Læsetid: 3 min.

Da fæstebønder blev fascister

Italieneren Antonio Pennacchis ’Mussolini-kanalen’ er en sprælsk, morsom, kalejdoskopisk og lidt problematisk roman om fascismens oprindelse
24. maj 2013

På et tidspunkt i italieneren Antonio Pennacchis store slægtsroman Mussolini-kanalen spørger en af fortællerens mange onkler: »Mor, hvad skal al den vold til for?« Som svar truer hun ham med et par flade.

Volden starter med en påsat brand i en halmstak hos fattige fæstebønder på Po-sletten i Norditalien. Det er lige efter Første Verdenskrig, og Italien er på sammenbruddets rand. Peruzzi-familien, romanens omdrejningspunkt, tager hævn over de ukendte gerningsmænd ved at stikke ild på den socialistiske fagbevægelses kontor: »Efter dengang brændte de ikke flere af vores halmstakke. Til gengæld begyndte vi at brænde arbejdskamre ned alle vegne. Nu havde vi lært håndværket. Dagen efter besluttede alle mine onkler at anskaffe sig hver sin sorte skjorte.«

Pennacchi fortæller fascismens oprindelse, som han selv har fået den fortalt. Hans familie var blandt de 30.000 italienere, der under fascismen blev flyttet fra de dengang meget fattige egne i den nordøstlige del for at deltage i afvandingen af det malariabefængte sumpområde Agro Pontino syd for Rom.

Afvandingsprojektet var en af Mussolini-regimets største triumfer. For Peruzzi’erne betød det social opstigning: »Jeg sidder selvfølgelig ikke her i dag og siger, at den ene eller den anden side havde ret dengang. Jeg fortæller Dem bare, hvad der skete, og hvad min familie mente om det, efterhånden som begivenhederne udviklede sig. Hvem der så havde ret eller uret, det ved jeg ikke, det må De selv dømme om,« siger Pennacchis fortæller: »Jeg digter ikke noget. Jeg husker højest forkert.«

A noi! – til os!

Romanen er således et kondensat af de mundtlige beretninger om Italiens historie, fra landets samling for 150 år siden og helt frem til nutiden, som fortælleren har opsamlet. Peruzzi-familiens sønner hvirvles ind i en række af det 20. århundrede skelsættende begivenheder: Første Verdenskrig, felttoget i Abessinien, fascisternes march mod Rom i 1922, Den Spanske Borgerkrig, Anden Verdenskrig.

Det var ikke Giuseppe Garibaldis elitære samlingsbevægelse, men derimod Mussolini, der fik ordet Italien til at give mening for medlemmerne af Peruzzi-familien. Inden Første Verdenskrig dukker han op på fæstebøndernes gård, hvor han reparerer familiens plov og lægger an på fortællerens bedstemor: »Jeg har sagt, du ikke ska’ snakke mere om ham, din lede luder,« siger bedstefaren bagefter.

Da smedens søn fra Forlì siden får sit gennembrud som folkeforfører, giver han fæstebønderne mulighed for at blive herrer i eget hus. Det lover fascisternes lokale partisekretær, da Peruzzi’erne, efter flere ulykker på hjemegnen, skal rejse med særtog til sumpen i syden:

»Gør il Duce og jeres Fædreland ære, glem ikke jeres fødeegne, og vis jer værdige til den tillid, som man viser jer. (…) Ikke om I så ofrede livet, ville I kunne gengælde den gave, som il Duce har skænket jer. A noi!«, som det hedder i Thomas Harders suveræne oversættelse.

Ironisk underdrivelse

Mussolini-kanalen indskriver sig i debatten om fascismen og italienernes manglende selvransagelse efter regimets fald. Pennacchi giver stemme til den forkætrede og problematiske position, som hævder, at fascismen i sin oprindelse og sit væsen var en venstreorienteret bevægelse. Regimets voldelige og undertrykkende karakter underdrives ironisk i bogen – f.eks. i beretningen om en af onklernes drab på en antifascistisk præst:

»Undskyld, hvad siger De? At det ikke var noget uheld? Nej, det har jeg forstået, men vi kommer ingen vegne på den måde. Nu må De altså være så venlig at lade mig fortælle videre.«

Hvis Pennacchis bog havde været en politisk traktat, kunne man kritisere den for at forskønne fascismen og navnlig regimets politik i det tilbagestående Syditalien. Det er det ikke. Det er en sprælsk, morsom og kalejdoskopisk roman.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu