Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Med skønlitteraturen i kroppen

Jan Kjærstads roman om læsningens eksistentielle betydning er muntert kontroversiel
Kultur
19. april 2013

En skoledreng bliver mobbet for sin demonstrative læselyst og tvunget til at æde den i sig ved at tygge og sluge en bogside. Det er en af mange symbolske situationer og fortællinger, der som vanligt hos Jan Kjærstad danner rygrad i hans romaner som også i hans seneste, Normans område (2011), der nu er oversat og udgivet på dansk. John Richard Norman har dermed litteraturen i kroppen, genvakt ved et hospitalsophold, hvor læsningen af Gullivers rejser blev en del af helbredelsen, idet denne aktivering af indbildningskraften gav hans livslyst vind i sejlene. Han er blevet en berømt og feteret forlagsredaktør med en usvigelig, sikker sans for kvalitet ved et stort bogforlag i Oslo. Han skriver nu som midaldrende mand en grundig rapport om sit liv og sit sammenbrud, der blev fremkaldt af en pludselig opstået ulidelig kvalme ved læsning af alt for mange manuskripter, der spejlede banaliteten i norsk samtidslitteratur. Hans brækfornemmelser er et af flere satiriske indslag i denne genkendelige lokalhistorie.

Den skrivende Norman benytter nu, ironisk nok, en litterær skabelon til skildring af mænd i krise. Han låner et sommerhus ved havet på en ø i den sydnorske skærgård for at se naturen og virkeligheden samt sin egen selvglæde i øjnene. Det går dog ikke uden litteratur og medbragte manuskripter. Og heller ikke uden erotik, viser det sig, da han dér på ærkeromantisk vis møder en svensk kvinde, hemmelighedsfuld, men fuld af eventyrlige egenskaber, skønhed, styrtende rig på penge og kundskaber i kunst, musik, sprog og faktaviden, mindst dog hvad bøger angår. Det ender efter et halvt års rus i drama, efter at hans læseri har truet med at tage al hans opmærksomhed.

Endnu et element skal til for at underbygge dette læsningens tema. Selve bogens optakt er en kort skildring af et voldsomt trafikuheld, han kom ud for år tilbage. Det skyldtes hans distraktion med en roman i tankerne. En hjerneskanning viste en forandring i frontallappen, intet mindre end opkomsten af et nyt organ i udvikling af åndsevnerne. En neurolog skriver en afhandling om dette ’Normans område’, som et led i evolutionen.

En væv i pandelapperne

Bogens verden er ligesom Normans hjerne og tankeliv gennemtrukkket af skønlitteratur, blandt uendeligt mange andre Melville, Thoraud, Whitman, Hawthorne, Hemingway og referencer til den store klassiske og moderne litteratur, der fungerer som en skærpelse af bevidsthedsstruktur. »Der bliver vævet noget inden i mig, når jeg læser, og jeg kan ikke tro andet, end at denne væv med tiden må have flyttet sig op i pandelapperne,« hævder Norman.

Jan Kjærstad er en konsekvent og praktisk tænker, når han viser, hvordan hans helt er blevet særdeles velhavende ved aktiespekulation, idet han har studeret kursernes systemiske bølgegang og købt og solgt i rette øjeblik. Skønt dette skrivende jeg er bærer af forfatterens budskab, er han farvet af ironi i sit potente selvbillede. Lidt af en kyniker, ekstremt selvoptaget er han med konsekvenser for kærligheden. Som afslutning på opholdet i skærgården må han erkende den manglende overensstemmelse mellem den indlevelsesevne, han kan lægge for dagen i mødet med en bog eller et dybsindigt manuskript, og forsøget på at forstå et elskende menneske som denne Ingrid Kyrklund, udstyret med et efternavn som endnu en litterær allusion. Romanen er alt i alt en menneskelig komedie i sporet af den store humor.

En livsrapport

Norman vender tilbage til sit forlag omend i noget reduceret tilstand, men nu skrivende på sit livs erfaringer med digtningen i en elegant komposition med stadige paralleller mellem liv og litteratur, symbolske situationer, hvor alt er tegn og betydning, ganske demonstrativt, men i et inciterende spil af antydninger, spændingsskabende halve oplysninger og mystificerende begreber, som langsomt kan tydes.

Hvor andre tegner en figurs psykologiske eller sociale udvikling fra barndommens gade, gør Norman og Kjærstad oplevelserne symbolske. Norman er opvokset i oslokvarteret Grünerløkka i Seildukgate, som i den ende huser en chokoladefabrik og i den anden en sejldugsfabrik. De knyttes til hans mors sans for det søde og faderens små omflakkende opdagelsesrejser eller til hans egen kvalitative skelnen mellem smagfuldhed og drivende fremdrift. Frem for psykoanalyse foretrækker både forfatter og jegfortæller evolutionstanken med Darwins rejser og opdagelser som ideal, og frem for religion en anden, kommende menneskeverden. Fiktion og videnskab går hånd i hånd: Læsning styrker hjernebarken. Kunst er erkendelse.

Selv om slutningen ikke er en triumferende bevisførelse for fiktionslystens eksistentielle betydning, vidner kompositionen om en tro på mulighederne. Normans ’livserindringer’ er ikke bare den protokol, han har ført over de bøger, han har læst, men selve den rapport, vi nu har læst, og som er dateret 2016, otte år efter begivenhederne ved havet. Den er, viser det sig, henvendt til en bestemt person, den føromtalte, nu afdøde, neurologs sekretær ved navn Ewa Wirsén, med anmodning om, at hun videresender den til Neurovidenskabeligt Institut. En yderligere ramme om hele denne redegørelse, der som angivet er udformet nogle år fremme i tiden, er en afsluttende note: »File12/Norge, et aktstykke fremlagt i en såre fjern fremtid på en kongres i Shanghaj, arrangeret af Fakultetet for kognitiv palæontologi, hvor det omtales som ’det ældste kendte dokument fra overgangsfasen til postholocæn’.«

Evolutionen går langsomt, forstår vi.

Kompositorisk er romanen arrangeret som en kinesisk æske i stedet for ren kronologi. Noten er en vittig kinesisk kommentar og til al overflod også en litterær reference. Norman har bemærket en bestemt bog på sekretærens skrivebord og set hende som en litterær medvider: Max Frischs lille, geniale roman Mennesket dukker op i holocæn. Klodens geologiske nutid er således for længst passeret i Jan Kjærstads science fiction-anretning med postholo-cænt kikkertsigte. Det gør den ikke mindre samtidig, aktuel og muntert kontroversiel med dette komplicerede menneskes dukken op i bogbunken for at gøre læseren til et bedre menneske.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her