt, da optagelserne er fra Oksbøl, der som bekendt ligger i et land, der er i krig.

 

Kontekst: ’Landet ud af skabet’ på Silkeborg Bad, Gjessøvej 40, Silkeborg til den 23. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu