Læsetid: 3 min.

Bizarre bivirkninger

Steven Soderbergh, en af amerikansk films mest innovative og alsidige instruktører, siger stop med ’Side Effects’, en underholdende og spændende film, der ikke er, hvad den giver sig ud for at være
Rooney Mara spiller hustruen, der umiddelbart synes skrøbelig og mærket af sin mands fængselsdom. Men ikke alt er, hvad det ser ud til at være i ’Side Effects’, der veloplagt leger med opfattelsen af, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi.

SF Film

2. maj 2013

Det er altid en stor fornøjelse, når man støder ind i en film, der slet ikke er, hvad den giver sig ud for at være – i hvert fald når det er instruktørens mening. En sådan film er Steven Soderberghs underholdende Side Effects, om hvilken jeg egentlig ikke har lyst til at fortælle for meget; jo mindre man ved, jo sjovere er det at se den.

Men lidt er man dog nødt til at fortælle for at kunne anmelde filmen: Rooney Mara spiller den psykisk ustabile Emily Taylor, hvis mand, Martin Taylor (Channing Tatum), lige straks bliver løsladt efter at have afsonet en dom for økonomisk kriminalitet af en slags.

Nu er det meningen, at parret skal vende tilbage til det komfortable liv, de havde, før han røg bag tremmer, men det er svært, og Emily har det ikke godt rent mentalt og begynder at gå i terapi hos psykiateren Jonathan Banks (Jude Law). Han ordinerer hende forskellige piller, men nogle af dem virker ikke, mens andre synes at have mere eller mindre alvorlige bivirkninger, titlens ’side effects’.

Og så begynder tingene at gå skævt for Emily, der umiddelbart synes skrøbelig og mærket af sin mands fængselsdom. Men ikke alt er altså, hvad det ser ud til at være i Side Effects, der veloplagt leger med sit publikums og sine hovedpersoners opfattelse af, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi.

Sidste film

Steven Soderbergh er en af den slags filmkunstnere, der gennem sin snart 25 år lange karriere ofte har fået tingene til at tage sig så legende lette ud. Han fotograferer sine egne film, og han skifter hele tiden genre og bevæger sig ubesværet mellem det, man kan kalde arthouse og mainstream – nogle gange blander han endda de to ting på en måde, så man skal kigge godt efter for at se det. Og indimellem lykkes det for ham, andre gange ikke, men han forsøger altid noget nyt, gerne i selskab med lige så eventyrlystne stjerner som George Clooney, Brad Pitt, Julia Roberts, Matt Damon og Jude Law.

Som for eksempel i de tre underholdende Ocean’s Eleven-film, der er nogle af Soderberghs mest kommercielt orienterede og succesfulde og havde hvert sit visuelle udtryk. Det gav ham mulighed for at lege med kup-genren og det helt store og dyre udstyr, samtidig med at han rent filmisk hyldede et af sine instruktøridoler, briten Richard Lester, der havde en meget improvisatorisk, jazzet tilgang til det at lave film.

Soderbergh er kun 50 år gammel, men han har sagt, at Side Effects bliver hans sidste biograffilm – han har også instrueret tv-filmen om Liberace, Behind the Candelabra, der lige om lidt har premiere på filmfestivalen i Cannes – hvilket blandt andet har at gøre med, at han føler, at han ikke har mere at sige rent filmisk, og at han er træt af, at Hollywood i højere grad end nogensinde før tænker på penge og ikke tør lave noget originalt eller forsøge at innovere.

Og så må man sige, at Side Effects er et glimrende sted at stoppe – det er Steven Soderbergh med et glimt i øjet og et smil på læben. Skal man kritisere filmen for noget, er det, at den måske er lidt for let at regne ud, når først den begynder at vride og vende sig for at overraske publikum. Men samtidig er den så godt skruet sammen, også visuelt og i forhold til lyd og musik, og så velspillet, at man gerne tilgiver den en vis gennemskuelighed.

For Rooney Mara (Lisbeth Salander i den amerikanske udgave af Mænd der hader kvinder) giver en stærk præstation som Emily Taylor, der på én gang synes meget skrøbelig og forvirret og ganske ressourcestærk og snu. Det er i høj grad hende, filmen og dens troværdighed hviler på, og det er hende – og Jude Law – der sørger for, at historien ikke knækker over i to, da tonen og genren skifter midtvejs i filmen, og det, der ligner et engagerende studie i den menneskelige psyke – og rummer kritik af medicinalindustrien og psykiatriens alt for tætte bånd – bliver noget ganske andet, men ikke mindre spændende.

Jeg tøver ikke med at anbefale Side Effects og samtidig opfordre til, at man søger tilbage i Soderberghs alsidige værk og begaver sig selv med så fremragende og forskelligartede film som sex, løgn og video, King of the Hill, Out of Sight, Traffic, Erin Brockovich, The Limey, Solaris, Haywire, Ocean’s-trilogien og flere andre.

'Side Effects'. Instruktion: Steven Soderbergh. Manuskript: Scott Z: Burns. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu