Læsetid: 3 min.

Ingen ende på Gram

Karen Blixens afrikanske kaffefarm er blevet til Erling Jepsens sønderjyske kaninfarm. Eller ’Kunsten at græde i kor’ fortalt for børn og andre, der skal have det ind med skeer
15. april 2013

Alle mennesker har én historie at fortælle, siges det, og den er jeg sådan set med på. Men hvad der i mine øjne kan være mindst lige så interessant, er de forfattere, der skriver den samme (gerne personlige) fortælling igen og igen. Eller som vedbliver at vende tilbage til det samme stof. Erling Jepsen er en sådan forfatter. Hans roman nummer syv hedder Den sønderjyske farm, og ud over at referere til Karen Blixens afrikanske farm har Jepsen igen skrevet historien fra Kunsten at græde i kor fortalt af hans alter ego Allan. Historien om Sønderjylland, mejeristen, Allans selvmedlidende far, der fik hans storesøster Sanne til at ligge med sig på sofaen, om den tyste mor, der gang på gang bliver buffer mellem Allan og faren, så deres forhold ikke krakelerer helt. Allan leger en del med tanken om, at faren ikke er hans rigtige far, og Sanne er flyttet i plejefamilie nu, men kommer hjem på anstrengte besøg. Storebror Asger er også flyttet hjemmefra, så Allan bor alene med de to forældre, hvis sidste roman vi nok ikke har set.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu