Læsetid: 2 min.

En elegisk dansk tekst

’Only Teardrops’, dette års danske Melodi Grand Prix-vinder, er en antikrigssang og kun en tåreperser i titlen
18. maj 2013

The sky is red tonight
We’re on the edge tonight
No shooting star to guide us

Himlen er rød, og der er ikke bare tale om en uskyldig aftenrødme i solnedgangen. Den er rød af noget andet, af blod, og det er nat. Hvorfor ellers tale om stjerneskud?

Roligt og med ganske få ord maler de to sangskrivere, Lise Cabble og Julia Fabrin Jakobsen, en undergangsstemning frem.

Her handler det så vist ikke om at male byen rød. Lad så gå med, at det plejer at være ledestjerner, der kan guide en, for ved stjerneskud har man jo lov at ønske. Man kan f.eks. ønske fred i verden. Det er det, teksten implicit gør.

Eye for an eye, why tear each other apart?
Please tell me why, why do we make it so hard?
Look at us now, we only got our selves to blame
It’s such a shame

Intet i årets danske Melodi Grand Prix-vinder indikerer, at den handler om en kvindes sorg over det vanskelige parforhold, selv om man umiddelbart kan tro det. Det er først og fremmest en antikrigssang og en sang mod enhver form for kamp. Tænk på israelerne og palæstinenserne, og det hele passer. Ja, tænk på alle andre konflikter.

How many times do we have to fight?
How many times can we break the rules between us?

Men den passer også på parforholdets grundvilkår. Et ungt menneskes resignerede erkendelse af, at man igen og igen geråder ud i skænderier. En stille overvejelse om det er umagen værd at fortsætte? Ikke nogen lystig tekst. Elegisk er ordet.

Teksten er desuden ateistisk. Den tror ikke på en Gud, der kan komme med en universalløsning. Vi, menneskene, må selv finde ud af det indbyrdes.

Engang handlede digte om noget. I dag er de mere abstrakte og overlader stort set livssandheder til pop- og rockteksterne. »Only Teardrops« er en tekst, der giver mening og er kun en tåreperser i titlen. En stærk tekst, som dens 19-årige sangerinde Emmelie de Forest i den utaknemmelige favoritrolle, skal få mest muligt ud af – med lyrisk fløjte og militaristiske trommer som baggrund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karsten Aaen
  • Viggo Okholm
  • Heinrich R. Jørgensen
Karsten Aaen, Viggo Okholm og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Viggo Okholm

Teksten ateistisk? hvor ved du det fra Kristen Bjørnkær?
Kender du tekstforfatterne?
Man skal passe på med at lægge egne analyser ind i en tolkning for at dokumentere egne kæpheste.Uanset,det er så min mening, så kan gode almenmenneskelige tekster godt inkludere både ateisme og en tro på en Gud eller en helt anden tro.

Jeg selv er buddhist.

Karsten Aaen

Yes! Så har Bjørnkjær også fundet sin indre lyriker, fortolker og dansklærer frem! Og jeg er skam selv religiøs/spirituel, men kan sagtens forholde mig til teksten alene...og som jeg skrev i min analyse og fortolkning af denne tekst, så er jeg enig med Bjørnkjær her.....det er både en antikrigssang, og en sang som har det budskab at vi selv må finde ud af vores problemer....no stars to guide us....

Sören Tolsgaard

"Elegisk" - er et velvalgt ord i denne sammenhæng.

"Ateistisk" afspejler vist mere anmelderens eget synspunkt, om end man naturligvis kan lægge mangfoldige tolkninger ind i tekstens tågede begrebsverden. Karsten Aaen og jeg har allerede debatteret dette postulat på en anden tråd, som jeg linker til, frem for at repetere.

http://www.information.dk/comment/711326#comment-711326

Derimod kan det være relevant at tage en dansk Grand Prix sang fra 2012 i betragtning, som Lise Cabble også var medskribent på, og som også blev fremført af en purung, østjysk pige, men som kun blev nr. 2 i det nationale MGP. Det er sangen "Universe", der blev fremført af Karen Viuff, og som - til forskel fra elegien - giver et begreb om, hvad skribenterne tror på. Og det handler om kærlighed - altomsluttende, evigtvarende - kærlighed til en partner/ledsager. En kærlighed, som nærmest er ophøjet til guddom, til en uovervindelig naturkraft, og dermed bevæger sig i retning mod den romantiske kærlighed, som vores tid synes at have mistet, om end vi dyrker den kropslige lidenskab og sexualitet. Den romantiske kærlighed er basalt set en skæbneorienteret universalløsning, som vi underminerer ved at profanisere og prostituere de menneskelige relationer!

Denne sang har i øvrigt vakt interesse i et så fremmedartet land som Azerbaijan, og man ser ofte i de kaukasiske landes MGP-bidrag, at den - for os temmelig gammeldags - romantiske kærlighed stadig er i høj kurs i den del af verden - hvor der vist i forresten ikke levnes megen plads til "sexuel frihed" - især ikke for kvinderne.

For mig at se har denne sang klart religiøse overtoner med dens henvisninger til universet, evigheden - og stjernerne.

http://www.youtube.com/watch?v=jmGCFhOEqho