Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Karikeret Afrika-univers involverer ikke publikum

Jakob Ejersbos ’Eksil’ bliver til endeløs selv-destruktion på Teater Nordkraft, selv om skuespillerne kaster sig ud i den dekadente Afrika-liderlighed med dødsforagt
Kultur
2. april 2013
Den unge skuespiller Sofia Saaby Mehlum går i opløsning for øjnene af publikum i sin brækvorne bikini i Teater Nordkrafts demonstrative dramatisering af Jakob Ejersbos ’Eksil’.

Tom Ingvardsen

Efter to minutter ved man, hvordan det hele vil ende. Men det tager over to timer, før det omsider sker … Så udsigtsløst føles det faktisk at opleve Teater Nordkrafts dramatisering af Jakob Ejersbos Afrika-roman Eksil, der er en skildring af en engelsk teenagepiges deroute som del af den dekadente, hvide overklasse i Tanzania.

Andreas Garfield har ellers dramatiseret Ejersbos roman med glimrende plotoverblik og liderlig råhed. Dialogerne er frysende kolde. »Hvordan har du det?« lyder spørgsmålet igen og igen. »Fint,« lyder svaret lige så tomt.

Den sociale dysfunktion er skrigende. Hvis personerne endelig taler sammen, så har iscenesætteren Mikkel Flyvholm sørget for, at de sjældent har øjenkontakt. Og Louise Becks scenografi har glasdøre af plastik og flossede persienner, der oser af nedslidt kolonimagt som et fint match til Christian Skjødts ækle bushlyde.

Forestillingen fungerer bare ikke følelsesmæssigt. Hvis man ikke giver børn øjenkontakt, bliver de skadet. Og hvis man ikke giver teatertilskuere mulighed for at involvere sig følelsesmæssigt, bliver de bare ligeglade med personerne på scenen. Uanset hvor godt skuespillerne spiller.

Vælter sig i bræk

Ejersbos spankulerende teenagepige er ulidelig. Hun er jo bare et kærlighedshungrende barn, der er svigtet så grueligt af sine forældre, at hun kun kan mærke sig selv ved at skade sig selv. Når det er sagt, så er den nyuddannede, 26-årige Sofia Saaby Mehlum fremragende som den ustyrlige Samantha. Hendes ensomhed er rystende: Her er vitterlig en bikiniblondine, der kan vælte sig i sit eget bræk.

Signe Skov spiller stædigt hendes søster, der lige har kunnet bakse et voksent overklasseliv på plads, og Esben Smed har en stærk uro i sig som den danske beundrerdreng. Desuden spiller Spirit Mba overleverkynisk den lokale tjenestepige, og Anele Situlweni er skæg som ambassadørens selvoptagede bøssesøn.

Med i brusenichen

Men Henrik Birch stjæler scenen som faderen, der kun veksler mellem to tilstande: fuld eller meget fuld – og tavs eller endnu mere tavs. Ved siden af Jacob Lohmann som højpotent machodealer, hvis hormoner fører ham nedad i krybskyttespiralen – og den 17-årige Samantha med ind i brusenichen.

Det er al ære værd, at Teatret Nordkraft overfører Jakob Ejersbos digterværk til sit repertoire. Men det er også tydeligt, at præmisserne for indlevelse i undergangshistorier er forskellige inden for litteraturen og teatret. Kroppenes nedbrydning bliver yderst tydelige på scenen, men til gengæld ryger spændingen …

I dette karikerede Afrika-univers var der kun var én replik, der fik folk til at grine:

’Uanset hvor slemt, du har det, så kan det ikke være værre end Aalborg’.

 

’Eksil’. Baseret på Jakob Ejersbos roman. Dramatisering: Andreas Garfield. Iscenesættelse. Mikkel Flyvholm. Scenografi: Louise Beck. Musik: Christian Skjødt. Teater Nordkraft i Aalborg til 27. marts samt 13-15. november

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det tyvende århundredes stædige kamp for reteatralisering synes spildt på anmelderen.