Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

En nærmest ukendt rap-attitude

Pede B fortæller historier så overlegent, at det er underligt, han nogensinde har gjort andet. Imens påtager Ukendt Kunstner sig en ydmyghed, som musikken slet ikke berettiger til
pede b

Janus Engel

Kultur
16. april 2013

Ydmyghed er en spøjs størrelse. I rap er den mestendels fraværende, men når den titter frem, har den det med at være omvendt proportionel med talentet.

Tag f.eks. Puff Daddy-Diddys absurde selvpromovering og Killer Mikes overdrevne selvudslettelse som to af mange diametrale modsætninger fra de første +30 år med en ofte territorialafpissende genre.

Herhjemme er det snart tre somre siden, at en ny bølge af dansk rap lavede så meget larm omkring sig selv, at alle hægtede sig på hypen og vendte det døve øre mod de mange mangler, som frontløberne sloges med på indholds- og teknikkontoen.

Den nye generation imponerede især med sin uimponerethed og – tilsyneladende – totale mangel på interesse for de forgængere, der havde banet vejen og gjort rap på modersmålet til andet end en dårlig kopi af amerikanernes ægte vare.

Det viste sig at være en genvej over smeltende is, for rim og tematikker viste sig for tynde til at være langtidsholdbare.

Derfor er det en ekstra stor fornøjelse at downloade duoen Ukendt Kunstners andet album på sølle syv måneder og konstatere, at der – modsat hvad Den Gale Pose påstod i 1998 – rent faktisk er håb for de håbløse. At herligheden tilmed er gratis, gør kun bedriften (og vel også ydmygheden) endnu mere bemærkelsesværdig.

Fra en mismodig storby

Ukendt Kunstner består af rapperen Hans Philip og produceren Jens McCoy. For et par af siden kaldte de sig Skør Mand og var en del af den flossede grime, der fægtede sig vildt og voldsomt ud af Nørrebro.

Efter et par lovende og spradebassede udskejelser gik Skør Mand ikke desto mindre i sig selv igen for i 2012 at genopstå som Ukendt Kunstner. Nu var referencerammen snarere Drake og The Weeknd, og det hørtes ikke mindst på gennembrudsnummeret »København«, hvis iltede omkvæd drog mindelser til Drakes »Over My Dead Body«.

Inspirationerne står også i kø på Neonlys, som album nummer to fra Ukendt Kunstner kort og godt hedder. »28/46« skeler til A$AP Rockys »Angels«, og titelnummeret runger af sammenrend mellem Kanye Wests »Robocop« og »Paranoid«. Men det gør faktisk ikke noget, for lydbilledet hænger i det store og hele sammen og komplimenterer Ukendt Kunstners melankolske udgydelser.

Hans Philip maler dunkle øjebliksbilleder fra en mismodig storby, hvor der er krystaller og nok til næsen, og de materialistiske tøser risikerer at trække én rundt ved den.

Det fungerer, fordi rim og poetisk tæft går hånd i hånd med de luftige produktioner, som siver gennem tungsindet, higende efter nattens puls og frem for alt ikke skærer pointerne ud i pap, men overlader noget til fortolkningen.

Undervejs er der referencer til Peter Belli, Nik & Jay og Niklas samt optagelser af F.P. Jac og Ronnie-drengens hystade i De skrigende halse.

Det er drømmen om 1980’ernes København, der driver Ukendt Kunstner og driver fra Neonlys. Alligevel kommer duoen ud af neonlyset som en helstøbt størrelse med et sitrende potentiale, der meget vel kunne pege fremad.

Bulimien glider ned

Potentiale har Pede B naturligvis også. Den hærdebrede storkøbenhavnske rapper indfriede det endelig med sit fjerde album, Over askeskyen, fra sidste år, og han har nu opfølgeren parat. Over askeskyen 2 fortsætter heldigvis, hvor forgængeren slap.

29-årige Peter Bigaard fortæller historier, og det gør han så overlegent, at det er underligt, han nogensinde har gjort andet. Narrativer om bulimi, falsk forelskelse inkl. kvælningssex, stress og dårlig stil – Pede B kan få det meste til at glide ned i en lind ordstrøm.

Det skorter ikke på fikse rim og pointer, selverkendelse og selvironi. Men som albumtitlen antyder, stikker rutinen af og til sit kedelige ansigt frem.

F.eks. pirrer Joan Ørtings alenlange brevkassesnak på »Radio HDKDB part II« mindre i anden ombæring – måske fordi sexologens rolle som kærlighedsguru har mistet sit overraskelsesmoment og slet og ret fremstår utroværdig.

Så virker Pede B og hans askesky-makker DJ Noize unægtelig mere i deres rette element, når den listigt bumpende og træblæsende »Turen hjem« folder fortællingen om en fatal taxatur ud. Man æder hver en dinglende betoning og indskydelse råt, ønsker sig mere af dén slags.

Over askeskyen 2 er i det hele taget produceret mere melodisk og labert end makkerparrets første fælles anstrengelse. Det skal der naturligvis være plads til – men det ville omvendt ikke skade, hvis uforudsigeligheden vender tilbage som andet end den farlige isbjørn på coverets artwork, når det om et års tid forhåbentlig er tid til en treer.

Ukendt Kunstner: ’Neonlys’ (ukendtkunstner.dk). Kan downloades nu

Pede B: ’Over Askeskyen 2’ (Target Records). Er netop udkommet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her