Læsetid: 4 min.

At finde sammen i et bedre samfund

Som ingen anden i Danmark skriver Tor Nørretranders videnskabelige indsigter og politiske perspektiver sammen i en bog om, at vi er meget mere fælles, end vi tror
Det ligger dybt indlejret i den menneskelige biologi at føle empati. Det kræver faktisk en indsats at være et dumt svin, fortæller Tor Nørretranders i sin nye bog ’Vær nær’

Rune Feldt

31. maj 2013

Vi er meget bedre, end vi normalt går og tror. Vores politiske og kulturelle sandhed om os selv er, at vi er egoister, som arbejder for private gevinster og stræber efter personlig succes.

Vi gør ikke noget for nogen, medmindre vi selv får noget ud af. Så tarveligt tænker vi om os selv, og sådan appellerer vores politiske systemer til os som kalkulerende forbrugere. Det hedder incitament.

Men så egoistiske er vi ifølge forfatteren og videnskabsjournalisten Tor Nørretranders slet ikke, og så lavt skal vi ikke tænke om os selv. Han giver os i sin fine nye bog, Vær nær, intet mindre end et videnskabeligt grundlag for fællesskabet mellem mennesker.

Allerede inden vi begynder at overveje, hvad vi vil, og hvad der er bedst for os selv, er vi involveret i andre menneskers lidelser og smerter. Hvis vi ser et andet menneske fortrække ansigtet i smerte, vil vi instinktivt efterligne bevægelsen i vores eget ansigt. Og den fysiske efterligning fører til en følelse af empati. »Det ligger dybt nedlejret i vores biologi,« skriver Nørretranders, »at vi mærker hinanden, lever os ind i hinanden, føler hinandens følelser, indlever os, indføler os, føler med og for hinanden: vi har empati.«

Han åbner sin bog med følgende flotte betragtning, som han overbevisende argumenterer for i resten af bogen:»Vi er ikke alene, hverken i dyreriget eller i samfundet. Vi mærker hele tiden hinanden.«

Genopdagelse

Det er sådan set det, som Tor Nørretranders overbevisende redegør for i bogens første tredjedel. Han henviser til videnskabelige indsigter, og han rekonstruerer forsøg, så læseren selv kan gøre erkendelserne efter. Vær nær er måske en hippiebog med hensyn til sine konklusioner, men den er videnskabelig i sine argumenter. Bogen inviterer os til at genopdage vores sociale anlæg på nye præmisser: Han viser os vores hverdagspraksis, som vi ikke er vant til at se den.

Som når han kobler den amerikanske forsker Barbara Fredricksons undersøgelse af forholdet mellem fysisk velbefindende og positive følelser til sine observationer af sig selv på vandretur. Fredrickson gentænker kærlighed som noget, der opstår i konkrete møder. To mennesker udveksler blikke, spejler hinandens ansigtsudtryk og kommer uden at tænke over det til at leve sig ind i den andens bekymringer og sorger. Det er ikke overvejelser og forhandlinger, men møderne, som knytter dem sammen. Fredrickson kalder det ’mikromomenter’. Nørretranders forbinder det med en hverdagsobservation: Han spadserer ofte i et terræn, hvor hunde ikke må slippes løs. Og han har bestemt sig for, at han ikke vil hilse på de hundeejere, som ikke holder deres hunde i snor. Den anerkendelse skal de ikke opnå. Det falder ham vanskeligt at fastholde beslutningen i praksis: »Det er forbløffende svært at få sig selv til, fordi det helt klart er en form for passiv aggression.«

Det kræver med andre ord beslutsomhed og bitterhed at være et dumt svin. Et andet sted bemærker Nørretranders: Det er faktisk meget svært ikke at komme til på en eller anden måde at holde af folk, som man gennem mange år har arbejdet sammen med. De kan være irriterende, men man udvikler som regel en slags empati for dem.

Fairness og mediation

Vær nær falder i tre dele: Den første afdækker vores medfølende menneskelige fællesskab. Det er umiddelbart og biologisk betinget. Den anden del handler om, hvordan vi politisk og økonomisk har indrettet os. Hvis vi skulle være så medfølende og generøse, er det jo underligt, at vi har udviklet samfund med så stor ulighed og åbenlys uretfærdighed. Her henviser Nørretranders til politiske beslutninger gennem de seneste 30 år og økonomiske udviklingstendenser. Men uligheden er uhensigtsmæssig både for de rige, som bliver mere stressede og bange, og for fællesskabet, som bliver mere præget af ængstelighed. Vi får således samfund, hvor de rige bruger tid og kræfter på at beskytte sig mod alle dem, der ikke er rige. Det fører til en forråelse af vores relationer, hvor vi ikke oplever kærlige mikromomenter, men skaber ’udenfor-grupper’, der ikke er omfattet af vores umiddelbare empati.

Mennesket er nemlig ikke kun godt. Vi har biologiske anlæg for empati, men vi er disponeret for at skelne mellem venner og fjender, dem, vi er på hold med, og dem, vi er imod. Det er to modsatrettede logikker, som vi selv forvalter.

Bogens sidste afsnit handler om en genindstilling af blikket på verden og på os selv. Nørretranders anbefaler nærværstræning og meditationsøvelser. Det forekommer provokerende, at bogens afsluttes med praksisvejledning i det, Nørretranders kalder ’venlighedens værktøjskasse’. Men enhver læser kan jo prøve sig frem.

Vi genkender under alle omstændigheder både Nørretranders billede af vores umiddelbare empati, når vi først får øje på det, og vi genkender også den aktuelle tendens til ulighed og forråelse. Spørgsmålet er, hvad der er vejen frem herfra. Nørretranders bog er et oplysende og inspirerende skridt i den rigtige retning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars A. Bruun
  • Malene Larsen
  • Camilla Sørensen
  • Anders Kristensen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • odd bjertnes
  • Mogens Michaelsen
  • Holger Madsen
  • Jesper Wendt
  • Kristian Rikard
  • Bill Atkins
  • Kim Øverup
Lars A. Bruun, Malene Larsen, Camilla Sørensen, Anders Kristensen, Heinrich R. Jørgensen, odd bjertnes, Mogens Michaelsen, Holger Madsen, Jesper Wendt, Kristian Rikard, Bill Atkins og Kim Øverup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Bruus

Jeg tænker det som konflikten mellem økonomi og trivsel og tænker at rigtig meget vil ender sig til det beder ved at placer trivsel som primær og økonomi som sekunder.
Men det er vel også det Nørretranders giver udtryk for.

Steffen Gliese, Holger Madsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Camilla Sørensen

Den bog må jeg læse, og eje!

Som jeg forstår resuméet, vil den gøre os opmærksomme på den medmenneskelige faktor -og vigtigheden af samme!- for at et samfund skal fungere i sin helhed.

Det er interessant, at der findes en biologisk forklaring på menneskers reaktion på større økonomisk ulighed i samfundet, fordi vi har "hold-mentalitet" i vores gener. En hold mentalitet, som politikkerne ynder at dyrke (for egen populistisk vinding).

Det ser ud til at Nørretranders har skabt en ny klassiker. Det er mit håb, at den bliver taget seriøst, og at den vil give samfundet et nyt primært omdrejningspunkt, som vedrører medmenneskelighed og trivsel. Sekundært underbygget af en sund holdning til, og forståelse for, de økonomiske hjørnesten i samfundsøkonomien, og samfundets velværd.

Et samfund uden empati og "med(borger)-følelse", fordrer grådighed, korruption og forfald. Desto mere vi giver til hinanden og samfundet, desto mere får vi alle igen.