Grundlæggeren af den moderne naturvidenskab Isaac Newton har fået en fremragende og læseværdig biografi i C.H. Kochs nye 800-siders bogværk om naturforskeren, matematikeren, filosoffen og alkymisten. Bogen er en milepæl i dansk videnskabshistorisk forskning. Den optrævler et omfattende vidensarkæologisk arbejde og tegner et komplekst og facetteret billede af mennesket og geniet Newton.
Sammen med Aristoteles, Descartes, Einstein og Bohr har Newton spillet en helt central rolle i videnskabens udvikling. Ikke alene på grund af de resultater, han skabte, men fordi han fornyede selve tænkemåden i samtiden. Som C.H. Koch skriver, ville det 17. og 18. århundreds europæiske oplysning ikke have været den samme uden Newton. Oplysningen blev muliggjort af resultater i fysik og biologi, der bidrog til at afmystificere naturen, formalisere den eksperimentelle metode, og dermed i sidste instans trænge religion og metafysiske autoriteter ud af det offentlige rum. Det er ingen tilfældighed, at en af de første samlede fremstillinger af Newtons tanker blev skrevet af Voltaire, der i Elementer af Newtons Filosofi fra 1738 formidlede den newtonske fysik.
Hvordan iagttager vi verden?
Newton er for mange kendt for historien om æblet, som han så falde til jorden. En dag i midten af 1660’erne lå Newton under et æbletræ i sin have og så et æble rive sig løs fra sin gren. Hvorfor, tænkte Newton, falder æblet altid lodret mod jorden? Hvorfor bevæger det sig ikke sidelæns eller opad, men altid mod jordens centrum? Grunden måtte ifølge Newton være, at jorden trækker i det, og at summen af jordens tiltrækningskraft måtte befinde sig i jordens centrum. Sådan kom teorien om gravitationskraften til verden – en teori, Newton udviklede i hovedværket Philosophiæ Naturalis Principia Mathematica (Naturfilosofiens matematiske principper) fra 1687.
Historien om æblet spiller en central rolle i Kochs fremstilling. Med den empirisk-induktive metode kommer nemlig to andre vigtige dimensioner til syne, spørgsmålet om sansningens pålidelighed og spørgsmålet om, hvad en teori egentlig er. Som Koch beskriver, ’så’ Newton ret beset ikke æblet falde, fordi jorden trækker i det. Han så det falde, og derpå sluttede han sig til, at det måtte ske på grund af tyngdekraften. At faldet var orienteret imod jordens centrum, og at der eksisterer en kraft, der får æblet til at falde, er ikke noget, der iagttages. Derimod måtte Newton foretage en fortolkning af synsindtrykket og skabe en forklaring baseret på en forestilling om tiltrækningskraft. Netop denne forestilling var teoretisk. Talløse andre mennesker har set et æble falde til jorden uden at få samme idé, som Koch noterer.
Newton beskæftigede sig altså med at forklare, hvad vi iagttager i den fysiske verden. Og til denne opgave måtte han tage række teoretiske begreber i anvendelse, for eksempel begrebet om tiltrækningskraft, ligesom andre forskere siden udviklede teorien om det magnetiske felt eller om de elementarpartikler, som atomerne er opbygget af. Det, vi iagttager, anser vi for at være virkninger af naturkræfter, der ikke selv kan iagttages. Og jo flere fænomener, vi kan forklare og forudsige ved hjælp af videnskabelige teorier, desto større pålidelighed er vi villige til at tilskrive dem.
Nu var det imidlertid afgørende for Newton, at forklaringer af fysiske fænomener er baseret på sanseerfaring. For Newton er videnskab derfor ikke kun et spørgsmål om naturvidenskab i snæver forstand men kræver en række psykologiske, filosofiske og endda anatomiske overvejelser over vores erkendelse. De sanseindtryk, vi modtager, og som vi bruger til at udlede teoretiske forklaringer, er ikke bare produkter af sjælen, guddommen eller bevidstheden. De er genstande i verden, som vi er i stand til at opfatte. Mange af de eksperimenter, Newton gennemførte, angik netop synssansen og de oplevelser, som påvirkningen af øjet frembringer. Newton var allerede i grundlæggelsen af den moderne fysik tværfaglig. Koch viser, hvordan de mange fysiologiske og psykologiske undersøgelser hos Newton forbandt fysikken med fysiologi, anatomi og psykologi.
Fysik kontra biovidenskab
Med den foreliggende biografi beskriver Koch en af de mest interessante epoker i videnskabens udvikling. Det er de store emners tid. Den eksperimentelle metodes udvikling, matematikkens grundlæggelse, og geologiens, fysikkens og kemiens udspaltning som selvstændige discipliner. Først og fremmest er det bogens fortjeneste, at den viser Newton som meget andet end en naturvidenskabsmand. Koch gør sig flere steder overvejelser om, at Newton repræsenterer en fase af fysikken, hvor teorierne ikke lå fast, og at hans betydning for moderne fysik blev brudt med Einstein og Bohr. Men som samlet fremstilling vidner bogen om den enorme betydning af akkumuleret viden i vores civilisation. Især i dag, hvor vi er ved at forlade fysikken til fordel for biovidenskaberne som det nye videnskabsideal, minder Koch os om den utrolige succes, som teoretisk grundforskning har haft siden 1600-tallet. Bogen er en fornem og nybrydende kortlægning af Newtons filosofi.
